Dansk analysesoftware indtager engelske BT

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 7. september 2007.


software En motor til analyse af store datamængder spiller regnearksløsning af banen hos British Telecom.

25 linjers kode. Det er ikke meget. Men det er nok.
Nok til at imponere den engelske telegigant British Telecom (BT), venture-kapital og en patentkommissær.
De 25 linjers kode er fundamentet i softwaren Epista Builder, som er udviklet af det danske softwarehus Epista.
Lad os tage historien om BT først.
"Systemet er rettet mod 7.000 medarbejdere i BT's it-afdeling, der både laver intern it og it for BT's kunder. De anvender et HR-system fra amerikanske Successfactors til medarbejdersamtaler, hvor medarbejdernes udvikling evalueres. Vores system skal analysere på tværs af disse human ressource-data for at identificere tendenser, beregne gennemsnitsratings for forskellige vurderingskriterier og lignende," siger Rasmus Aaen Madsen, CEO hos Epista Software.
BT var gået i gang med en Excel-baseret løsning til at analysere data fra Successfactors, men det kom ikke til at virke.
"De havde forsøgt at lave systemet i Excel, men det kunne ikke håndtere datamængden. Excel crashede. Der var også problemer med at distribuere regneark til 1.000 folk, holde styr på opdateringer og sikre at alle anvendte den samme opsætning. Hvis der blev lavet ændringer i regnearket, krævede det en ny udsendelse. Opdatering af regneark og synkronisering var et mareridt," beretter Rasmus Aaen Madsen.

Central serverbaseret løsning
Ved hjælp af Epista-platformen blev der i stedet etableret en central serverbaseret løsning, så det logistiske mareridt kunne undgås. Selve udviklingen gik hurtigt.
"Vi mødte BT, inden de gik i luften med det nye system. De var på det tidspunkt gået i stå med Excel-løsningen til analysedelen. Vi implementerede vores løsning i løbet af ti dage," siger han og fortsætter:
"Adgang til applikationen sker via en browser. Brugergrænsefladen er opbygget ved hjælp af AJAX-teknologi, så der er en komplet regnearksapplikation i browseren. Selve applikationen kører på en J2EE-server-platform. Det gør det nemt at rulle den ud til flere tusinde brugere. Fra centralt hold kan man definere forskellige brugergrupper, der har adgang til forskellige applikationer og forskellige data."
Sammenligningen med Excel og Googles webbaserede regneark ligger lige for, men sammenligningen er Rasmus Aaen Madsen ikke så glad for.
"Vi prøver at undgå sammenligningen med regneark. Vi er ikke i direkte konkurrence med Excel. Men Excel anvendes til ting, som det ikke er beregnet til. Vi satser på segmentet med store enterprises, hvor Excel misbruges til at udvikle applikationer, der er svære at vedligeholde og anvende på tværs af mange brugere," siger han.
Med Epista-platformen bygger man den logik, man vil have i et grafisk interface, som minder om Excel. Output'et er en regnemodel i et XML-format. Når modellen er klar, publiceres den til serveren, hvor en serverkomponent loader modellen og genererer AJAX-applikationer til web-klienterne.
I princippet kan Epista-platformen integrere med hvad som helst. Eksempelvis er der lavet integration til SAP for DONG Energy og Nordea Pension. Epista har udviklet en integrationskomponent, der gør det specielt enkelt at integrere til CRM-løsningen SuperOffice.
Epista startede tilbage i 2003. Her gav penge fra Seed Capital tid til et par års modning af teknologien. Derefter gik der halvandet år, hvor firmaet blev finansieret af Epistas stifteres friværdikroner.
"Vi startede med vores kerneteknologi, der kan en frygtelig masse ting. Men det er svært som lille virksomhed at gå ud og tilbyde alle mulige løsninger på baggrund af et værktøj. Vi besluttede derfor at ændre fokus. I stedet opbyggede vi løsninger til bestemte segmenter. Eksempelvis til Sales Performance Management. Her analyserer vi data fra CRM-systemer og genererer
dashboards," siger han.
Epista har fået syv millioner kroner fra Sunstone Capital, der udspringer fra Vækstfonden. Det har fået Epista til at vokse. Fra tre mand i februar til ti mand nu. Og Epista skal bruge flere folk, især udviklere.

Patentansøgning behandles
Arkitekten bag kernen i Epista-platformen er Epistas CTO Henrik Kjær, som har arbejdet med regneark siden 1988. Nu har han udviklet en ny måde at analysere data på.
"Det er et nyt grundlæggende koncept. Analyse- og Business Intelligence-løsninger er ofte baseret på samme arkitektur som Excel, nogle er endda bygget i Excel. Vores løsning er bygget på vores helt egen motor. Kernen i motoren er 25 linjer kode. Rundt om kernen ligger der så hjælpefunktioner," siger Rasmus Aaen Madsen.
Den nye analysemotor er patentansøgt og ligger i øjeblikket til godkendelse hos de internationale patentmyndigheder.

Billedtekst: software Den nye analysemotor Epista Builder er baseret på 25 linjers kode.

OriginalModTime: 11-10-2007 11:18:28




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere