Umoden overvågningsteknologi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. august 2007.


Københavns Metro og Københavns Lufthavne bruger videoovervågning i stor stil. Begge steder vurderer man, at de nyeste intelligente løsninger ikke er modne nok.
Leverandørerne af intelligent videoovervågning nævner ofte en undersøgelse foretaget af analysebureauet IMS Research.
Undersøgelsen viser, at operatører, der skal holde øje med den stadige billedstrøm fra overvågningskameraer, hurtigt mister koncentrationen. En operatør, der holder øje med to skærme overser 45 procent af , hvad skærmene viser efter 10 minutter. Efter 22 minutter overser operatøren 95 procent.
Det er her, de intelligente kamerasystemer kommer til hjælp. De kan være med til at henlede operatørernes opmærksomhed på situationer, hvor der er ved at opstå en farlig situation. For eksempel kan kameraets software i realtid registrere, at en person efterlader en rygsæk. Eller softwaren kan registrere, at personer bevæger sig ind på et område, hvor de ikke bør være eller, at de går i modsat retning af, hvad de burde. Hændelser som det intelligente overvågningssystem vil henlede operatørens opmærksomhed på.
To oplagte danske kunder, Københavns Lufthavne og Metroen, er dog afventende over for leverandørernes systemer.
I Københavns Lufthavn, hvor man har flere hundrede overvågningskameraer, er sikkerhedschef Johnnie Müller ikke overbevist om systemernes effektivitet.
"Teknologien er spændende, og vi følger den med stor inter-esse. Men jeg har endnu ikke set teknikken demonstreret overbevisende. Jeg skal have nogle systemer, der er 100 procent stabile, hvis jeg skal have tillid til dem. Typisk genereres der alt for mange falske alarmer," siger Johnnie Müller.
I Københavns Metro har man omkring 200 videokameraer, der holder øje med 16 stationer og Metro-togene. De intelligente systemer anvendes heller ikke her.
"Vi hører, at teknologien ikke er tilstrækelig til, at det virkelig batter. Risikoen for falske alarmer er for stor. Men når det kommer til et niveau, hvor det vil være en ekstra sikkerhed, så bliver det interessant," siger Anne-Grethe Foss, viceadministrerende direktør for Ørestadsselskabet, der driver Metro.
Erfaringsudveksling
Både lufthavnen og Metroen udveksler erfaringer om sikkerhed med andre lufthavne og Metro-systemer.
"Vi har tæt kontakt med andre metro-systemer som London Underground. Vi har set den slags systemer hos andre metroer, og desuden lytter vi til, hvad beredskabsmyndigheder og politi fortæller os. Meldingen er, at den slags systemer nok på et tidspunkt vil fungere, men indtil videre er det på kanten af, om det giver falsk tryghed, eller om det er en forbedring," forklarer Anne-Grethe Foss.
Københavns Lufthavne indgår i samarbejdet ACI-Europe mellem europæiske lufthavne.
"Vi samarbejder med samtlige europæiske lufthavne, der er med i ACI. Her udveksler vi erfaringer om teknologi og processer. En lufthavn kan eksempelvis teste en løsning. Der bliver lavet en analyse af teknologien, og det vurderes, om teknologien er anvendelig eller ikke," siger Johnnie Müller.
Han fortsætter:
"Som udgangspunkt kigger vi hele tiden efter ny teknologi, men det er vigtigt, at den nye teknologi er modnet, klar og godkendt. Er den det, så står vi forrest i køen for at investere. Men det er en langstrakt proces. Det kan godt tage et par år."

OriginalModTime: 23-08-2007 13:55:11




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere