Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. juni 2007.
Det er bedre at famle sig frem i den nye verdensorden end at klamre sig til den gamle.
Henne i Amerika har nyhedstjenesten Pasadena Now udliciteret en del af den lokale nyhedsformidling til Indien. Jo, den er god nok. I Mumbai og Bangalore sidder to journalister og refererer møder fra Pasadenas byråd. Det kan de, fordi byrådets møder transmitteres på web, og det kan man ligeså godt se i Indien som i Pasadena.
Til latimes.com udtaler redaktøren: "En stor del af vores rutinearbejde kan skrives i en anden tidszone til meget lavere lønninger". Og hvorfor ikke. Der er uden tvivl meget rutinearbejde, der kan udliciteres.
For eksempel alle de artikler med "ifølge en ny undersøgelse" eller "viser en meningsmåling", hvor den journalistiske indsats begrænser sig til at citere konklusionerne i en eller anden rapport.
Eller alle de artikler, der er skrevet med en saks. Hvis man følger lidt med i medierne, finder man hurtigt ud af, at journalister bruger rigtig meget tid på at skrive af efter hinanden. Hvor ofte ser man ikke bisætningen "skriver avisen.dk" eller "siger NN til Jyllands-Posten" eller "ifølge radioavisen." Mediet har kopieret historien fra et andet medie uden at tilføje noget nyt. Det kan man lige så godt gøre fra Langbortistan, for alle medier er globale.
Det er ikke journalistik at skrive af. Det kunne til nød undskyldes i gamle dage, hvor almindelige mennesker kun brugte et enkelt medie, men de tider er for længst forbi. Og det værste er, at medierne har taget uvanen med til deres websteder. Her bruger journalisterne gladeligt tre kvarter på at kopiere en historie fra et andet medie, som de i stedet kunne linke til på under et minut. Hvem har glæde af det?
Der er ikke noget at sige til, at Pasadena Now udliciterer en del af den lokale nyhedsdækning til Indien. Var det ikke for sprogproblemerne, kunne samtlige danske medier gøre det samme og kun beholde de journalister, der laver rigtig journalistik. Resten af redaktionen er alligevel rene kopimaskiner.
Det går også den anden vej. Den hollandske avis De Volkskrant søger korrespondenter i alle mulige lande. De søger ikke journalister, som de kan sende ud, men fastboende hollændere i andre lande, der kan rapportere fra de pågældende lande. De Volkskrant betaler ikke løn, men blot et gratis abonnement på avisen.
Og hvorfor ikke. Korrespondenterne sidder alligevel og skriver artiklerne af fra den lokale presse og sender dem hjem. De laver ikke journalistik, men oversættelse. Så kan man ligeså godt få fastboende ingeniører eller læger til at rapportere og give dem et abonnement som betaling. De har måske et bedre netværk og er måske bedre inde i lokale forhold. Det er ægte borgerjournalistik, og det er måske slet ikke så dårligt.
Det hele handler selvfølgelig om penge. En journalist i Indien er billigere end en journalist i Pasadena. Og et gratis abonnement til en hollænder bosat i udlandet er meget billigere end en udenrigskorrespondent.
Men hvad med kvaliteten? I bedste fald bliver den højere. Når medierne finder ud af, at de ikke skal bruge tid på at skrive af efter hinanden, kan de lave journalistik i stedet. I dag bliver journalister stolte, når mange medier citerer deres historier. I fremtiden vil de blive stolte, når mange medier linker til deres historier.
Det er nye tider for medierne og journalisterne. Ikke nødvendigvis dårligere, men gamle metoder står for fald. Vinderne bliver dem, der kan tilpasse sig den nye verdensorden. Pasadena Now og De Volkskrant prøver på hver deres måde. Det er måske ikke de rette måder, men det er meget bedre at famle sig frem i den nye verdensorden end at klamre sig til den gamle.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet
Peytz & Co.
OriginalModTime: 01-06-2007 11:53:53
