Sådan dyrkes innovationen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. maj 2007.


Alle store it-virksomheder arbejder med innovation. Fra verdensomspændende stormøder til intern pleje og opdyrkelse
af de ansattes ideer.

innovation

Gode ideer kommer ikke af sig selv, de skal hentes og dyrkes. Og det bliver de af de store it-virksomheder, men innovation dyrkes forskelligt.
Nogle har valgt verdensomspændende stormøder som primær ide-inkubator. Sådan gør IBM og CSC for eksempel. Andre, som den store danskejede it-virksomhed, NNIT, har institutionaliseret den gode gamle forslagskasse, og her er det først og fremmest medarbejdernes egne ideer, det handler om. Impulser fra den omgivende verden finder ind i virksomheden gennem medarbejdernes personlige og professionelle netværk.
IBM tager sine såkaldte
"deep dives" i tendenser op til 20 gange om året, rundt om i verden, hvor man opsøger markante teknologiske og sociale tendenser og lytter til lokale teknologi-frontløbere og eksperter. Det sker ved Global Innovation Outlook-arrangementerne (GIO).
GIO er en samling af konferencer, fællesmøder og networking-muligheder for innovative lokale og en række af IBM's egne chefer og evange-lister. Emnet på den senest afholdte GIO i Finland var Media, hvor IBM havde inviteret entreprenante islændinge, chefer for radio- og tv-stationer, kendte danske pc-spiludviklere, filminstruktører og forskere fra universiteterne.
"Vi vil gerne vide, hvad de mener om tendenserne. Det hele bliver taget til referat, og der udkommer en rapport en gang om året, som vi deler med vores kunder og partnere," siger Pia Grynderup, IBM's ansvarlige for den nordiske del af operationen.
Det er vanskeligt at gøre de konkrete resultater af arrangementerne op, men IBM mener, de er vigtige, og ville ikke være foruden.
Så er der fest
Hos den anden helt store spiller i det globale it-miljø, holder Microsoft Research sine TechFest'er et par gange om året. Her handler det ikke så meget om, hvad Microsoft selv kan, men hvad der rører sig i miljøet, forklarer Søren Hebsgaard, direktør for udvikler- og platformstrategi.
Danmark holder sin egen TechFest, og sidst deltog 45 små nordiske virksomheder.
På med tænkehatten
Et par gange om året er der Think Week i Microsoft-verdenen. Her opfordres alle til at komme med deres forretningsmæssige eller teknologiske ideer, og så scanner ledelsen ideerne.
"Jeg ved ikke, om Bill (Gates, red.) sidder otte timer om dagen og kigger ideer, men der er kommet produkter ud af Think Week, som X-box. Det er her, vi sætter den samlede innovationskraft i Microsoft og i vores nære netværk i spil," siger Søren Hebsgaard.
Universiteter, forskningsmiljøer og iværksættermiljøer er nøje stukket ud på Microsofts strategikort. Virksomheden etablerede sig blandt andet med en afdeling på iværksætteretagen 5te på IT-Universitetet i København. Nu er Microsoft flyttet igen og bruger i stedet kræfterne i innovationscentret i Vedbæk.
"Det er især vigtigt at have kontakt til forskermiljøet for innovationscentret i Vedbæk, der har et dybt samarbejde med forskerne, og blandt andet sponsorerer en række ph.d'ere. Men vi taler med virksomheder i stort set alle inkubationsparker i Danmark," siger han.
Aftaler med universiteterne
En anden stor amerikansk it-virksomhed, CSC, har en såkaldt innovationsaftale med IT-Universitetet, hvor de studerende på sidste år af uddannelsen kan komme på innova-tionsophold i virksomheden.
Ud over, at det er en indlysende god måde for CSC at spotte talenter på, giver det virksomheden et frisk skud viden fra de studerende, som til gengæld oplever den mere håndgribelige side af arbejdsgange og processer i en global it-virksomhed,
"Innovationssamarbejdet er et eksempel på, hvordan det private erhvervsliv og universitetsmiljøet kan udveksle viden og ressourcer på en måde, der kommer begge parter til gavn," mener Jørgen Staunstrup, prorektor på IT-Universitetet.
CSC har desuden involveret sig i et SOA-projekt (serviceorienteret arkitektur) på Aalborg Universitet. Også herfra er ønsket om mere samarbejde mellem private firmaer og uddannelsesinstitutionerne klar:
"Vi lægger vægt på hele tiden at udvide vores samarbejde og videnudveksling med det private erhvervsliv, både på forsknings- og uddannelsessiden," siger Frede Blaabjerg, dekan på fakultetet for Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskab.
Store firmaer, store møder
Også CSC holder store fællesmøder. Hvert år løber Leading Edge Forum-arrangementet af stablen, typisk i Miami, USA, hvor deltagerne er CSC-ansatte, partnere, kunder og forskere med fingeren på teknologi-pulsen fra hele verden.
"Alle CSC'ere må deltage, så vi får deres ideer om innovation med. Det skaber netværk og udveksling af ideer. Her opdager de hvem, der laver noget i virksomheden, som de gennem deres eget arbejde kan bidrage til," fortæller Pete George, nordic president i CSC.
Derudover satser CSC på innovationscentre og centers of excellence. Her udveksler de ansatte viden og ideer med hinanden og med kunderne. Der er fire innovationscentre, I-Labs, i CSC's globale forretning, og det ene er placeret i Danmark.
Excellence-centrene er fokuseret på udvikling inden for meget specifikke områder, som supercomputere og sikkerhed. De folk, der arbejder der, bliver ofte hentet til Leading
Edge-arrangementerne, hvor de deler ud af deres erfaringer.
Som for IBM gælder det, at de stort anlagte innovationsarrangementer er en bekostelig affære. Hvor bekostelig vil CSC ikke umiddelbart røbe.
Gode, gamle forslagskasse
I NNIT kommer innovation i høj grad indefra. De 1.000 ansatte opfordres til at deltage i forskellige fora og konferencer, for at hente ny viden og nye påvirkninger til virksomheden. Der afsættes tid og penge til deres aktiviteter.
NNIT har fra ikke slået sig ned med en afdeling på universiteterne. Det er ikke nødvendigt, da medarbejderne generelt er meget akademiske.
"Stort set alle ansatte har en relation til en højere læreanstalt. Det er fra deres netværk, nye ideer strømmer ind i virksomheden," siger Per Kogut, administrerende direktør i NNIT.
NNIT har et innovationsprogram, de kalder Change IT. Det er populært sagt en forslagskasse, men det er samtidig en institution med egne midler og mandat fra ledelsen til at teste de ansattes ideer om ny teknologi eller forretningsprocesser.
"Vi har afsat et stort millionbeløb til at teste og undersøge ideerne både med ekstern og intern bistand. Change IT-komiteen sponsorerer det arbejde og følger det til dørs. Det fungerer supergodt," siger han.

Billedtekst: Forsker-gen "Vi er begunstiget af, at hele Novo Nordisk-koncernen har et forskergen. Den bølge rider vi lidt på. Vi må gerne gå i hvid kittel engang imellem," siger Per Kogut, administrerende direktør i NNIT, om sine ansattes innovationsarbejde. Foto: Torben Klint

OriginalModTime: 21-05-2007 14:38:45




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere