Mobile enheder bliver en del af it-infrastrukturen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 2. februar 2007.


Nye muligheder: Mobility Det var en tåget fremtidsdrøm om allestedsnærværende adgang til digitale informationer. Men nu er mobility i høj grad en realitet, der skaber helt nye muligheder for at sprede og dele information langt væk fra det traditionelle skrivebord.

krav Når smartphones og håndholdte computere bruges til at få adgang til virksomhedens it-systemer, så stilles der nye krav til it-afdelingen.

For blot få år siden kunne it-afdelingen stort set være ligeglad med, hvilke mobiltelefoner som blev anvendt i virksomheden. De blev anvendt til telefoni og sms - begge ting, der ikke berørte en virksomheds it-infrastruktur. Det er anderledes nu.
I takt med, at smartphones og håndholdte computere bliver mere udbredt i virksomhederne, stiger muligheden for - og ønsket om - at få adgang til e-mail og den såkaldte PIM (Personal Information Manager)-information som kontakt- og kalender-information.
- Det er adgang til e-mail og kalender-information, der driver markedet, siger Brian Troelsen, senioranalytiker hos IDC med speciale i mobile løsninger og trådløs telekommunikation.
Det var toplederne, der for to til tre år siden begyndte at anvende BlackBerry til at få øjeblikkelig adgang til e-mails. Nu spredes den funktionalitet ud i resten af organisationen, så mellemledere, salgsfolk og servicefolk også får mobil adgang til e-mail- og kalendersystemer.
It-infrastrukturen er dermed ikke længere blot et spørgsmål om at have styr på servere, arbejdsstationer, netværk og bærbare computere.
Smartphones og håndholdte computere indgår i stadig flere virksomheders udvalg af it-værktøjer, som it-afdelingen skal have styr på. Det betyder, at infrastrukturen på områder som support, sikkerhed og administration skal udvides til også at dække smartphones og håndholdte computere.
For at få indpasset de mobile enheder i virksomhedrns it-infrastruktur er det vigtigt, at eksisterende adgangs- og sikkerhedssystemer udnyttes af de nye enheder.
Hvis en virksomhed eksempelvis anvender LDAP (Lightweight Directory Access Protocol) til adgangskontrol af brugere, er det vigtigt, at en mobil løsning også kan anvende LDAP.
Det samme gælder for sikkerhedsinfrastrukturen. Eksempelvis bør den nuværende antivirus-løsning udvides til også at dække de mobile enheder.

Sikkerhed med nyt element
Antallet af mobilvira er stadig lavt, men iagttagere forventer en stigning i ondsindet software rettet mod mobile enheder.
Antivirus-leverandørerne er da også klar til at levere antivirus-løsninger til smartphones og håndholdte computere. Eksempelvis har Trend Micro, Symantec og McAfee alle lanceret antivirus-produkter til smart-phones og håndholdte computere.
Med introduktionen af mobile enheder i den normale it-infrastruktur opstår en ny sikkerhedsrisiko. Der er større risiko for, at enhederne stjæles eller glemmes, hvormed fortrolige data kan komme i de forkerte hænder.
Ifølge IDC er de danske virksomheder parate til at anvende de mobile løsninger, men netop bekymringer for sikkerheden lægger en dæmper på aktiviteten.
- Sikkerhed blev nævnt som den største hindring, da vi spurgte danske it-chefer om, hvordan de så på udrulning af mobile løsninger, siger Brian Troelsen.
Ifølge ham er en af sikkerhedsforanstaltningerne at kryptere data, både når de transmitteres mellem den mobile enhed og serveren, og når data gemmes på den mobile enhed. Hvis en mobil enhed stjæles eller glemmes, vil uvedkommende ikke umiddelbart kunne læse det krypterede indhold. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning tilbyder nogle leverandører også løsninger, der gør det muligt at slette indholdet af en mobiltelefon eller håndholdt computer fra centralt hold.

Styr på enhederne
I modsætning til servere og desktop-pc'er har de mobile enheder ikke en fast plads i virksomheden. It-afdelingen har derfor sværere ved at holde styr på de mobile enheder.
Efterhånden som der kommer mere software på de mobile enheder, er det vigtigt, at it-afdelingen kan opgradere og udsende patches fra centralt hold. Hele administrationen af såvel hardware som software på de mobile enheder kaldes på it-dansk device management. Device management anses af analytikere som et vækstområde.
- Det danske marked for device management ligger på omkring 50 millioner kroner, og det marked vil vokse stærkt fremover, siger Brian Troelsen.
Ifølge ham er det især Excitor, Sybase og Smarttrust, der markerer sig med device management på det danske marked.

ERP-/CRM-adgang næste fase
Når sikkerheden er betryggende, og administrationen af de mobile enheder er på plads, forventer Brian Troelsen, at integration til virksomhedernes øvrige it-systemer er næste naturlige skridt.
- Næste fase er adgang til ERP-/CRM-systemer. Det er dog klart e-mail-adgang, der driver efterspørgslen i øjeblikket, siger han.

billedtekst: infrastruktur Smartphones og håndholdte computere indgår i stadig flere virksomheders udvalg af it-værktøjer, som it-afdelingen skal have styr på. Det betyder, at infrastrukturen på områder som support, sikkerhed og administration skal udvides til også at dække smartphones og håndholdte computere.

OriginalModTime: 08-02-2007 13:25:42




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere