Vandkøling vender tilbage

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 5. januar 2007.


vand Vandkølede serverracks trænger ind i datacentrene.

På DatacenterDynamics-konferencen i London fremgik det tydeligt, at vandkøling vender tilbage til datacentrene.
Vandkøling blev anvendt i forbindelse med mainframes, men har ikke fundet den store udbredelse blandt serverne i dagens datacentre. Langt de fleste datacentre i dag anvender luftkøling, men analytikere og leverandører forventer, at vandkøling vender tilbage.
Årsagen er den stadig større varmeudvikling som et enkelt rack afgiver.

Stigende energiforbrug
I dag ligger det gennemsnitlige strømforbrug på omkring tre-fem kilowatt for et rack. Efterhånden som der eksempelvis proppes flere bladeservere ind i racks, øges energiforbruget og dermed varmeudviklingen.
Afhængig af, hvem man spørger, forventes energiforbruget for et rack at stige til 10, 15 eller 20 kilowatt de næste par år. Her begynder luftkølingen at komme til kort. Vandkøling bliver interessant i denne sammenhæng, da vand er 3500 gange mere effektiv end luft til at lede varme væk.
På DatacenterDynamics-konferencen fremviste HP sin nyeste vandkøling til servere, det såkaldte Modular Cooling System (MCS), der er et vandkølingssystem til HP 10000 Series G2 Rack.
Ifølge HP skal man begynde at se på vandkøling, når energibehovet for et rack kommer over 15 kilowatt.
MCS har kølekapacitet til at køle racks med strømforbrug på 30 kilowatt. Ifølge Ken Baker, High Density Technologist hos HP, har kunderne forskellige holdninger til vandkøling.
- For mainframe-folk er vandkøling ikke noget problem. Men vi har kunder, der meget gerne vil undgå vandkøling. Selvom vandet ikke kommer i direkte kontakt med serverne, er ideen om vand i serverrummet for bekymrende for nogle driftsfolk, siger Ken Baker.
En varmeudvekslingsenhed i HP's MCS anvender vand til at transportere varme væk. Der er således en slange til koldt vand, der løber ind i MCS og en slange, der leder varmt vand væk fra MCS.
Nogle kunder bliver imidlertid nødt til at gribe til vandkøling. I meget små rum er der ganske enkelt ikke nok luft til at køle maskinerne.
Det har Sun blandt andre også fundet ud af. Tidligere på måneden annoncerede Sun, hvad der nærmest kan beskrives som et mobilt datacenter. Projekt Blackbox er en container, der kan rumme op til 250 Sun Fire-servere. Blackbox anvender vandkøling, da der ikke er nok plads i containeren til, at luftkøling fungerer. Ifølge Sun bliver Blackbox kommercielt tilgængelig til næste år.

Billedtekst: Containerskalerbarhed Bliver pladsen for trang i datacenteret kan en container fra Sun, kaldet Blackbox, måske være en midlertidig løsning. Med plads til 250 servere i en 40 fods container kan et datacenter skaleres ud over datacenterets fysiske rammer.

Sidehistorie:
Køling med regneark og inkjet
Spørg en chef for et datacenter om han vil lade et Excel-regneark styre kølingen i sitdatacenter. Han vil nok betakke sig. Ikke desto mindre var Microsoft Excel en central komponent i de første versioner af HP's dynamiske kølesystem DCS.
Ideen til systemet opstod hos Bash Cullen, der er ledende forsker inden for termoteknologi på HP's laboratorier. Bash Cullen har ikke en it-baggrund, men er uddannet som maskiningeniør.
Da han begyndte at eksperimentere med differentieret køling af datacentre, var det ved hjælp af det tekniske udviklingsmiljø Matlab og et Excel-regneark.

Alternativ køling
- Jeg har ikke den store erfaring med programmeringssprog som C++ og databaser som SQL Server, så da jeg gik i gang med at lave en model for dynamisk køling af datacentre, brugte jeg Matlab og Excel. Det var nemmere at komme i gang med, siger han.
Bash Cullens første prototyper er siden blevet udskiftet med C++-programmer og Excel-regnearket er blevet udskiftet med en Microsoft SQL Server.
Bash Cullen har tidligere været involveret i alternative måder at køle mikroprocessorer på. Sammen med andre forskere fra HP's laboratorier har han eksperimenteret med at anvende Inkjet-teknologien fra printere til at køle mikroprocessorerne ned.
Inkjet-teknologien kan dosere mikroskopiske vandmængder til en chip, nok til at køle chippen ned, men ikke så meget, at chippen tager skade.

OriginalModTime: 16-02-2007 13:43:45




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere