It-chef: Open source giver kunden magt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den CTO d. 8. december 2006.


mål Jens Kjellerups vigtigste mission som it-chef er at hjælpe en organisation med at nå sine forretningsmål. Det er svært i en it-virke-lighed, hvor it-leveran-dørerne har alt for megen magt.

Han bliver af nogle opfattet som en kontroversiel open source-evangelist. Som informatikchef hos Psykiatrien i Århus Amt stod Jens Kjellerup i spidsen for en række højtprofilerede open source-projekter, som han velvilligt har fortalt om på diverse konferencer om open source. Dog kvier han sig ved betegnelsen open source-evangelist.
- Det er ikke så meget open source, jeg advokerer for. Det er mere, at it skal tage udgangspunkt i en organisations forretningsmæssige behov, siger Jens Kjellerup, da Computerworld fanger ham en sen mandag eftermiddag.
Det er en lidt hektisk tid for Jens Kjellerup, fordi han startede som it-chef i Århus Kommunes magistrat for Børn og Unge 1. november. Derfor har han et presset tidsskema med en masse nye arbejdsopgaver at sætte sig ind i. Men han fortæller velvilligt om sit syn på it.
At it skal tage udgangspunkt i forretningsmæssige behov er vel efterhånden et mantra, som alle it-folk kan i søvne. Det burde ikke være så kontroversielt. Men for Jens Kjellerup betyder det blandt andet, at man ofrer tid og ressourcer på rent faktisk at få it indpasset i en organisation. At indføre it i en organisation er ikke kun et spørgsmål om at købe dyr leverandørejet software.
- Man fokuserer alt for meget på teknik og leverandører. Hvis vi antager, at den gamle regel om, at ethvert projekt er 80 procent organisation og 20 procent teknik er rigtig, så undrer det mig meget, at man rent finansielt arbejder anderledes. Man starter med at definere et stort tungt it-teknisk projekt til at løse et forretningsmæssigt behov. Så bruger man 50-80 procent af budgettet på at købe en løsning fra en leverandør. Hvad har man så tilbage til den organisatoriske del af projektet? Ingenting, siger Jens Kjellerup.
- Det er vigtigt at have finansielt og projektmæssigt overskud til alt det, der kommer efter implementeringen af den tekniske løsning. Men fordi man har brugt pengene på en leverandørbestemt løsning, så er der ikke penge til at implementere løsningen organisatorisk og sikre, at organisationen kan arbejde med løsningen, siger han.

Ubalance i it-markedet
For Jens Kjellerup er det vigtigt, at man bruger tid på at få den tekniske løsning til at spille sammen med organisationen. Det gør man blandt andet ved at anvende en udviklingsproces, hvor der er mulighed for at gennemløbe en eller flere udviklingsfaser et par gange.
- Efter den tekniske implementering er der ting, som man finder ud af ikke fungerer. Det er ikke kun deciderede fejl, men det er også, fordi organisationen ændrer arbejdsgange, og der løbende bliver udtænkt løsninger på forretningsmæssige behov. Der dukker hele tiden nye ting op, når man arbejder med processen, derfor bør man ofre pengene på en iterativ proces, mener han.
Det er via den procestankegang, at Jens Kjellerup har fundet en god sparringspartner i open source-verdenen.
- Open source-udviklingsmodellen passer perfekt ind, fordi det er en organisk udviklingsproces. Open source-miljøet er meget mere åbent over for kundens behov end en traditionel leverandør. Ligeså snart kontrakten er underskrevet hos en traditionel leverandør, så er kunden bundet på hænder og fødder, siger han.
Jens Kjellerup ser en generel ubalance i forholdet mellem kunde og leverandør i dagens it-marked.
- Hvor er balancen mellem kundens behov og leverandørens behov for at sælge? En offentlig kunde med et budget på to millioner kroner for et udviklingsprojekt kommer nemt til kort over for et internationalt milliardforetagende. Der er ingen symmetri i markedet, siger Jens Kjellerup, der mener, at leverandørerne har alt for megen magt.
Ved at at anvende open source-software kan kunden tage noget af magten tilbage, fordi open source- software giver mulighed for at vælge mere frit mellem leverandører.
- Fordi open source-software giver adgang til kildekoden, risikerer man ikke at blive låst fast til en leverandør, som man bliver med traditionel leverandørejet software, mener Jens Kjellerup.
- Vi får en større mangfoldighed af leverandører og løsninger at vælge imellem med open source-modellen. Det er en god ting for os kunder, siger han.

Open source-miljø
Gennem 14 år som informatikchef i Psykiatrien i Århus Amt har 48-årige Jens Kjellerup fået en række erfaringer med at arbejde med open source-software og det internationale open source-miljø.
Eksempelvis indførte Psykiatrien Open Office som kontorpakke på bekostning af Microsoft Office i 2004.
- På Open Office sparede vi fem millioner kroner over tre år for 2000- brugere. Det var et godt udbytte. Der var ikke nogle ekstra omkostninger til eksempelvis oplæring eller implementering i forhold til, hvis der blev anvendt et kommercielt leverandørejet produkt, siger han.
En evaluering og beregning af projektets besparelser kan ses i Videnskabsministeriets rapport "Valg af kontorpakke" fra december 2004.
På trods af muligheden for besparelser er antallet af open source-projekter i Danmark ikke særligt stort. Det skyldes blandt andet den danske it-kultur, mener Jens Kjellerup.

Monokultur
Han har tidligere udtalt, at "Danmark er en monokultur på it-området. Der er ikke tradition for at skille sig ud. Hvis man implementerer et nyt system eller opgraderer et eksisterende, og noget går galt, betyder det ikke så meget, hvis man har gjort som alle de andre". Den udtalelse holder han stadig fast i.
- Der er meget få, der får klap på skulderen, fordi de eksempelvis implementerer Open Office. Samtidig er det organisationen, der scorer besparelsen, så der er ikke noget personligt incitament til at være nyskabende for it-chefen. Så det, man helst gør, er at dække sig ind mod fiaskoer ved at gøre som alle andre. Hvis projektet fejler, har man en god undskyldning, da man har gjort, hvad alle andre gør. Det hænger sammen med den danske mentalitet og incitamentsstrukturen i danske virksomheder. Incitamentsstrukturen i dag betyder, at man prøver at minimere risici næsten uanset, hvad omkostningerne er. Hvis incitamentsstrukturen var anderledes i Danmark, kunne tingene være anderledes. Så kunne fokus rettes mod opnåelse af det største forretningsmæssige udbytte, mener Jens Kjellerup.
En ændring af incitamentsstrukturen kunne eksempelvis opnås ved at belønne it-chefer, der bryder fri af den leverandørejede software. Jens Kjellerup foreslår eksempelvis, at lade it-chefen få 10 procent af en opnået besparelse ved at anvende open source-software i stedet for leverandørejet software.

Den bedste løsning
Inden Jens Kjellerup kom til Århus Kommune var han en kort overgang kontorchef for teknologi og arkitektur i Region Midtjylland. Det blev ikke til mere end seks måneder på den post. Han ønsker ikke at komme nærmere ind på årsagen til det korte ophold, men det er tydeligt, at en forventning om, at han som arki-
tekturchef ikke ville få det store
spillerum, var en medvirkende årsag.
- Der er generelt en del panik i amterne/regionerne i Danmark her op til januar, når de skal lægges sammen. Det betyder nok, at der bliver truffet nogle hurtige beslutninger. Med de linjer, der blev lagt, var der ikke brug for en som mig i de første mange år. Frem for at vente med hænderne i skødet, valgte jeg at søge andre steder, siger han.
Det førte ham til Århus Kommunes magistrat for Børn og Unge. Et sted hvor anvendelsen af open source ikke er så stor. Det betyder dog ikke så meget for Jens Kjellerup.
- Jeg skal ikke lave paladsrevo-
lution i Århus Kommune, men jeg skal sørge for, at vi fokuserer på, hvor-dan får vi den bedste løsning og ikke på, hvem leverandøren er, siger han.
Jens Kjellerup ser frem til arbejdet i den nye it-afdeling, der er en sammenlægning af tre forskellige it-af-delingerme med i alt 16 medarbejdere.
- Der er en masse viden, interesse og iver hos medarbejderne, så det lover godt, siger han.

Faktaboks:
Blå it-bog
1975-1980: Operatør-/programmør-elev hos PFA.

1982: Studentereksamen.

1982-1989: Kommunikation og biologi på Roskilde Universitets Center.

1986-1992: It-projektkonsulent i
Miljøministeriet.

1992-2006: Informatikchef, Psy-
kiatrien i Århus Amt.

2006: Kontorchef for teknologi og arkitektur i Region Midtjylland

2006: It-chef for Århus Kommunes magistrat for Børn og Unge.

Billedtekst: Opfordring - Leverandørejet software låser danske it-chefer fast. Bryd ud og skab løsninger, der understøtter organisationens behov, lyder opford-ringen fra Jens Kjellerup.
Foto: Søren Holm/Chili

OriginalModTime: 08-12-2006 12:31:47




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere