Value/Værdi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.

Kan I huske bullshit bingo? Hver gang man ved et møde hørte et ord fra it-sælgeren, der fik tæerne til at krumme sig (igen) i skoene, skulle man lokalisere ordet på bingopladen, og til sidst med fuld plade kunne man råbe Bullshit Bingo og vinde et eller andet. Adskillige møder er blevet reddet af dette simple instrument.
Jeg mindes ikke, at det , som står i rubrikken (jeg VIL ikke sige det igen) stod på pladen. Det burde det have gjort.
Jeg tror til gengæld, at jeg på det sidste har været alt for tæt på at slå ellers gode mænd på næsen for at bruge dette ord. Et godt trick er at sætte sig på sine hænder, når de begynder at sige hele tiden - så risikerer man ikke så nemt at uddele refleksslag.
Jeg har siddet i møder, hvor pæne mennesker har indledt med at fortælle kunden og os andre, at de var her for at give kunden mer-. Virkelig? Den slags sætninger giver som regel en lille pause i lokalet, mens alle nikker meget svagt med hovedet og kigger ned/væk. Taleren tror måske, han har imponeret med sit ordvalg. Det kan en samlet tavshed rundt om bordet også teoretisk signalere.
Man kunne også sige kendte sætninger som "Ilt er en god ting at indånde", "Vand løber ned ad bakke" og "Socialdemokraterne går ind for lavere skatter" - og andre selvindlysende ting.

Jeg tænker tit på, om de gamle forfædre - for eksempel min far, der blev uddannet i Kolding Folkebank - anvendte dette ord dengang, eller var de virkelig så primitive, at de sagde "penge" i stedet? Tænk, hvis man kunne rejse tilbage i tiden og stille sig op i sin Armani midt i Kolding Folkebank i 1954 og forsikre bankdirektøren om, at man var ude på at skabe ved hjælp af et mindre lån i hans glimrende institut...
Og nu kan jeg se, at vi skal til at have -direktører i Danmark. Ja, jeg går ud fra, at når Fujitsu-Siemens starter denne bølge, så vil alle andre hastigt følge efter. De har i en inter-nordisk-nedlæg-Danmark-igen-reorganisering udnævnt en -direktør, som er ansvarlig for -området i forretningen. Det, synes jeg, er stort.
Vi har ellers alle mulige slags direktører i forvejen: Administrerende, tekniske, salgsagtige, marketingagtige, slaveansvarlige og så videre.
Det minder lidt om den gamle Berlingske-reklame, hvor de retorisk spurgte: "Hvis alt er kultur, hvad er Birte Weiss så minister for?"
Tænk engang, hvis man ikke er med i et -område. Hvad er ens område så for ét? Er det -løst?

Det kan ikke være rart at være uden for -kæden. Man kunne endda argumentere for, at folk der ikke er -skabende på én eller anden måde måske ikke burde være i en virksomhed.
Ordet har holdt sit indtog i vores sprog i de sidste par år. Før det brugtes det faktisk ikke i tide og utide i stedet for ordet "penge". Man kunne selvfølgelig fristes til at følge med strømmen og begynde at sige hele tiden ved møderne med kunder og leverandører - det er så hyggeligt og rart at være med i en sprogstamme.
Herregud: Hvis man siger "penge" i stedet for , lyder det sådan lidt plat og fladt, ikke? Og værre endnu: Det lyder banalt.

Tip: Jeg har prøvet ved et enkelt møde at spørge, om den ærede taler simpelthen mente penge, når han sagde ? Det medførte lidt flytten rundt i sæderne og nogle skæve grin, men det gjorde faktisk, at ordet ikke blev brugt mere ved dét møde.
Må jeg foreslå, at vi alle sammen slår den næste, der siger , på næsen? Så kan vi vel få det uvæsen udryddet. Vi kunne samles under sloganet "Har du slået et -løst menneske i dag?"

Mogens Nørgaard, direktør, Miracle A/S

OriginalModTime: 02-11-2006 14:45:39