IT-Universitetet skal være internationalt

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. november 2006.


Videnskabsminister Helge Sander har givet IT-Universitetet tre års arbejdsro. Til gengæld skal høje forventninger om flere it-uddannede og internationalt samarbejde indfries.

Tre år til at vise resultater. Det er nu virkeligheden for IT-Universitetet, der har fået de tre års arbejdsro gennem en ekstrabevilling på 40 millioner kroner til en ny bacheloruddannelse.
Derefter kan roen dog hurtigt forsvinde. Videnskabsminister Helge Sander (V) har fredet IT-Universitetet i de store fusioner mellem universiteterne. Men allerede i 2009 udløber bevillingen, og Danmarks mindste universitet skal evalueres sammen med mastodonterne. Så med mindre fusionsdiskussionen skal begynde forfra, skal IT-Universitetet have gang i flere bachelorer og være meget tættere på et internationalt samarbejde.
- Jeg ved, at rektor og formanden for IT-Universitetet er meget opmærksomme på, at der er store forventninger til dem. Det tror jeg også, at de kan indfri, siger Helge Sander, som fortæller, at han især lægger vægt på, at universitetet uddanner kandidater på et højt niveau.
- Vi hører igen og igen efterspørgsel efter universitetsuddannet it-arbejdskraft. Derfor håber jeg også, at de her ekstra basismidler kan bidrage til et ekstra optag på it-uddannelserne, lyder det fra Helge Sander med henvisning til de 40 millioner kroner fra globaliseringspuljen, der i sidste uge blev øremærket til IT-Universitetet.
Ministeren vil ikke stille ekstra høje krav til IT-Universitetet i forhold til de store universiteter, men han har høje forventninger.

Rektor på IT-Universitetet Mads Tofte føler et vist pres for at vise resultater, men det har været en del af hverdagen lige siden forløberen for universitetet, IT-højskolen, blev dannet i 1999.
- Vi føler det faktisk kun i en positiv forstand. Der har hele tiden været store forventninger til, hvad vi skal levere, siger Mads Tofte.
Han har gennem hele debatten om universitetsfusionen været modstander af at fusionere IT-Universitetet. Så i dag er han godt tilfreds. Mads Tofte forklarer, at der følger fordele og ansvar med at være universitetsverdenens Benjamin.
- Vi har nogle særlige forpligtigelser til at være på forkant og bryde nogle grænser ned, som er svære at bryde på de store gamle institutioner, siger Mads Tofte.
Det kun tre år gamle universitet har fået det blå stempel, og ledelsen kan nu koncentrere sig om at føre universitetets strategi ud i livet og etablere basisuddannelse. Nu er der endda flere penge at gøre godt med.
De 40 millioner kroner skal bruges til at sikre flere uddannelser på IT-Universitetet, men i et passende tempo. I første omgang er målsætningen beskedne 40 studerende på
bacheloruddannelsen i softwareudvikling.
- Det drejer sig om at sætte kvaliteten i højsædet. Det er det, der skal til for at tiltrække studerende, siger Mads Tofte, som mener, at antallet af studerende vil øges, hvis kvaliteten er i orden.
Rektorens arbejdsliste har flere vigtige punkter de næste par år. Universitetet skal have en softwareudvikler bacheloruddannelse klar til september næste år. Samtidig skal universitetet i gang med det forberedende arbejde til to bacheloruddannelser, som ikke har noget konkret indhold endnu.
- Vi vil arbejde på at få
bachelorerne klar så hurtigt som muligt, men det er et betydeligt planlægningsarbejde, vi skal i gang med, siger Mads Tofte, som godt kan forestille sig, at universitetet kan tilbyde en ny bachelor om året de næste tre år.
- Men det er ikke et løfte, tilføjer han hurtigt.

Rektorens største opgave er at skabe grundlaget for et internationalt IT-Universitet. Målsætningen er ambitiøs: Et globaliseret IT-Universitet, hvor de studerende arbejder sammen med studerende på universiteter over hele verden. Opgaver løses i samarbejde på tværs af tidszoner og verdensdele i hvad der kunne kaldes et multinationalt studiemiljø. Målet er et studie, som afspejler den virkelighed software udvikles i.
Videnskabsminister Helge Sander lagde meget vægt på visionerne i de internationale planer på IT-Universitetet, da han i oktober præsenterede universitetsfusionerne.
- Lige netop med it er der bedre muligheder end på andre områder. Jeg mener absolut, at der er perspektiver i, at de fusionerer med universiteter i udlandet, siger Helge Sander.
Mads Tofte er ikke meget for at opstille deadlines, men arbejdet med de internationale planer skal hurtigt i gang. Han forklarer, at det vil vare lang tid, før planen er ført ud i livet, fordi der er tale om et projekt, som omfatter mange ting. Samarbejdspartnere skal findes, og der skal være enighed om krav og indhold på tværs af forskellige universitetssystemer.
Mads Tofte forklarer, at han endnu ikke har et overblik over juraen i den mest omfattende model, hvor IT-Universitetet decideret fusionerer eller bliver købt af et udenlandsk universitet. En løsning som Mads Tofte er åben over for.

På nuværende tidspunkt er der tale om forholdsvis luftige ideer, men med den nye afklaring af IT-Universitetets situation vil Mads Tofte forsøge at opstille nogle mulige veje til at føre ideen ud i livet.
Han vil gerne være klar med nogle konkrete bud inden evalueringen i 2009, selvom der endnu ikke er taget stilling til det konkrete indhold af evalueringen,
- Det vil klart være i IT-Universitetets interesse at kunne fremstille nogle klare og konkrete scenarier. Det er den deadline, som står og blinker på vores lystavle, konstaterer Mads Tofte.
Universiteterne i tal
Når den igangværende fusionsbølge er ebbet ud, vil IT-Universitetet være det klart mindste af Danmarks otte universiteter.

Universiteter Omsætning (millioner kroner) Antal studerende (bachelor- og kandidatniveau)
Københavns Universitet 5.056 32.657
Aarhus Universitet 3.408 23.558
Danmarks Tekniske Universitet 2.881 4.180
Syddansk Universitet 1.472 10.508
Aalborg Universitet 1.446 9.574
Handelshøjskolen i København 807 11.535
Roskilde Universitetscenter 554 7.580
IT-Universitetet (forv. 2007) 112 (122) 972 (1.012)

Der forhandles fortsat om fremtiden for Danmarks Pædagogiske Universitet med en omsætning på 291 millioner kroner og 2.147 kandidatstuderende (ingen bachelorstuderende).

Faktaboks:
Penge og selvstændighed
IT-Universitetet fik efter eget ønske lov til at bestå som et selvstændigt universitet, da videnskabsminister Helge Sander (V) i oktober præsenterede universitetsfusionen, som skaber meget større institutioner på universitetsområdet. Beslutningen blev blandt andet truffet på baggrund af IT-Universitetets ønske om at søge samarbejdspartnere i udlandet.

Universitetet fik i sidste uge 40 millioner kroner ekstra over de næste tre år fra globaliseringspuljen. Pengene skal bruges til at uddanne bachelorer - hidtil har universitetet udelukkende udbudt overbygningsuddannelser.

Til september 2007 åbner universitetet en bacheloruddannelse i softwareudvikling.

Billedtekst: glad mand Rektor Mads Tofte har fået arbejdsro i de næste tre år. IT Univesitetet fik 40 millioner kroner fra globaliseringspuljen og undgik en fusion. Nu skal landets mindste universitet levere flere uddannelser og internationalt samarbejde. Foto: Torben Klint

OriginalModTime: 09-11-2006 14:11:52




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere