Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.
Åbne standarder Juni vedtog Folketinget, at der skal indføres åbne standarder for it-systemer til det offentlige Danmark. En beslutning, som tilskrives stor betydning for offentlig it i fremtiden, og som har sat fart på et komplekst og omfattende arbejde.
Åbne standarder går de fleste ind for. Folketinget har vedtaget, at vi skal have dem. Alligevel er der stadig forvirring om hvad de er, hvordan de skal indføres, og hvad de kommer til at betyde. IT- og Telestyrelsen står over for en stor informationsopgave.
Hvis man blander politik, teknologi og en god del forretningsinteresser får man et uigennemskueligt morads af informationer. Det er situationen lige nu med åbne standarder.
Folketinget besluttede i juni, at offentlig it skal bygge på åbne åbne standarder. Det vil groft sagt sige, at offentlige it-systemer skal have en offentlig tilgængelig teknisk beskrivelse, så konkurrencen om at lave dem bliver større.
Samtidig skal standarderne sikre, at systemerne kan arbejde sammen på tværs i den offentlige sektor. En enorm opgave, som for tiden bliver planlagt i den statslige IT- og Telestyrelse.
Opgavens omfang og de mange interesser har skabt en del forvirring helt ind i eksperternes rækker. Selve begrebet "en åben standard" bliver også diskuteret.
Direktør Tony Franke fra Dansk IT mener, at der fortsat er et stort arbejde, før betydningen af åbne standarder i det offentlige er afklaret.
- Der har været en del begrebsforvirring. Når der stadig er fagfolk, der ikke kan blive enige, så er det ikke nemt for hverken de fastansatte chefer eller politikerne at tage stilling, siger Tony Franke. Han mener dog ikke, at en fuldstændig afklaring ligger lige for.
- Det er jo ikke sådan, at vi har ét forum, hvor vi sætter os ned og diskuterer og så kommer der hvid røg ud, når vi er enige, siger Tony Franke.
IT- og Telestyrelsen har travlt med flere opgaver omkring de åbne standarder. En model, for hvordan processen kan struktureres i de enkelte sektorer, er på trapperne. Samtidig arbejder styrelsen på de mere specifikke krav til standarderne.
Endelig skal en plan for indførelse af de åbne standarder ligge klar i januar.
Vicedirektør i IT- og Telestyrelsen Marie Munk sidder centralt i arbejdet med åbne standarder. Hun fortæller, at arbejdet allerede var i gang lang tid før folketingsbeslutningen. Hun mener, at politikernes beslutning har sendt to signaler til styrelsen.
- Jeg opfatter det, som et signal om, at arbejdet ikke gik hurtigt nok. Men samtidig også et signal om, at der ikke var nok, som vidste noget, om det, vi gik og lavede, siger Marie Munk.
Ejvind Jørgensen, underdirektør i Rambøll Management, er formand i Dansk ITs udvalg om offentlig it. Han ser et behov for langt mere viden om åbne standarder.
Han begrunder forvirringen med, at det kan være svært at diskutere åbne standarder, fordi der er tale om nogle uhåndgribelige og komplicerede begreber.
- Når politikerne står ude fra og ser på standardiseringsprocessen, så forstår de det ikke. Så bliver diskussionen let noget mumbojumbo, siger Ejvind Jørgensen. Han mener dog, at beslutningsforslag B103 om åbne standarder i det offentlige er en god beslutning.
- Der er mere tale om en retning eller en hensigtserklæring om, at vi skal arbejde os hen mod åbne standarder. Det er jo en indsats, som skal måles over en ti-årig periode, lyder Ejvind Jørgensens vurdering.
Marie Munk, underdirektør i It- og telestyrelsen vil ikke kommentere om politikerne tog deres beslutning på et for dårligt grundlag.
En af de organisationer, som især skubbede på for at få vedtaget den nye lov, er Open Source Leverandørernes forening. Formand Morten Kjærgaard erkender, at der stadig hersker en del forvirring, og han mener, at aben havner i Videnskabsministeriet og IT- og Telestyrelsen.
- Ministeriet er bagude på point. Jeg tror ikke, at de var forberedte på, at beslutningen ville gå igennem, lyder analysen fra Morten Kjærsgaard. Han mener dog, at der arbejdes på at komme videre med beslutningen.
- Jeg kan mærke en vis rådvillighed, men de arbejder på at lave nogle pilotprojekter, fortæller Morten Kjærsgaard. Foreningen er blevet bedt om at komme med forslag til projekter, som kan give et bedre grundlag for debatten og beslutningerne.
- Diskussionen er meget luftig, og det bliver let abstrakt. Vi mangler nogle praksiseksempler, siger Morten Kjærsgaard. Han erkender, at der i pressen og i den politiske diskussion har været en tendens til at sidestille åbne standarder og open source.
På et enkelt område er diskussionen dog blevet meget konkret. Det er når det drejer sig om dokumentformaterne Open Document Format og Microsofts bud på en åben standard Office OpenXML. Den diskussion er lettere at forholde sig til, men Ejvind Jørgensen synes, at den fylder for meget.
- Når man taler om kontorpakker er det kun en flig af det offentliges it-systemer, konstaterer Ejvind Jørgensen. Dokumenthåndtering, økonomi og sagsbehandlingssystemer er bare nogle få eksempler på systemer, som i løbet af en årrække skal laves på åbne standarder.
It- og telestyrelsen er på vej med et oplæg om hvordan de enkelte sektorer skal håndtere standardiseringen. Ejvind Jørgensen konstaterer, at det kan være et vigtigt skridt frem.
- Det handler i høj grad om at have nogle eksempler, som vi kan tale om, siger han.
Det vil Marie Munk, vicedirektør i It- og telestyrelsen godt bakke op. Hun mener, at debat og mere viden om standarder er vigtigt, fordi det ikke udelukkende skal overlades til teknikere, at lave standarderne. Men det kræver, at der kommer mere viden om begreberne og standardiseringsprocessen.
- Der må vi komme til en erkendelse af, at vi skal være gode til at kommunikere det vi går og laver, siger Marie Munk. Hun mener, at det er vigtigt, at der kommer praktiske resultater. For det er meget nemmere at tale om åbne standarder, når de er konkrete.
Faktaboks:
B103
Folketingsbeslutning om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige.
Folketinget pålægger regeringen at sikre, at det offentliges brug af informationsteknologi, herunder brug af software, er baseret på åbne standarder.
Regeringen bør senest den 1. januar 2008, eller så snart det er teknisk muligt, indføre og vedligeholde et sæt af åbne standarder, der kan tjene til inspiration for øvrige offentlige myndigheder. Åbne standarder bør herefter være en del af grundlaget for det offentliges udvikling og indkøb af it-software med henblik på at fremme konkurrencen.
Regeringen bør sikre, at alle digitale informationer og data, som det offentlige udveksler med borgere, virksomheder og institutioner, findes i formater, der er baseret på åbne standarder.
OriginalModTime: 19-10-2006 15:30:11
