CMS-systemer bliver gavebod

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. oktober 2006.


En blodig fremtid venter CMS-producenterne, vurderer BNP Consulting.

Meget tyder på, at flere leverandører på det nærmeste begynder at forære basis-CMS-systemer væk, og det kan blive starten på en barsk periode for producenterne, vurderer BNP Consulting. "Gratis eller næsten gratis" bliver det nye mantra for de såkaldte content management-systemer (CMS), og det koncept vil ikke alle producenter overleve.
- Tendensen er, at de grundlæggende CMS-systemer fremover foræres væk, og kunderne så køber de branchemoduler, de har brug for, siger Lars Pedersen, partner og teknologichef, BNP Consulting.
BNP har for femte år i træk offentliggjort en analyse af markedet for content management-systemer og portalprodukter.
- Vores vurdering er, at en blodig fremtid venter for de CMS-leverandører, der ikke kan tilpasse forretningen. De må forberede sig på et marked, der er presset af både store og mindre leverandører, siger Lars Pedersen.
CMS-systemer gør det muligt at publicere indhold på internettet eller virksomhedens intra- eller extranet.
Anskaffelsen af disse systemer er ofte en bekostelig affære, men de senere år er der kommet CMS-systemer baseret på open source, hvilket bringer prisen ned for kunderne og ofte også antallet af tilknyttede udviklere op til platformen.
- Markedet er dikteret af, hvordan dialogen er til den enkelte platform, og der står open source-systemerne stærkt, fordi der ofte er et stor tilknyttet community omkring disse åbne platforme, siger Lars Pedersen.
Kundebasen er også vigtig. En partner smider ikke seks måneders udvikling efter et modul til et CMS-system, hvis ikke systemet har en anseelig kundebase.

Ifølge BNP kan Microsoft for en meget billig penge tilbyde for eksempel Sharepoint Portal Server på intranet med de faciliteter, der er interessante for mellemstore virksomheder, hvis virksomheden i forvejen er dedikeret kunde hos Microsoft.
- Hvis du får sådan et system næsten gratis fra Microsoft, så bliver det svært at retfærdiggøre at betale måske 100.000 kroner for et andet system. Implementeringsomkostningerne forsvinder ikke, men hvis ikke en virksomhed er interesseret i at lave nogle helt unikke ting, så kan sådan et standardprodukt være alt rigeligt, mener Lars Pedersen.
Både Microsoft og open source-initiativerne vil ifølge BNP presse mellemstore leverandører på det danske marked som Sitecore og Synkron.
Microsoft har ikke i detaljer løftet sløret for en tidsplan for de kommende produkter, men har annonceret, at programpakken kommer til næste år, selv om det oprindeligt blev lovet, at den kom i år.
Ifølge BNP's analyse vil portal- og CMS-produkterne fra Microsoft være mere integreret i et og samme produkt end tidligere, og det er mere, end de andre tilbyder.
- Herhjemme er der ingen, der kan følge med Microsoft udviklingsmæssigt. Selskabet kommer også med business intelligence i samme programpakke, og det kan man altså som en 30 mands virksomhed i Danmark ikke følge med til, siger Lars Pedersen.
Open source-miljøet har i løbet af de sidste mange år tilbudt grundlæggende CMS-systemer uden licensomkostninger. Kunden køber så forskellige horisontale eller vertikale moduler som for eksempel advokat, vognmand og bager.
- Rigtig mange CMS-leverandører spekulerer på at lægge det med gratis basissoftware ind i strategien. Hvis nogle af leverandørerne synes, at markedet er hårdt nu, så bare vent. Det bliver anderledes - hårdere for dem, som ikke kan omlægge forretningen, lover han.

Læs om undersøgelsen på www.bnp.dk/109.0.html

Konklusionerne på BNP's analyse af de 38 CMS-systemer bliver offentliggjort på heldagsseminaret CMS Best Practice 2006 den 21. november i København.

Faktaboks:
CMS-leverandører
De fire største danske
• Dynamicweb Software
• Sitecore
• Synkron
• Composite Kilde: BNP

De tre største internationale
• Documentum
• Interwoven
• Vignette Kilde: Metagroup

Billedtekst:
hårdt marked - Rigtig mange CMS-leverandører spekulerer på at lægge det med gratis basissoftware ind i strategien, siger Lars Pedersen, BNP Consulting. Foto: Torben Klint

OriginalModTime: 05-10-2006 13:59:53




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere