Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. juni 2006.
Borgerjournalistik kan få konsekvenser for politikere og samfund verden rundt. Internettets magt er gået op for borgerne, som med weblogs og websites kan påvirke samfundet.
Internettet vinder terræn verden over som den foretrukne kanal for nyhedsformidling. Aviserne har for længst lanceret onlineudgaver, som opdaterer nyhederne med minutinterval, mens tv-stationer sender nyhedsudsendelser live på nettet og tilbyder uddybende indslag on-demand.
Samtidig er de traditionelle nyhedsmedier i fare for at blive overhalet indenom af nyhedsmodtagerne selv. Borgerjournalistikken gør det nemlig muligt for læserne selv at skrive avisens indhold og massepublicere det på nettet.
De mest succesfulde eksempler på vellykket borgerjournalistik findes i Asien. Her har eksempelvis den sydkoreanske internetavis OhmyNews med sloganet "enhver borger er reporter" en million daglige læsere.
Avisen skrives af flere end 41.000 borgere og redigeres af 55 faste medarbejdere. Avisen spillede en vigtig rolle ved det sidste præsidentvalg, hvor det nye medies rolle i forhold til de traditionelle stod sin prøve i valgkampens sidste nat. Her fik avisen nemlig betydning for kampen mellem den reformvenlige Roh Moo Hyun og den konservative kandidat Lee Hoi Chang.
Netop i lande med større problemer på dagsordenen, som eksempelvis stater i Asien og USA, er borgerjournalistikken længst fremme. Det mener Peter Bro, som er forsker i journalistik på SDU.
- Borgerjournalistikken har rykket mest i områder, hvor den politiske kultur har savnet noget, som gav borgerne grund til at træde i karakter, siger han.
Herhjemme har staten på godt og ondt sine fingre nede i alverdens ting. I mange lande har borgeren en stor aktionsradius forstået på den måde, at der er grund til at bruge energi på at gøre noget ved problemerne. Derfor giver det ifølge Peter Bro ofte mere mening at bede en politiker eller en embedsmand om at løse et problem i Danmark.
- Så længe man har det så forholdsvis godt herhjemme, kan det være svært at aktivere og engagere folk. Vi har simpelthen en anden politisk kultur for, hvornår man som borger blander sig, fordi der er mindre pres på den enkelte for at træde i karakter, siger han.
Når den politiske kultur ikke kan få danske internetbrugere op på barrikaderne i forhold til borgerjournalistikken, så kan det til gengæld meget vel være trætheden og ligegyldigheden i forhold til den etablerede journalistik, som vil drive borgerjournalistikken frem.
Den tese understøttes af, at nyhedsbrugerne i kraft af længere uddannelser løbende bliver klogere end journalisterne, som har tre-fire års uddannelse bag sig. Derfor efterspørger læserne nye ting. Peter Bro ser et opgør med publikumskulturen som borgerjournalistikkens drivende kraft i lande, hvor man faktisk har det grundlæggende godt.
Internetavisen Flix.dk er det foreløbig eneste eksempel på en borgerjournalistisk avis herhjemme. Den største forskel på den og de fleste andre aviser er, at det er læserne selv, som skriver indholdet. Erik Kjær Larsen, der er redaktør på avisen, støtter ideen om, at borgerjournalistik kan slå igennem som en slags modpol til de store avisers nyhedsbillede.
- Jeg tror, at folk, som bruger internetmediet meget, vil forlange at kunne deltage aktivt i den medietid, de bruger. Udbredelsen af borgerjournalistikken vil ikke true den etablerede presse, men blive et supplement til den, siger Erik Kjær Larsen
Flix.dk havde i maj 500.000 sidevisninger. Med en stigning på 100 procent siden januar er der tale om en hastigt voksende tilslutning. Men set i forhold til de store avisers besøgstal på nettet er der stadig et stykke vej.
Erik Kjær Larsen mener, at den største gevinst for samfundet ved borgerjournalistikken er, at den vil hjælpe nogle andre virkelighedsbilleder på vej. Den skarpe konkurrence og markedskræfterne får nemlig de etablerede aviser til at jagte de samme historier, og det gør virkelighedsbilledet forsimplet, mener han.
- Her kan borgerjournalistikken give nogle andre vinkler på virkeligheden. De er selvfølgelig subjektive, men de tæller stadigvæk.
Inspireret af Flix er andre danske aviser begyndt at tage dele af borgerjournalistikken til sig. Hos DR er det muligt at skrive kommentarer til historierne, mens dagbladet Information er gået meget langt med at skrive en blog fra det daglige redaktionsmøde.
Den største udfordring for Flix.dk er at få konceptet professionaliseret så meget, at det kan give overskud. Det er nemlig den eneste måde, borgerjournalistikken kan fortsætte på, mener Erik Kjær Larsen.
Når den etablerede presse ikke har taget borgerjournalistikken til sig i større målestok, skyldes det, at man er meget forsigtig og higer ved de klassiske journalistiske dyder og begreber som kildekritik, hvor troværdighed, valider- og verificerbarhed skal være til stede. Det mener kommunikations-ansvarlig Christian Schwartz Lausten, Innovation Lab:
- Dyderne er i sig selv fine, men de sætter en kæp i hjulet på al eksperimenteren.
Innovation Lab arbejder i øjeblikket sammen med Center for Journalistik og Efteruddannelse. Her går diskussionen ligesom i bibliotekarkredse på, om man kan, skal eller bør give afkald på disse dyder.
- Disse spørgsmål er i virkeligheden kernen i vores samfund, her på randen af digitaliseringen, hvor skiftet fra atom-samfund til det bit- og bytesbaserede samfund sker, siger Christian Schwartz Lausten.
- Alt kan kopieres til perfektion. Og det giver behov for på ny at gøre op, hvornår noget er rigtigt, og hvornår det ikke er, siger han.
En anden årsag til, at borgerjournalistikken endnu ikke er slået igennem i stor stil i Danmark, er usikkerhed om ansvarsplaceringen. Medierne frygter nemlig, at muligheden for hele tiden at kunne placere ansvaret hos en ansvarshavende forsvinder.
Christian Schwartz Lausten mener, at det kun er et spørgsmål om tid, før vi ser en kontroversiel sag, som tages op af bloggere. Han peger på, at vi i stigende omfang oplever, at danske borgere laver underskriftindsamlinger via internettet.
- Det viser, at almindelige danskere er begyndt at forstå mediets magt, og hvad man egentlig kan bruge teknologien til, siger han.
Et af de stærke midler i borgerjournalistikken er blogs eller weblogs. Problemet med dem er ofte, at de refererer ting, som er skrevet i forvejen, i stedet for selv at være kildekritiske. Det mener Christian Peytz, som er formand for Foreningen af Danske Internet Medier og direktør i rådgivningsfirmaet Peytz & Co:
- Blogs er ikke journalistik. De er en fortælleform med udgangspunkt i jeg'et, og det gør dem dejligt uforpligtende.
Samtidig peger han på, at det er tankevækkende, at OhmyNews, som er et ikon inden for borgerjournalistikken, stadig er organiseret med traditionelle journalister, som både skriver de hårde nyheder og redigerer.
Christian Peytz mener, der vil ske en brydning mellem de uofficielle informationer på nettet og de traditionelle medieinformationer inden for de næste fem-ti år. Derfor vil vi opleve, at de stærke brede medier bliver svagere eller får til opgave at forandre sig til noget mere fokuseret:
- Gør de ikke det, vil de falde til jorden, siger han.
Billedtekst:
aktiv medietid Internetavisen Flix.dk er den eneste borgerjournalistiske avis herhjemme. Her er det læserne selv,
der skriver indholdet.
OriginalModTime: 08-06-2006 15:10:06
