Mobilsnak i EU-lande skal være billigere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2006.


Danskerne bruger mobiltelefoner som aldrig før - på farten, på kontoret og i udlandet. EU arbejder på at regulere den pris, teleselskaberne må tage for mobiltelefoni mellem EU-lande. Indtil det sker er der flere selskaber, der sparer penge ved at udnytte prisstrukturen for international mobiltrafik.
EU er kommet et skridt nærmere et nyt regelsæt for mobilkopkald mellem EU-lande. Målet er, at det skal være billigere at ringe mobilt på tværs af EU-landene.
I morgen, fredag indleder EU-Kommissionen et nyt kapitel i bestræbelser på at få nedsat priserne på mobiltrafik på tværs af landene. Kommisionens udspil til et forslag om at regulere de såkaldte roaming-afgifter har været i høring siden 3. april, og fredag er det sidste frist for EU-landene for at komme med kommentarer til kommisionens udspil. IT- og Telestyrelsen ser velvilligt på Kommisionens udspil.
- Der er selvfølgelig nogle uklarheder, som skal afklares, men grundlæggende er vi fra dansk side meget positive over for at nedsætte afgifterne på tværs af landegrænserne, siger Jakob Willer, kontorchef i IT- og Telestyrelsen.
Den samme holdning forventes de øvrige europæiske telestyrelser at indtage. Efter høringsfristen udløber i morgen, skal det endelige forslag til en forordning udarbejdes. Det er blandt andet detaljerne for, hvordan roamingafgifterne kan sættes ned, der skal lægges endeligt fast. Inden forordningen kan træde i kraft, skal den vedtages i såvel Ministerrådet som Europa-Parlamentet.
- Det bliver formentlig tidligst medio 2007, at prisreguleringen træder i kraft, siger Jakob Willer.
Ifølge kontorchefen har de europæiske telestyrelser tidligere peget på, at man først og fremmest bør forsøge at regulere den interne afregning mellem mobiloperatørerne; det såkaldte engrosniveau.
- Man bør først forsøge at regulere engrosniveauet. De priser skal ned, for at man kan få forbrugerpriserne ned, siger Jakob Willers.

Kommisionens udspil indeholder også et forslag om, at mobilbrugere ikke længere skal betale for at modtage opkald når de er i udlandet. Her mener IT- og Telestyrelsen, at der er nogle uklarheder, som skal afklares inden den endelige forordning kan skrives.
- Det er lidt uklart, hvem der så skal betale. De detaljer i Kommissionens konkrete forslag forventes afklaret på baggrund af høringssvarene, siger Jakob Willer.

Et kontroversielt forslag i Kommisionens udspil er ideen om at indføre såkaldte hjemlandstakster, så mobilkunder i udlandet kun må opkræves takster, som de kender fra deres hjemland.
Også på det punkt er der ifølge Jakob Willer behov for at se nærmere på, hvilken betydning det kan få. Eksempelvis kan man forestille sig, at en mobilbruger i et højtakst-land køber sit abonnement i et lavtakst-land og konsekvent anvender den i højtakst-landet.
Trods uklarhederne mener Jakob Willer, at EU er langt i bestræbelserne på at få bragt roamingafgifterne ned.
- Der er truffet en beslutning om, at man vil gøre noget, hvilket er et stort skridt, siger Jakob Willer.

Boks:
Roamingafgifter i Europa
Eksempler på, hvad det koster at ringe fra en mobiltelefon hjem
til Danmark. Prisen er for en fire minutters samtale i dagtimerne,
inklusive opkaldsafgift.

Land Teleselskab Laveste pris Højeste pris
Fra Frankrig 3 35,00 kr. 35,00 kr.
Fra Grækenland Tele2 24,48 kr. 53,12 kr.
Fra Italien Sonofon 26,80 kr. 30,02 kr.
Fra Spanien Telia 30,00 kr. 40,00 kr.
Fra Tyskland TDC 36,88 kr. 40,94 kr.

Og så meget koster det at modtage et opkald på en dansk mobiltelefon i udlandet.

Land Teleselskab Laveste pris Højeste pris
I Frankrig 3 12,80 kr. 12,80 kr.
I Grækenland Tele2 17,60 kr. 17,60 kr.
I Italien Sonofon 14,25 kr. 14,25 kr.
I Spanien Telia 14,72 kr. 14,72 kr.
I Tyskland TDC 13,60 kr. 13,60 kr.
Kilde: www.it-borgerportalen.dk

EU har oprettet en webside, hvor du kan checke, hvad det koster at ringe til/fra et EU-land for en bestemt teleleverandør.
Se mere på www.europa.eu.int/information_society/roaming

Boks:
Vi har talt med:
Jane Ørum, overkontrollør, IT- og Telestyrelsen,
Torben Rune, direktør, Netplan
Ole Waallan, CEO, GlobalNewtech
Jakob Willer, konsulent, IT- og Telestyrelsen
Jan Rasmussen, Nordic Telecom Manager, IBM
Rune Fick Hansen, pressechef, Telia
Finn Fløjborg, logistikchef, Skako

OriginalModTime: 10-05-2006 13:33:16




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere