Intels nye chips tager kampen op med AMD

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. marts 2006.


Strømbesparende, mindre chips skal stoppe en fremstormende AMD.
processorer

Da Intel i sidste uge afholdte sin udviklerkonference i San Fransisco, havde de deltagende Intel-ledere formentlig nogle procenttal brændt dybt ind i deres bevidsthed: 10,5 procent og 13 procent.
Pc-markedets vækst forventes ifølge Gartner og IDC at være 10,5 procent i 2006. Det er et væsentligt fald i forhold til 2005, hvor væksten var 15,5 procent.
13 procent var konkurrenten AMD's markedsandel af x86-markedet i 4. kvartal 2005. Et år før, i 4. kvartal 2004, var AMD's markedsandel kun beskedne fem procent.
Så markedet for Intels primære forretning forventes ikke at vokse så hurtigt, og konkurrenten AMD har udviklet sig fra nichespiller til en seriøs konkurrent, der æder sig ind på Intels marked.

En ny mikroarkitektur for Intel-chips skal hjælpe Intel i kampen om processormarkedet. På udviklerkonferencen blev den nye Intel Core mikroarkitektur præsenteret.
Det nye design for Intels chips baserer sig på Pentium M processoren, der er en chip rettet mod anvendelse i bærbare computere. Designet fokuserer på at få højtydende processorer med et lavt strømforbrug. Skiftet i designfokus betyder enden for Netburst-arkitekturen, som har været grundlaget for Pentium 4- og Xeon-chips.
Den nye mikroarkitektur bliver fundamentet for Woodcrest til servere, Conroe til desktoppen og Merom til bærbare. Chippene vil være klar i slutningen af i år, og både ydelse og strømforbrug vil blive forbedret med de nye chips.

Intel mener, at Merom vil kunne forøge ydelsen med 20 procent med det samme strømforbrug som Intels nuværende Core Duo T2600.
Conroe vil på desktop-computere øge ydelsen med 40 procent og samtidig sænke strømforbruget med tilsvarende 40 procent, hvis man sammenligner med Pentium D950.
Woodcrest til servere imponerer også med en lovet forøgelse af ydelsen på 80 procent, mens strømforbruget reduceres med 35 procent, sammenlignet med en Xeon 2,8 Ghz.

Det er blandt andet anvendelsen af såkaldt 65-nanometer-teknologi, der gør det muligt for Intel at udvikle chips, der anvender mindre strøm. 65 nanometer-teknologi i forbindelse med computerchips refererer til den gennemsnitlige størrelse af transistorer og afstande, som chipdesignerne anvender i designet af chips. Til sammenligning er et menneskehår typisk 0,08 millimeter eller 80.000 nanometer.
Skiftet fra 90 nanometer til 65 nanometer betyder, at transistorerne og afstandene på chippen er blevet endnu mindre i forhold til Netburst-arkitekturen.
En anden nyhed i den nye chiparkitektur er den delte memorycache. Den gør det muligt at gemme ofte brugte instruktioner og data tæt på processoren, så de kan tilgås meget hurtigere, end hvis de ligger i det tradionelle ramlager.
Processorkernerne i Intels første dobbeltkerne-processorer kunne ikke dele memorycachen. Hvis den ene processorkerne skulle bruge informationer, som lå lige ved siden af den anden processorkerne, måtte den første processorkerne hele vejen ud på memorybussen for at få fingrene i den ønskede informaton. Med den delte memorycache kan processorkernerne dele informationen, hvilket sparer tid.
Dobbeltkerne-chips bliver en stor del af Intels forretning.
- I slutningen af året vil over 85 procent af vores serverplatforme være dobbeltkerne, sagde Pat Gelsinger, senior vicepræsident for Intels Digital Enterprise Group på udviklerkonferencen. Det handler dog ikke kun om dobbeltkerne. Allerede til næste år forventer Intel at kunne præsentere såkaldte quadrokerner. Ifølge planerne bliver den første quadrokerne-chip med kodenavnet Kentsfield frigivet i første kvartal af 2007. Det er dog ikke en ægte quadrokerne, da Kentsfield i realiteten består af to dobbeltkerner. Det giver dog Intel mulighed for at lancere quadrokerner på samme tid, som AMD planlægger at gøre.

Konkurrencen mellem AMD og Intel blev understreget tidligere på måneden, da Morgan Stanley-analytikeren Mark Edelstone i en markedsundersøgelse skrev, at Google i den nærmeste fremtid først og fremmest vil købe AMD Opteron-servere. Google ville dog ikke kommentere sagen, og en talskvinde fra AMD sagde, at der var tale om spekulationer fra Morgan Stanleys side. Det er dog et faktum, at AMD's Opteron-chips i stigende grad indgår i de store it-leverandørers sortiment. Blandt andet vil HP i denne måned opdatere deres Opteron-baserede ProLiant-systemer.
Selvom kampen mellem Intel og AMD nu også handler om energibesparelse, er den gamle kamp på hastigheder ikke glemt. I april lancerer Asustek en Intel-baseret Lamborghini notebook. Lanceringen sker lige op til San Marino Grand Prix, hvor Lamborghini møder Ferrari i en meget konkret dyst på hastigheder. Netop Ferrari har tidligere lagt navn til en Acer-notebook. Den er baseret på AMD-chips.

OriginalModTime: 16-03-2006 14:41:19




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere