Digitale spil motiverer til læring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.


Computerspil kan meget vel blive den nye læringsplatform. Medarbejdere er mere motiveret for at lære, når det sker gennem leg
Et undervisningsforløb med e-learning behøver ikke være kedeligt. Det kan lige så godt være spændende og udfordrende som computerspillet Hitman eller paratvidendysten Jeopardy.
Spilforskere har for længst påvist, at digitale spil skaber et stort engagement hos spillerne, og spilbranchen ved i dag en masse om motivation, spænding, fortællekunst og interaktivitet. Så hvorfor ikke bruge disse kompetencer til at udvikle en ny og mere interessant undervisningsform?
Det var temaet for et inspirationsseminar i sidste uge på Københavns Universitet Amager, arrangeret af Øresund IT Academy og Diginet Øresund. Det var henvendt til HR-chefer, der mødte talstærkt op for at lytte til indlæg fra e-learningeksperter og erfaringer fra spilbranchen.
- HR-området savner kreative metoder. Jeg fornemmer, at der blandt HR-folkene er stor interesse for at bruge spil til undervisning, simpelthen fordi det er en mindre kedelig måde at lære på - især om virksomhedens værdier og om samarbejde på tværs i organisationen, siger Birgitte Malm, konsulent i ITEK.
Et "HR-Hitman" er desværre ikke lige på trapperne - spil er nu engang vores kerneforretning, siger Mads Prahm, game director hos IO Interactive, der har udviklet Hitman. Men der er meget at hente i spilindustrien for HR-afdelingerne.
- I spilbranchen ved vi ganske meget om, hvad der gør et spil sjovt. Man skal have folk på krogen med det samme, når de starter spillet, og der skal være en vis grad af frivillighed. Vi får mange henvendelser fra undervisningsbranchen, og vi er åbne over for nye muligheder, men vi vil næppe se en "Lær Matematik med Hitman", beklager Thomas Howalt, som er business development manager i IO Interactive.

Den spilbaserede læringsform er imidlertid begyndt at spire i den danske e-learningbranche. For eksempel har e-learningfirmaet key2know udviklet et Jeopardy-spil til undervisningsbrug. Spillet afvikles selvfølgelig på computeren og ligner ikke tv-udgaven særlig meget, dog er pointgivning og den blå baggrund til spørgsmålene det samme, mens man slipper for Lasse Rimmer.
- Kombinationen af spil og undervisning tror vi meget på. Når man blander traditionel læring med leg, opnår man et helt andet engagement, siger Oliver Peters, markedsdirektør hos key2know.
TDC Mobil er en af de første virksomheder i landet, der er hoppet med på ideen om at kombinere leg og læring. Jeopardy-spillet med behørigt TDC-logo er blot en af de lærerige legestuer, som virksomheden har investeret i.
Da TDC Mobil sidste år skulle klæde samtlige organisationens næsten 1.000 medarbejdere på til 3G-telefoni, fik man udviklet et pc-racerspil hos e-learningfirmaet IMS. PowerRacer havde indlagte pit-stop, hvor TDC-medarbejderne skulle svare - hurtigt - på spørgsmål om 3G-teknologien.
På dagen for kick-off var der små fjernstyrede biler og olietønder i TDC-gangene for at give lidt racerstemning, og standup-komiker Mik Øgendal tog sig af præsentationen for de ansatte, inden den vilde jagt på de virtuelle racerbaner begyndte.
- Vi blev delt op i hold, og det bedste hold vandt en tur på en gocart-bane. Tendensen er klar: Den form for undervisning vil fylde mere og mere. Vi skal dog stadig høste flere erfaringer med det. Selvom TDC er langt fremme med e-learning, er spilbaseret læring stadig på begynderstadiet, siger Mikkel Christensen, uddannelseskonsulent hos TDC Mobil.

Det er chefen for uddannelser i TDC Mobil, Tina Rasmussen, enig i:
- Spilbaseret læring er fremtiden. De fleste mennesker kan lide at lege. Se blot, hvor mange der spiller både poker og pc-spil. Det er de samme interesser, man rammer her, mener hun.
Tina Rasmussen advarer dog om, at ikke alle bryder sig om at spille. De mennesker skal der også være en løsning til.
- Man skal passe på, at det ikke bliver drengeleg det hele, og man skal kunne identificere sig med figurerne i spillet, hvis man skal lære noget i et grafisk rollebaseret spil. Det er måske lidt fjollet, men jeg ville ikke kunne identificere mig med en soldat med mudder i hovedet, siger hun.

Temaet fortsætter på computerworld.dk Frem til den 3. marts kan du læse mange flere artikler om e-learning på www.computerworld.dk, hvor temaet fortsætter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere