Virtuelle løsninger til medicinalindustrien

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. februar 2006.


Mere end halvdelen af alle nye driftsløsninger hos NNIT sættes op som virtuelle løsninger. Tre it-giganter er på roadshow med det dynamiske datacenter.
I løbet af det seneste halve år er virtualisering for alvor blevet et emne hos Danmarks 8. største leverandør af it-service og -udvikling NNIT.
Fra at være et værktøj, det var rart at have til hurtigt at konfigurere en ekstra maskine i selskabets eget udviklingsarbejde, er virtualisering med hjælp fra softwaren VMware blev godkendt af myndighederne til anvendelse i it-drift for den farmaceutiske industri.
Det betyder, at NNIT nu også kan tilbyde medicinalindustrien - herunder ejeren Novo Nordisk - muligheden for nemt og hurtigt at ændre opdelingen af en stor fysisk server i en række mindre servere, som kan løse vidt forskellige opgaver både i udviklings- og produktionsmiljøer.
Funktionschef John Graffmann fra NNIT fortæller, at af de løsninger, der er virtualiserede, er den farmaceutiske industri kunder til de 40 procent.
- Mere end halvdelen af alle nye løsninger hos NNIT sættes op som virtuelle løsninger. Der er tale om en trend, hvor teknologien nu er moden, siger
John Graffmann.

Han fortæller, at NNIT har brugt VMware fra EMC i halvandet år. Men det er godkendelsen fra de amerikanske medicinalmyndigheder (FDA) til at anvende virtualisering i it-løsninger til medicinalindustrien, der de seneste seks måneder har fået virtualiseringen til at tage fart i maskinstuerne hos NNIT.
- Det er fleksibiliteten, der er fordelen for kunderne. De kan bogstaveligt talt jonglere med server-miljøerne, som de har brug for det, så noget for eksempel en dag kan være et udviklingsmiljø og næste dag et produktionsmiljø. Man lejer ydelsen og skruer op og ned for kapaciteten afhængig af behov, siger John Graffmann.
Virtualisering er ikke noget nyt. Teknologien har været her i mere end ti år, men nu har vi standarder og priser, som passer til det brede marked.
Sådan beskriver Merete Søby situationen. Hun er salgsdirektør med ansvar for de største virksomhedskunder hos Fujitsu Siemens, der leverer cirka 11 procent af de fysiske servere på det danske marked.

Selvom ideen med at virtualisere nok skal tilskrives IBM, har den seks år gamle fusion af hardwareproducenterne Fujitsu og Siemens Computers masser af viden fra mainframe-dagene, som nu bruges til at effektivisere og virtualisere udnyttelsen af informationssamfundets byggesten - standard Intel-serveren.
Hele 25 procent bedre udnyttelse af servere regner analysehuset Gartner med, at virtualisering vil have skabt i 2008.
- Fujitsu Siemens handler ikke bare om at levere kværne, men løsninger. I en serviceorienteret it-arkitektur skal hardwaren i datacenteret også være serviceorienteret, så man nemt kan allokere ressourcer til kunden - ligegyldigt om behovet er datakraft i form af CPU-kapacitet eller lagerplads i form af storagekapacitet, siger Merete Søby.
Derfor er Fujitsu Siemens, Intel og EMC i dette forår gået sammen om et europæisk road show, der under overskriften Det Dynamiske Datacenter nok mere skal skabe opmærksomhed om virtualisering blandt it-chefer end gøre dem til købere af virtualiserede løsninger, der specifikt består af Intel-baserede servere fra Fujitsu Siemens og virtualiseringssoftwaren WMware fra EMC.
For alle tre it-giganter har også andre strategiske mål i virtualiseringsarbejdet.
Fujitsu Siemens' virtualiseringsindsats bygger på selskabets Triole-strategi, der blandt andet har dynamiske datacenterløsninger for SAP Netweaver og Oracle databaser samt applikationsserver.
EMC henter stadig 46 procent af omsætningen fra salg af egen hardware til storage. Men virtualiseringssoftwaren WM-ware er koncernens hurtigst sælgende produkt i øjeblikket, og ifølge technical solutions manager hos EMC Niels Astor vil sidste års opkøb af softwarehuset Smarts levere den software, der vil gøre virtualiseringen af storageløsninger (både SAN og NAS) til den næste store ting.

Intels virtualiseringsdagsorden er at flytte processen fra software til hardware. Tommy Rydendahl, der er solution specialist manager hos Intel, fortæller, at Intel arbejder på at udvikle chipset, der kan virtualisere.
Tilbage i maskinstuerne hos NNIT arbejdes der også med virtualisering fra et andet perspektiv. NNIT er et dedikeret Microsoft-hus og anvender derfor også Microsofts Virtual Server, som ifølge funktionschef John Graffmann endnu ikke er nær så moden som WMware.

Boks:
Virtualisering
Virtualisering af pc'en er snart klar til at tage over fra serverbaseret databehandling - eller server based computing.
Ifølge analysehuset Forrester er virtualisering af pc'en den vigtigste teknologi på pc-området siden de tynde klienter.
Forrester peger på blade-pc'er fra blandt andet HP, der flytter CPU'en fra skrivebordet til et skab i maskinstuen, eller produkter som WMware Workstation.

Billedtekst:
løsninger Virtualisering er ikke noget nyt. Teknologien har været her i mere end ti år, men nu har vi standarder og priser, som passer til det brede marked. Sådan beskriver Merete Søby situationen. Hun er salgsdirektør med ansvar for de største virksomhedskunder hos Fujitsu Siemens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere