Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. december 2005.
Rigsrevisionen kritiserer, at det offentlige ikke har styr på, om de mange nye digitale løsninger reelt bliver brugt, og om de har medført de forventede serviceforbedringer og effektiviseringer.
Offentlige forvaltninger ved ikke, om indførelse af digital forvaltning reelt medfører effektiviseringer og forbedringer af servicen.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en rapport til Statsrevisorerne.
Et af målene med blandt andet det fællesoffentlige Projekt Digital Forvaltning har netop været at skabe serviceforbedringer for borgerne og frigive ressourcer i det offentlige.
Der er imidlertid ikke det store overblik over, om målene reelt bliver nået, konkluderer Rigsrevisionen.
- De undersøgte ministerområder har ikke overblik over, hvilke løsninger borgerne bruger, og det bør man have. Hvis man ikke har overblik, ved man heller ikke, hvor man skal sætte ind, eller hvor stort potentialet er for en bestemt løsning, siger kontorchef Peder Juhl Madsen, Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen har undersøgt digitaliseringen af Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, Kulturministeriet samt Fødevareministeriet.
På den baggrund konkluderer Rigsrevisionen, at det for kun cirka 20 procent af de digitale løsninger er undersøgt, om de reelt har medført de forventede interne effektiviseringer samt forbedringer for borgerne.
"Efter Rigsrevisionens opfattelse bør institutionerne for en langt større del af de digitale løsningers vedkommende kunne redegøre for, om de respektive digitale løsninger bidrager til effektiviseringer og i givet fald på hvilken måde", skriver Rigsrevisionen til Statsrevisorerne.
Rigsrevisionen hæfter sig ved, at institutionerne for 40 procent af de digitale løsninger ikke har opgjort, i hvilken grad løsningerne bliver brugt af borgerne.
Dermed ved institutionerne reelt ikke, om de digitale løsninger bliver benyttet.
Rigsrevisionen mener dog generelt, at de undersøgte ministerområder har været gode til at digitalisere.
Cirka en tredjedel af løsninger på de seks undersøgte områder er stadig enten papirbaseret eller kun delvist digitaliseret.
- En del af løsningerne kan af forskellige grunde ikke umiddelbart digitaliseres, men på en hel del områder vil der være gevinster at hente ved en yderligere digitalisering, siger Peder Juhl Madsen.