Acer klar med Google-netbook

Windows XP og Linux-varianter har kæmpet om pladsen på harddiskene i de små smarte netbooks - med Microsoft som den foreløbige vinder. Men nu tager Acer og Googles Android-styresystem udfordringen op. Se her hvornår og hvordan.

De første netbooks blev i første omgang leveret med mere eller mindre hjemmebryggede Linux-varianter, som var skræddersyede til de små begrænsede maskiner.

Kombineret med det overraskende store salg af de første Eee pc'er var Linux-fremgangen så stor, at Microsoft for første gang i mange år oplevede en faldende markedsandel.

> Læs også artiklen Netbooks: Derfor blev de en succes <

En revitalisering af Windows XP har dog indtil videre bragt Windows XP tilbage som det operativsystem som hovedparten af nye netbooks leveres med.

Android er mere end mobiltelefoner

Men Microsofts foreløbige succes har ikke afskrækket Google og Acer.

Acer er således nu klar med sin første Aspire One netbook med Googles Android operativsystem. Android operativsystemet vil ifølge Acer give netbook-brugere hurtigere forbindelse til internettet.

Ifølge Acer vil de i fremtiden både tilbyde operativsystemer fra Microsoft - og give mulighed for at købe udgaver med Android på hovedparten af Acers netbooks.

Det er endnu uvist, hvad prisen er på de nye modeller, men det er nok for optimistisk at forvente store prisfald. Både fordi Windows XP-licensen typisk kun udgør 25 dollar af en netbooks pris - og fordi fortjenesten på de små netbooks i forvejen er ret lav. Og ser man på den netop lancerede Android-baserede smartphone HTC Magic, som starter på 3.500 kroner, er der heller ikke her indikationer på, at Android-baserede enheder er billigere end modeller med Windows.

Acer planlægger at lancere deres første Aspire One netbooks med Android i 3. kvartal af 2009.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere