Mobilkameraer har udmanøvreret digitalkameraer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. maj 2005.


Der er stadig vækst i markedet for digitalkameraer, men det er mobilkameraerne, der flasher mest.

Digitalkameraer 
Markedet for digitalkameraer overlapper i dag mobiltelefonmarkedet. Er mobilkameraerne en trussel eller mulighed for digitalkameraforhandlerne? Flere enheder med kamera får billedmængden til at eksplodere. Hvad gør vi med alle billederne, og hvordan ser markedet ud?

Sammensmeltningen af mobiltelefoner og kameraer får direkte betydning for salget af de rene digitalkameraer.
Allerede i dag bliver der solgt næsten fire gange så mange mobiltelefoner med indbygget kamera, som der bliver solgt traditionelle digitalkameraer. Ifølge analysefirmaet Strategy Analytics blev der solgt 257 millioner mobiltelefoner med kamera i 2004, mens der blev langet 68 millioner digitalkameraer over disken samme år.

Chefen for Strategy Analytics globale trådløse praksis, Chris Ambrosio, spår, at mobilkameraer vil erobre 15 procent af den billige ende af markedet for digitalkameraer i 2010.
I dag er der stadig stor forskel på kvaliteten af billeder taget med et digitalkamera og et kamera indbygget i en mobiltelefon. Ifølge Strategy Analytics er den mest almindelige opløsning for et kamera i en mobiltelefon på 0,3 megapixel, hvilket er et stykke vej fra digitalkameraernes mange megapixels. Men Strategy Analytics er overbevist om, at mobiltelefonerne langsomt vil æde sig ind på markedet. Eksempelvis spår firmaet, at omkring 30 procent af mobilkameraer der sælges i år, vil have megapixels. Derved begynder kvaliteten af mobiltelefonernes snapshots at få et acceptabelt niveau. Det seneste eksempel er Nokias N90, der blev annonceret sidste måned. N90 har et indbygget 2 megapixelkamera og anvender Carl Zeiss-optik, som i kameraverdenen er kendt for sin høje kvalitet.
Produktchef for foto i Canon Danmark, John Hudson, ser mobiltelefonerne som en trussel, men også som en mulighed for Canons forretning.
- Mobiltelefonerne bliver bedre, så producenter af digitalkameraer til den billige ende af markedet vil da få problemer, siger John Hudson.
Da Canon i høj grad satser på midrange og den høje ende af markedet, mener John Hudson ikke, at mobilkameraerne er den store trussel for Canon.
- Samlet set vokser markedet, og billedmængden bliver større end nogensinde før, hvilket skaber muligheder på printmarkedet for Canon og andre firmaer, siger John Hudson og fortsætter:
- Vi satser voldsomt på printløsninger til foto. Der bliver taget flere og flere billeder, så behovet for print øges. Verdensmarkedet for små fotoprintere vurderes at være på 14 millioner enheder alene i år.
Så indtjeningen fra fotoprintere kommer formentlig til at erstatte noget af indtjeningen fra digitale kameraer, når markedsvæksten aftager. Og markedsvæksten vil aftage. En prognose fra analysefirmaet IDC forudser, at salget af digitale kameraer vil toppe til næste år med et forventet globalt salg på 94 millioner, men det vil derefter falde til 82 millioner solgte kameraer i 2009.
- Vi har været vant til kanonstore vækstrater, erkender John Hudson og oplyser om det danske marked for Canon:
- I 2003 havde vi en vækst på 100 procent, og sidste år var væksten på 60 procent. I år forventer John Hudson en mere jævn vækst på 5-10 procent. Den lavere vækst forklarer John Hudson med, at markedet nok er ved at være mættet.
- Mobiltelefoner er en del af forklaringen, men en anden lige så vigtig del er, at kameraerne er så gode, at der ikke er behov for den store udskiftning. 41 procent af husstandene i Danmark har et digitalkamera, siger John Hudson, der mener, at digitalkameraer er i konkurrence med andre elektroniske forbrugsgoder:
- Det er et spørgsmål om prioritering hos forbrugerne. Skal de udskifte et to år gammelt digitalkamera eller vil de hellere købe en fladskærm eller en MP3-spiller?
Samtidig med, at væksten i salget forventes at aftage, kæmper leverandørerne med faldende priser. Ifølge IDC falder priserne på digitalkameraer med 15-20 procent.
Leverandørerne af digitalkameraer ser ud til at vælge en taktik med at satse på den høje ende af markedet, hvor der kan tjenes flere penge pr. solgt kamera. Et område, som leverandørerne ser som en redning for deres forretning er digital SLR (digitale spejlrefleks kameraer).
- Digital SLR er absolut et marked, der er interessant. Det boomer. Vi har en vækst på over 200 pct. på digital SLR, siger John Hudson
Digitale spejlreflekskameraer udgør ifølge IDC kun tre procent af markedet, men fortjenesten er bedre end på de normale digitalkameraer.

Billedtekst:
Mobiltelefoner med megapixel-kameraer som Nokias N90 ses som en trussel mod de rene digital kameraer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere