Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2005.
LAMP-arkitekturen, der består af komponenter fra open source-miljøet, har fået det blå stempel af en række etablerede firmaer.
I januar investerede Intel Capital og SAP Ventures et ikke offentliggjort beløb i Zend Technologies. Zend Technologies er en af de drivende kræfter bag programmeringssproget PHP og open source-applikationsserveren Zend Engine.
Zend Technologies sagde ved den lejlighed, at pengene skal bruges til at bygge en infrastruktur, der kan hjælpe med at udbrede PHP i store virksomheder.
En måned efter annoncerede IBM og Zend Technologies et samarbejde, der skal gøre det nemmere for virksomheder at udvikle, installere og vedligeholde open source-applikationer. Samarbejdet går blandt andet ud på at levere et udviklingsmiljø kaldet Zend Core.
Zend Core er en programpakke, der kommer til at indeholde IBM's open source-database Cloudscape og Zends udviklingsmiljø. Zend Core forventes at være tilgængelig som gratis download i sidste halvdel af i år.
De to begivenheder er interessante, da virksomheder, især store virksomheder, traditionelt har stået over for et valg mellem J2EE eller .Net - eller en kombination af de to - når de skulle vælge en udviklingsarkitektur. Der eksisterer dog også en tredie vej, som virksomhederne kan vælge: LAMP-arkitekturen. LAMP er en arkitektur, der er opbygget af open source-komponenter. Som operativsystem anvendes Linux, Apache er webserver, MySQL er database og PHP, Perl eller Python er udviklingssprog. Alle komponenterne behøver ikke at indgå i en løsning, og eksempelvis kan MySQL udskiftes med en anden open source-database som PostGreSQL.
Intels og SAP's investeringer samt IBM's samarbejde med Zend Technologies kan ses som udtryk for, at LAMP-arkitekturen er ved at vokse fra græsrodsniveau og ind i de store virksomheders infrastruktur.
De yngste af elementerne i LAMP er da også mindst ti år gamle, så i it-mæssig sammenhæng er der tale om modne produkter. Dog understregede Rod Smith, IBM's vicepræsident for nye teknologier, at IBM stadig bakker op om Java og WebSphere server-software samt udviklingsværktøjer. Ifølge Rod Smith skal IBM's opbakning til PHP ses som en måde at komme i kontakt med endnu flere udviklere, især i små og mellemstore virksomheder.
Så IBM satser stadig på J2EE og ser LAMP som en arkitektur for små og mellemstore virksomheder. Spørgsmålet er dog, om ikke LAMP vil have en indflydelse på virksomhedsmarkedet som traditionelt er en kamp mellem J2EE og .Net.
Ifølge analytikeren Melissa Webster fra IDC ser det ud til, at .Net og J2EE kommer til at sameksistere side om side frem for, at en af platformene vinder på bekostning af den anden.
- Vi ser mere en form for sameksistens mellem .Net og Java. Anvendelsen af både .Net og Java er stigende, sagde Melissa Webster for nylig i forbindelse med, at Microsoft udsendte en beta-version af sit udviklingsmiljø Visual Studio 2005.
Hvorvidt LAMP vil komme til at genere eksempelvis Microsofts indtægtsmuligheder, er ifølge Melissa Webster, stadig for tidligt at sige.
- Vi ser en øget anvendelse af open source. Hvorvidt open source (LAMP, red.) seriøst vil udfordre Microsoft er et åbent spørgsmål, sagde Melissa Webster.
Traditionelt har blandt andet J2EE-udviklere set lidt skævt til LAMP-løsninger, da de ikke i samme grad som J2EE er i stand til at håndtere transaktionsintensive applikationer.
Firmaet ActiveGrid, der er grundlagt af Sun og HP, vil dog gøre en indsats for at ændre det. I forrige måned frigav firmaet et udviklingsmiljø og en applikations-server, der bygger på LAMP-arkitekturen.
Udviklingsmiljøet hedder ActiveGrid Application Builder og vil understøtte udvikling i PHP, Python, Perl og Java. Applikationsserveren, ActiveGrid Application Server, er beregnet til at installere applikationer på et grid af computere.
Til efteråret forventer firmaet at frigive en Grid Application Transaction Server, der kan skalere op til 1.024 servere og dermed håndtere store mængder transaktioner.
Billedtekst:
logo MySQL, der kan være et database-elementet i LAMP-arkitekturen, har valgt en delfin som logo for databasen.
Boks:
Historien om LAMP-ingredienserne
Linux: Operativsystem. Udviklet af Linus Torvalds i starten af 1990'erne og er siden vokset til et operativsystem med betydelige markedsandele især på serverplatformen. Store firmaer som IBM og Novell er stærkt involveret i Linux-udviklingen.
Apache: Webserver. Rob McCool udviklede HTTP daemon, httpd, da han arbejdede for National Center for Supercomputing Applications (NSCA). Da Rob McCool forlod NSCA i midten af 1994, stoppede udviklingen af httpd. Da httpd på det tidspunkt var den mest udbredte server på nettet, besluttede en lille gruppe af webmastere at videreudvikle httpd. De dannede Apache Group, og den første udgave af Apache, version 0.6.2, blev frigivet i april 1995. I dag er det den mest udbredte webserver. Omkring 70 procent af webservere på nettet er ifølge Netcraft apache-servere.
MySQL: Database. Udviklet af svenskeren Michael Widenius i maj 1995, da han arbejdede for TcX. MySQL byggede videre på UNIREG, som Michael Widenius havde udviklet samt mSQL udviklet af David Hughes. Sammen med David Axmark og Allan Larsson stiftede Michael Widenius i 1995 firmaet MySQL.
PHP: Programmeringssprog. I 1995 udviklede dansk-canadieren Rasmus Lerdorf PHP/FI - Personal Home Page/Forms Interpreter. Det var i starten blot en samling Perl-scripts, der skulle holde øje med adgangen til hans online cv. Rasmus Lerdorf implementerede PHP/FI i C, da han fik behov for mere funktionalitet og lagde kildekoden ud på internettet. I 1997 blev PHP/FI omskrevet af Andi Gutmans og Zeev Gutski sammen med Rasmus Lerdorf. Der var tale om omfattende ændring, så produktet fik navnet PHP, der er en rekursiv forkortelse for PHP: Hypertext Preprocessor.
Perl : Programmeringssprog. Den 18. oktober 1987 blev den første version af Perl - the Practical Extraction and Report Language - sendt til usenet-gruppen comp.sources af Larry Wall.
Python: Programmeringssprog. Skabt af den hollandske programmør Guido van Rossum, som opkaldte det efter Monty Pythons flyvende cirkus.
