Nordiske lande blandt de bedste til grid

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. april 2005.


En ny undersøgelse af grid-teknologiens udbredelse viser, at de nordiske lande er helt fremme i skoene.

En global undersøgelse af grid-paratheden hos en række store og mellemstore virksomheder viser, at virksomhederne i de nordiske lande ligger nummer to i tilegnelse af gridteknologien, kun overgået af sydøstasien.
Det er Oracles halvårlige Grid Index, der netop er blevet offentliggjort. Grid-indekset giver en indikation af, hvor stor forståelsen for og tilegnelsen af grid-teknologien er i virksomhederne.
Oracle ser standardiserings- og konsolideringsbestræbelser som skridt på vejen mod grid computing. Undersøgelsen er derfor opbygget af en række under-indeks, der blandt andet viser udbredelsen af standardisering, konsolidering, grid-forståelse og egentlig anvendelse af grid. Indeksene angives med tal på en skala fra 0 til 10.
Siden sidste grid-indeks er indeks-tallet for Norden steget fra 3,1 til 5,1. Tallet for Danmark som enkeltland er også 5,1.
- Vi tror, at grid-teknologien vil være et stort skift i virksomhedernes anvendelse af it. Det vil vi godt være med til at analysere og undersøge, siger teknologidirektør Thomas Gregers Honoré fra Oracle Danmark.
Ifølge Thomas Gregers Honoré er grid-computing et mål, og undersøgelsen viser, hvor langt virksomhederne er fra målet.
Både globalt og på nordisk plan er det standardisering, konsolidering og forståelse for grid-teknologien, der scorer højt. Når det kommer til den egentlige anvendelse af grid er tallene lavere.
Eksempelvis er det globale standardiseringsindeks 6,2, mens commitment-indekset - der viser, om virksomhederne reelt er i gang med grid - er på 2,5.
Thomas Honoré fremhæver, at Norden er førende på grid, blandt andet fordi de nordiske lande er langt fremme med standardiseringsbestræbelser. Eksempelvis standardisering af anvendelse af XML-formater.

En interessant detalje viser, at Danmark skiller sig markant ud på anvendelse af serviceorienteret arkitekturer (SOA). Hele 45 procent af de adspurgte danske virksomheder siger, at de er aktive på SOA-fronten mod kun 18 procent på globalt plan.
Ifølge Thomas Gregers Honoré hænger SOA tæt sammen med grid.
- Grid handler om at gøre alle dele mindre, så man ikke er afhængig af store komponenter, både hardwaremæssigt og softwaremæssigt. Ved hjælp af en serviceorienteret arkitektur kan man få mindre enheder i applikationerne. Kan man bryde applikationerne ned i web-services, kan man afvikle den på anderledes hardware- og software-strukturer, siger Thomas Gregers Honoré.

Boks:
Grid Computing
Grid stammer fra betegnelsen for elværkernes ledningssystem, der leverer strøm. Grid computing er visionen om et tilsvarende system, hvor man nemt kan tappe processorkraft og lagerkapacitet. For at opbygge et grid anvendes en række teknologier for eksempel virtualisering, ressourcepooling og clustering. De anvendes eksempelvis til at koble en række databaseservere sammen, så brugere og applikationer oplever dem som værende een databaseserver.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere