Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. februar 2005.
Flere og flere lande i Europa får elektroniske borgerkort, og en arbejdsgruppe skal gøre udbredelsen endnu større i EU. Sidste grønne skud på stammen er Belgien.
Belgiske borgere er i færd med at få skiftet deres id-kort ud med en elektronisk storebror. Det nye eID-kort skal gøre det nemmere for borgerne at identificere sig over for det offentlige og skal være med til at øge brugen af digital signatur.
Startskuddet lød i juli 2001, hvor den belgiske regering besluttede sig for at introducere elektroniske identifikationskort. Sommeren 2003 begyndte et pilotprojekt, hvor 70.000 kort blev udstedt i 11 forskellige kommuner. De positive erfaringer resulterede i en beslutning om, at ordningen skulle udvides til også at omfatte de resterende 578 kommuner. Cirka 8,5 millioner belgiere skal have et elektronisk identifikationskort inden for de næste fem år.
Det elektroniske identifikationskort, eID, er en del af Belgiens digitalisering af den offentlige sektor. Og som andre steder handler projektet om at forenkle og modernisere de administrative opgaver. De oplysninger, der ligger på kortet, svarer til dem, belgierne havde på deres tidligere identifikationskort. Navn, fødselsdato og -sted, køn, nationalitet, nationalt registreringsnummer og et billede af kortindehaveren. Forskellen er, at oplysningerne også ligger på en chip, der er forberedt på at kunne indeholde yderligere oplysninger. En oplysning, der allerede i dag kun ligger på chippen, er kortholderens adresse. Dermed behøver man ikke at få et nyt kort, når man flytter, men kan nøjes med at opdatere chippen. Det er planen, at eID-kortet på længere sigt også skal indeholde diverse signaturnøgler og certifikater, der kan være med til yderligere at beskytte personlige data, såvel som kørekort og biometriske oplysninger.
En af de fordele, eID-kortet giver i forhold til det ikke-elektroniske, er, at borgerne kan identificere sig og betjene sig selv hjemmefra. Sammen med kortet kan hver belgier få en terminal, der kan tilsluttes en computer i hjemmet. Kortholderen behøver altså ikke møde op på eksempelvis kommunekontoret for at få adgang til de ønskede oplysninger.
En personlig hjemmeside er det første, borgerne møder, når de logger på systemet, hvad enten de gør det hjemmefra eller fra en af de pc'er, der er opstillet til formålet. På hjemmesiden har borgerne muligheden for ikke alene at se deres egne data, men også håndtere dem.
- Vi håber, at det kan skabe en forandring, så borgerne går fra bare at være data til også selv at bruge data. Forhåbentlig kan det være med til at skabe en tryghed for borgerne, at de nemmere kan få adgang til de oplysninger, som det offentlige ligger inde med, og eksempelvis se, hvem der sidst har arbejdet med et givent dokument, siger Luc Vanneste, som leder den afdeling af Belgiens indenrigsministerium, der har ansvaret for borgerkortet.
Han fortæller også, at man har valgt at tage små skridt ad gangen, og at det er grunden til, at der endnu kun er få oplysninger på eID-kortet. Da der stadig er tale om en relativt ny teknologi, vil man sikre sig, at det ikke går for hurtigt, og at sikkerheden derfor kan følge med.
- Selvfølgelig vil vi da gerne have, at kortet i fremtiden kan få mange flere funktioner. Man kunne sagtens forestille sig, at også private firmaer udviklede løsninger, som eID-kortet kunne bruges til. Det kunne være adgangskontrol på arbejdspladser, men man kunne også forestille sig, at banker ville benytte det, siger Luc Vanneste.
Det er ikke kun i Belgien, at elektroniske borgerkort enten er taget i brug som del af en digitaliseringsproces eller er på tegnebrættet. Der er projekter i gang i blandt andet Estland, Frankrig, Holland, Italien og Slovenien. I nogle af landene har borgerne fået deres kort eller er i færd med det. I andre er der pilotprojekter i gang. I atter andre er man på planlægningsstadiet, der ikke mindst handler om at undersøge prisen. I Belgien skal borgerne selv betale 10 euro per kort, hvilket skal finansiere hovedparten af det samlede projekt, som Luc Vanneste venter vil løbe op i cirka 100 millioner euro.
For at fremme digitaliseringen af de offentlige sektorer i Europa har EU-kommissionen taget initiativ til en forening,
e-Forum, der skal arbejde med at analysere de fremtidige behov i medlemslandene samt fungere som et forum, hvor der kan udveksles både gode og dårlige erfaringer.
- Det er et skridt på vejen til et fælles Europa, hvis vi sørger for at opnå nogle fælles standarder eller i det mindste nogle systemer, der kan tale sammen. Det handler om sikkerhed for borgerne, siger Baudouin de Sons, direktør i e-Forum.
Han peger på, at hvis man vil have elektroniske borgerkort i Danmark, er fremgangsmåden som med eDag2 en god måde at gribe det an på. Nemlig at der bliver taget en beslutning og sat en skæringsdato.
Billedtekst:
Fællesskab - Det er et skridt på vejen til et fælles Europa, hvis vi sørger for at opnå nogle fælles standarder, eller i det mindste nogle systemer, mener Baudouin de Sons fra foreningen e-Forum.
Billedtekst:
Tryghed - Forhåbentlig kan det være med til at skabe en tryghed for borgerne, at de nemmere kan få adgang til de oplysninger, som det offentlige ligger inde med, siger Luc Vanneste fra Belgiens indenrigsministerium.
Billedtekst:
På offentlige kontorer kan belgierne identificere sig ved terminaler som denne. Hjemme ved computerne kan de nøjes med små kortlæsere til 20-30 euro.
Boks:
Borgerkort i Danmark
Var det ikke en ide at sende sygesikringsbeviset på pension og indføre et ægte elektronisk borgerkort i Danmark? Vi har spurgt folketingsmedlemmer fra fem partier:
Dansk Folkeparti,
it-ordfører Jørn Dohrmann
- Det ville have mange fordele, hvis vi fik et elektronisk borgerkort. Det kunne være med til sikre, at vi nemmere kunne vide, hvem der var hvem, og man kunne slippe for en masse papirer. Vi synes ikke, at alle oplysningerne nødvendigvis skal ligge på kortet. Det ville være en bedre idé, hvis de lå i et centralt register.
Venstre,
it-ordfører Tina Nedergaard
- Vi har brug for, som borgere, at få nemmere adgang til oplysninger om os selv, så jeg er meget positiv i forhold til tanken om et elektronisk borgerkort. Vi har jo i forvejen vores personnummer og vores sygesikringsbevis, så der er mange situationer, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at få det samlet. Men det kræver en stor sikkerhed omkring kortene og en diskussion om, hvad de skal kunne bruges til.
Det Radikale Venstre,
it-ordfører Morten Helveg Petersen
- Jeg synes, det er en god idé, og enormt interessant. Der ligger selvfølgelig et babelstårn af udfordringer, når vi begynder på den diskussion. Både med hensyn til sikkerhed og hvem der skal udvikle det. Det er oplagt, at vi begynder at tænke i baner, der går i den retning.
Socialdemokratiet,
it-ordfører Thomas Adelskov
- Jeg vil ikke afvise, at det kunne være interessant. Det kunne eksempelvis være et borgerkort, der lagde sig op af den digitale signatur. Formålet skulle være borgernes ret og mulighed for at opbevare de informationer de ønskede. Det er vigtigt, at det skal være forbundet med en grad af frihed, hvis det skal introduceres.
Enhedslisten,
folketingsmedlem Line Barfod
- Vi synes ikke, at der skal indføres et borgerkort, som borgerne partout skal bære på sig hele tiden. Vi har allerede en ufattelig grad af, at alt er hængt op på cpr-numre. Der skulle i stedet bruges kræfter på at højne it-sikkerheden og på at få den digitale signatur til at fungere. Jeg er bange for, hvad der vil ske, hvis befolkningen mister tilliden til systemet.
