Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. februar 2005.
Flere af de danske folketingspartier bakker op om at indføre et elektronisk borgerkort i Danmark.
Både politiske karrierer og direktørposter skred i svinget, sidst der blev diskuteret borgerkort i Danmark. Det var i 1996, og siden da har det været et tabubelagt emne. Men hvis man i 2005 vender blikket ud i Europa, får man øje på borgerkort, der holder deres indtog flere steder. Finnerne har haft dem siden 1999, men specielt lande som Estland og Belgien er langt fremme med brugen af elektroniske identifikationskort.
I den nyligt overståede valgkamp har it ikke været det varmeste emne på dagsordenen, og når det har været oppe at vende, har det handlet om eksempelvis åbne standarder. Men der synes at være en vilje til igen at tage borgerkort-diskussionen op i folketinget.
Ud af de fem partier, Computerworld har talt med, har både Dansk Folkeparti, Venstre, De Radikale og Socialdemokratiet en positiv indstilling til tanken om et elektronisk identifikationskort.
- Det er oplagt, at vi begynder at tænke i baner, der går i den retning. Det er en diskussion, der er ved at være moden. Det er nærliggende at eksempelvis sygesikringsbeviset skal videreudvikles til et elektronisk borgerkort. Selvfølgelig skal man være opmærksom på sikkerhedsaspekterne, men det giver den moderne chipteknologi os også mulighed for at tage højde for, siger De Radikales Morten Helveg Petersen.
Han pointerer, at et elektronisk borgerkort, der giver adgang til de offentlige sagsmapper, kan være med til at sikre digitale frihedsrettigheder. Borgerne kunne få muligheden for indsigt i, hvilke dokumenter, det offentlige ligger inde med.
Enhedslisten er knap så begejstret for tanken om et borgerkort. Partiet synes, at der generelt skal holdes fast i friheden til ikke altid at skulle kunne identificere sig.
- Vi synes ikke, at der skal indføres et borgerkort, som borgerne partout skal bære på sig hele tiden. Der skulle i stedet bruges kræfter på at højne it-sikkerheden og på at få den digitale signatur til at funger, siger Enhedslistens
Line Barfod.
Hun understreger sin bekymring for, at danskernes i forvejen lemfældige omgang med deres CPR-nummer kun vil blive værre.
- Man risikerer, at et borgerkort bliver noget, folk bare afleverer uden de store overvejelser, lige som de gør med deres CPR-numre. Vi skal have en debat om den manglende registersikkerhed herhjemme, før vi udvikler endnu flere muligheder for, at den kan blive kompromitteret, siger hun.
"Borgerkort breder sig i Europa", side 16
