Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. januar 2005.
Nogle vælger et trådløst netværk som erstatning for et kablet, andre vælger det som et supplement. Hvad, man skal vælge, afhænger af, hvor mange brugere og hvilken type datatrafik, det skal kunne håndtere. For alle gælder det, at der skal holdes et vågent øje med sikkerheden.
Stadig flere vælger at etablere trådløse netværk, men der er mange overvejelser, man bør gøre sig, inden kabler bliver
en saga blot.
Det er ikke nok bare at beslutte sig for, at tiden er moden til et trådløst netværk, et såkaldt WLAN (Wireless Local Area Network).
Første skridt er at afdække de behov, der er til netværket, hvad enten det er i hjemmet eller i virksomheden.
Der vil naturligvis være forskel på netværket til et enfamiliehus og netværket i en virksomhed med 50 ansatte. Men det er endnu vigtigere at gøre sig klart, hvilken type data, nettet skal kunne håndtere. Hvis brugerne primært skal bruge netværket til at tjekke e-mails eller overføre begrænsede datamængder, kan WiFi-baseret netværk klare jobbet. Hvis brugerne derimod har brug for også at kunne overføre større mængder data, så er det tvivlsomt, om de eksisterende trådløse teknologier endnu har kapaciteten til at erstatte det kablede netværk.
Den tilgængelige hastighed for datatransmission vil for mange simpelthen ikke være høj nok på et WiFI-net.
På et kablet Ethernet, der følger IEEE Standarden 802.3, vil hver enkelt pc have en tilgængelig hastighed på 100 megabit pr. sekund. Det skal ses i forhold til, at IEEE 802.11g, den til dato hurtigste WiFi-standard, har en maksimal hastighed på 54 megabit pr. sekund. En hastighed, der i praksis vil blive reduceret til det halve, fordi den teknologi er opbygget, så man ikke kan sende og modtage samtidigt. De fleste virksomheder vil derfor have mest nytte af et trådløst netværk som supplement til det eksisterende.
Selvom et trådløst netværk i mange tilfælde ikke vil kunne erstatte det kablede netværk, har det trådløse net stadig masser af fordele. Kampen mod et støt voksende virvar af kabler bliver mindre, og samtidig giver trådløse net en fleksibel og mobil arbejdsplads. Hvis en del af arbejdet foregår i projektgrupper, kan det være vigtigt, at gruppen ikke er bundet til et specielt lokale.
Med et trådløst net kan arbejdet foregå i et mødelokale, en plads i kantinen eller i en kreativ pause på græsplænen udenfor. I et åbent kontorlandskab, vil det også være muligt at etablere en ekstra arbejdsstation, dog med de begrænsninger for datatrafik, det trådløse net giver.
Har en virksomhed brug for at kunne tilbyde gæster eller kunder adgang til internettet, kan man etablere et trådløst opkoblingspunkt, målrettet mod netop dem. Det vil minimere risikoen for, at eventuelt forretningsfølsomme oplysninger kommer i forkerte hænder. Virksomheden vil uden de store tekniske problemer kunne have sit eget dedikerede trådløse netværk uden offentlig adgang. Det vil blot kræve et eller flere separate opkoblingspunkter.
Hvis man opsætter flere opkoblingspunkter medfører det en potentiel risiko for, at netværket ikke vil fungere optimalt. At sætte et eller to opkoblingspunkter op er til at håndtere, men er der tale om flere, kan det give problemer.
Et enkelt opkoblingspunkt har en rækkevidde på 50 til 100 meter, afhængigt af de fysiske omgivelser. Og det vil kunne benyttes af cirka 20 brugere, afhængigt af, hvad det trådløse netværk skal bruges til.
Hvis der er brug for flere opkoblingspunkter, kommer det mest af alt til at minde om et puslespil, der skal gå op. Brikkerne er de forskellige opkoblingspunkter, hvor to, der sender på samme kanal ikke må overlappe hinandens dækningsfelt. Helt besværligt bliver det, hvis det trådløse netværk skal dække flere etager. Et opkoblingspunkts sendefelt spreder sig ikke kun til siderne, men også op og ned, og puslespillet bliver derfor tredimensionalt.
Det må derfor anbefales, at man kontakter en leverandør med den nødvendige ekspertise, hvis man skal have flere opkoblingspunkter til at fungere optimalt.
Billedtekst:
Trådløs til skrivebordet
På skrivebordet behøver rækkevidden af det trådløse netværk ikke være voldsom. Derfor er Bluetooth et oplagt valg.
Bluetooth er en kortrækkende trådløs radioteknologi, der bygger på en åben specifikation. Den benytter frekvensbåndet 2,4 gigahertz, og kan inden for ni meter overføre data med optil en megabit pr. sekund mellem eksempelvis computere, tastatur, mus, pda og mobiltelefon. Bluetooth-teknologien er en meget udbredt teknologi, der bliver brugt af mere end 2.000 forskellige virksomheder.
Og hvis man funderer over, hvor navnet kommer fra, så er det kun valgt, fordi det lød godt.
Logitech diNovo Media Desktop 2.0 indeholder, foruden et tastatur i fuld størrelse, en MediaPad, der fungerer som Bluetooth-fjernbetjening til andre digitale medier. Den giver besked ved e-mails og fungerer som numerisk tastatur. En genopladelig optisk mus, hvis opladerstation samtidigt er trådløs hub til alle Bluetooth-enhederne som for eksempel mobiltelefon, pda, printer og headset.
www.logitech.com
Billedtekst:
Trådløs til hjemmet
Som privatbruger vil det for langt de fleste være rigeligt med et helt simpelt opkoblingspunkt, der er målrettet mod privatkunden.
En løsning til hjemmet vil ikke have de samme indstillingsmuligheder som en professionel løsning, men det vil i langt de fleste tilfælde heller ikke være nødvendigt. D-Link, der indtager en førsteplads på en vesteuropæisk Top 10 over producenter af WLAN-udstyr, har lavet en sådan løsning.
Den trådløse bredbåndsrouter DI-514 tilhører produktlinien Air. Den følger standarden 802.11b og kan kommunikere med op til 11 Megabit pr. sekund. Den er egnet til et mindre, trådløst netværk derhjemme, eventuelt kombineret med et kablet net. DI-514 har en indbygget 4-ports switch og er udstyret med 64/128-bit WEP kryptering for en mere sikker opkobling. Konfigurationen er web-baseret, hvilket gør installation og administration enkel.
Det vil desuden være nødvendigt med et trådløst netkort til computeren. Man kan vælge et i samme familie som routeren, som for eksempel DWL-510. Det er et 11 Mbit/s trådløst PCI-kort, der er baseret på 802.11b-standarden. Kortet forbinder computeren med den trådløse bredbåndsrouter, men kan også bruges til at forbinde flere computere med hinanden direkte. Det er WiFi-kompatibelt og har 64/128 bits WEP kryptering.
D-Link DWL-510 er et PCI-indstikskort, der er baseret på 802.11b-standarden.
www.dlink.dk
Og hvis det nu ikke skal være arbejde alt sammen, så er der masser
af muligheder for at supplere med underholdning. Det kunne være med et tv med indbygget WiFi. Philips Steamium 23iF9946 er et 23''
LCD-tv med indbygget trådløs forbindelse til hjemmets netværk via 802.11g-standarden. Man kan få pc'ens lyd og video sendt ind til
tv-apparatet eller få adgang til internettet via fjernsynsskærmen.
Hvis man er tilfreds med sit fjernsyn, kan man i stedet investere i en lille ekstra boks med trådløst netværk (SL400i) efter 802.11g-standarden, der så kan skabe forbindelsen.Hvornår udstyret kommer til Danmark (og prisen) er endnu ukendt.
Billedtekst:
Trådløs til virksomheden
I en virksomhed er der flere krav til det trådløse net, og der skal tages stilling til mange forskellige
parametre. Det er vigtigt at vurdere, hvad det trådløse net skal bruges til, såvel som hvilket niveau af sikkerhed, der er brug for. En anden vigtig parameter er selvfølgelig prisen.
En af mulighederne er en trådløs LAN gateway fra Colubris Networks, hvis forretnings hovedkvarter ligger i USA. Modellen CN1250 følger 802.11a, -b, -g standarden, og har indbygget VPN-sikkerhed og IP-netværkssikkerhed. Desuden understøtter den Voice over HiFi eller trådløs IP-telefoni.
www.streamium.com
Et trådløst netværk kan også bruges til at styre en projektor. Sony VPL-CX75 har indbygget WiFi trådløst netværk efter 802.11b-standarden. På softwaresiden kræves en driver, der omdirigerer skærmbilledet fra computerens VGA-port til projektorens Air Shot-netværkskort. Alt tilbehør til de trådløse funktioner følger
med projektoren.
www.sony.com
Billedtekst:
CN1250 fra Colubris Networks kan agere som op til 16 forskellige virtuelle opkoblingspunkter med forskellige rettigheder og prioriteter.
www.colubris.com
Billedtekst:
Det trådløse netværk kan, ud over at forbinde virksomhedens computere, også være en trådløs kontakt til printeren. Hvis man ikke vil købe en ny printer, kan man købe en adapter til den eksisterende. Hvis man har en HP-printer kan det være en HP Jetdirect 310x. Det er en ekstern printserver, der gør det muligt via en USB-port at benytte flere printere i et trådløst netværk efter 802.11b-standarden.
www.hp.dk
Boks:
Sikkerhed er stadig alfa og omega
Det er ikke en umulig opgave at sikre sit trådløse netværk overfor uvedkommende, men det kræver, at man sætter sig ind i de muligheder, der er. Langt størstedelen af nyere trådløst udstyr har den indbyggede sikkerhed sat til en standard-indstilling, hvilket ofte vil betyde et lavt sikkerhedsniveau. Argumentet for det er, at udstyret så er nemmere at sætte op, da det langt hen ad vejen blot skal sluttes til. Problemet opstår, hvis brugerne ikke efterfølgende justerer niveauet og ændrer sikkerhedskoderne.
En anden mulighed for at sikre sit trådløse netværk er at kryptere trafikken. Trafikken kan stadig aflyttes, men ikke umiddelbart forstås.
WEP (Wired Equivalent Privacy) er en standardkryptering, der er indbygget i de laveste niveauer af sikkerhed. Hvis der aflures tilstrækkelige mængder data, er det muligt at afkode nøglen.
WPA (WiFi Protected Access), der er en ny krypteringsstandard, forhindrer, at krypteringsnøglen kan udregnes ved at samle data. WPA anvender dynamiske nøgler, der hele tiden skifter.
Sikkerheden kan også øges ved at anvende MAC-adresse-filtrering, der er et unikt identifikationsnummer for det enkelte trådløse netkort. Det fungerer ved, at opkoblingspunktet kun tillader trafik med de MAC-adresser den kender.
Man bør også altid installere firewalls. Både mellem internettet og virksomheden og mellem det trådløse og det kablede netværk. Endelig skal kommunikationen med det trådløse netværk ske via en VPN-forbindelse (Virtual Private Network), der kan ses som en sikker tunnel.
Boks:
WiFi a, b, g for viderekomne
WiFI-teknologien tog sine spæde barneskridt i 1997. Det amerikanske Institute of Electrical and Eletronic Engineers (IEEE) publicerede dette år den første version af standarden 802.11.
Der er løbende nedsat forskellige arbejdsgrupper, der arbejder med diverse versioner og forbedringer af standarden. De efterfølgende standarder er betegnet med et enkelt bogstav, der i øvrigt kun refererer til netop den arbejdsgruppe, der har beskæftiget sig med den.
De vigtigste specifikationer er 802.11a, 802.11b og 802.11g, der betragtes som systemer og som alle vedrører frekvensområde og datahastighed. Det er en af de tre, du vil se blive nævnt, når du kigger på trådløse kort eller opkoblingspunkter. Derudover er der diverse varianter af standarden, der kan betegnes som tilføjelser. 802.11d, -e, -f, -h, -i, -j er tilføjelser og giver faciliteter som eksempelvis øget sikkerhed eller Quality of Service.
Flere specifikationer:
www.wi-fi.org/OpenSection/glossary.asp?TID=2#8
