Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
Små radiosenderchips, RFID (Radio Frequency Identification), er i stigende grad på vej ud af laboratorierne og ind i virksomhederne.
Den amerikanske supermarkedskæde Wal-Mart, burgerkæden McDonald's og kartoffelchipfabrikken Kims er blandt de virksomheder, som investerer store summer i at få bedre styr på deres lagre og logistik ved hjælp af radiosenderchips, såkaldte RFID-tags. Nu kaster den amerikanske rumfartsorganisation NASA sig også over teknologien, der skal sørge for, at organisationens farlige kemikalier hverken havner det forkerte sted eller i forkerte hænder.
RFID-teknologien kan på længere sigt erstatte stregkoder som identitetsmærkning af produkter, paller og beholdere, men udviklingen er hidtil foregået i et adstadigt tempo, da radiomærkerne har været for dyre. Flere af verdens største it-selskaber - heriblandt SAP,
Oracle, HP, IBM og Philips - bakker dog så kraftigt op om teknologien, at radiomærkerne i løbet af det seneste halve år er faldet i pris. Det betyder, at stadig flere virksomheder køber RFID-brikker, som har en række fordele i forhold til stregkoder. Stregkoden skal for eksempel være inden for synsvidde for at kunne scannes, og scanningen sker tæt på. RFID-mærket kan scannes på afstand, og chippen kan rumme langt flere informationer end stregkoden.
NASA mærker sit arsenal af farlige kemikalier med radiomærker, som bliver aflæst af en radiomodtager med antenne. Det sker ved, at antennen sender et signal, der aktiverer mærket, som så sender data tilbage til antennen. Oplysningerne lagres i en database, som sender besked til NASA's sikkerhedsfolk via tekstbeskeder, telefonopkald eller e-mail, hvis kemikalierne kommer på afveje, eller der sker andre forandringer med dem.
- For os handler det om at bruge RFID-teknologien til at skabe mere sikre systemer end i dag, når vi håndterer og opbevarer de farlige kemikalier, som vi anvender i laboratorier og andre steder. En sidegevinst er de besparelser, som radiobrikkerne giver på længere sigt, fordi vi får bedre styr på kemikalierne, siger Ralph Anton, der har stået i spidsen for det veloverståede RFID-pilotprojekt, ChemSecure, hos NASA.
- RFID giver virksomheder mange nye udfordringer, når det drejer sig om at holde styr på selskabets informationsstrømme. Det er derfor ekstremt vigtigt, at selskaberne sørger for at have informations-infrastrukturen på plads, inden det investerer i radiobrikker, siger Allyson Fryhoff, Vice President hos Oracle.
Analytikeren Sharyn Leaver fra Forrester Research mener ikke, at alle virksomheder endnu er i stand til at håndtere de mange data, som radio-senderchips medfører.
- Det er primært virksomheder og organisationer med en meget velfungerende it-infrastruktur, som kan bruge RFID-teknologien til noget fornuftigt i dag. Det er stadigt for tidligt for mange virksomheder, da RFID-brikkerne giver ekstremt meget ny data, som skal håndteres, siger hun.
Herhjemme har it-virksomheden Lyngsoe Systems for nylig vundet en ordre på mere end 30 millioner kroner fra McDonald's-kæden, der vil bruge selskabets RFID-system til at spore, hvor leverede varer befinder sig i fast-food-selskabets forsyningskæde.
Boks:
RFID
Der er to grundlæggende typer af radiobrikker, nemlig induktionschip og koblede kapacitorchip. Induktionschippene får strøm ved induktion. Det vil sige, at den enhed, som skal læse informationen på chippen, udsender et magnetfelt. Magnetfeltet inducerer en strøm i en lille metalspole og aktiverer dermed chippen, som sender informationen med et svagt radiosignal.
Selve chippen fås i størrelser, der er mindre end et sandkorn. Rækkevidden afhænger af antennen, og den samlede størrelse varierer fra kreditkortstørrelse og ned til kredsløb, der fylder mindre end et enkelt bogstav på kreditkortet.
