Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
PeopleSoft placerer direktøren for nyindkøbte J.D. Edwards i spidsen for selskabets nordiske forretning. PeopleSofts administrerende direktør træder tilbage fra posten og bliver nordisk salgsdirektør.
Dansk syntetisk tale er en politisk fiasko. Den smule taleteknologi, der er lavet, er så dyr, at kunderne vælger den fra.
Erfaringer fra Danmarks største it-projekt, DeMars, er medvirkende til, at IBM lander en kontrakt med det norske militær til en værdi af over 100 millioner kroner.
En belgisk forbrugerorganisation slæber fire af verdens største pladeselskaber i retten for at få dem til at fjerne kopispærringer på musik-cd'er.
A.P. Møller - Mærsk iværksætter et af danmarkshistoriens største it-projekter, da koncernen skal have et nyt økonomi- og regnskabssystem til sin container-forretning Maersk Sealand. Systemet skal betjene en forretning med 250 skibe og knap en million containere.
Mikrobetalingstjenesten Coinclick, der ejes af bankerne og TDC, overvejer at smide håndklædet i ringen. Tjenesten har kun fået 27.500 brugere. Målet var 100.000. Direktøren tror, at fremtiden ser sort ud for rendyrkede mikrobetalings-tjenester.
Mærsk Data køber de resterende 30 procent af aktierne i Acure, som udvikler elektroniske patientjournaler og står for teknikken bag den offentlige sundhedsportal.
TDC, Telia og Orange udskyder lanceringen af 3G-services, selv om de har betalt milliarder for deres 3G-licenser. Selskaberne vil dog bygge første del af deres netværk inden årets udgang, som de har forpligtet sig til og foretrækker at lade "3" tage tæskene på 3G-markedet.
Webbureauet Framfab lukker sin Stockholm-afdeling og fyrer 15 medarbejdere i Göteborg. Det svenske tilbagetog begrænses dog en smule af, at selskabet samtidig køber konkurrenten Paregos med 20 medarbejdere i den svenske hovedstad.
EU-Kommissionen har ladet et udkast til en dom for monopolmisbrug mod Microsoft sive. Heri lægges der op til, at Microsoft skal åbne større dele af Windows-koden og måske udskille Media Player fra styresystemet.
Elektronikfabrikken Flextronics i Nordjylland fyrer 700 og er dermed ude i den anden massive fyringsrunde på seks måneder. Fyringerne skyldes, at Siemens opgiver at få fremstillet sine telefoner i Pandrup til konkurrencedygtige priser.
36-årige Serge Lupas overtager den ledige post som administrerende direktør for Tiscali i Danmark. Han kaster sig straks ud i det omfattende arbejde med at genskabe tilliden til det blakkede Tiscali-navn.
For andet år i træk får internetkonsulentfirmaet Framfabs danske afdeling sorte tal på bundlinjen. Købet af aktiviteterne i konkursramte Icon Medialab pynter på årets kundeportefølje.
PBS og Foreningen for Dansk Internethandel melder om store vækstrater for betaling med dankort på internet. Ifølge mobilselskabet Telmore er det stort set kun salg af taletid, der driver væksten.
Yahoo lukker og slukker i Danmark og resten af Norden. Alle 22 medarbejdere i Danmark mister jobbet, og brugerne bliver fremover dirigeret til Yahoo.com. Portalselskabet har ellers løbende skudt 66 millioner kroner i sit danske selskab på fem år.
Netværksdistributøren Azlan vinker farvel til et tilgodehavende på 100 millioner kroner i sit danske datterselskab, som dermed retter op på egenkapitalen. Samtidig skifter direktøren for det danske selskab, Peter Odgaard-Jensen, job. Han træder ind i Azlans europæiske direktion.
Pumpekoncernen Grundfos forlænger og udvider sin aftale med CSC, der i de næste fem år skal stå for Grundfos' globale SAP-systemer. Det betyder, at CSC fra hovedkvarteret i Valby skal styre datamængder fra hele verden. Ordren er 60 millioner kroner værd.
Den kriseramte fynske batteriproducent Danionics forhandler med asiatiske selskaber om at flytte centrale dele af selskabet Asien.
De første danske internetadresser med æ, ø, og å bliver taget i brug. I første omgang er det hovedsageligt kommunerne, der bruger de nye navne. Private og virksomheder må vente til 1. februar.
Op mod 3.000 danske virksomheder viser interesse for domænenavne med bogstaverne æ, ø og å. Dermed er der lagt om til bud-krige på auktioner, hvor virksomhederne kan komme til at betale op til 12.000 kroner for eksempelvis internetadressen værksted.dk.
IDG Danmark, der blandt andet står bag avisen Computerworld og netavisen Computerworld Online, skifter direktør. Preben Engell går på pension efter 21 år på posten og bliver afløst af Søren Queitsch, der kommer fra en post som salgsdirektør for Ingeniøren.
Satsningen på, at computerbrugere ville erstatte musen med en elektronisk pen fra danske Kanitech, er slået fejl. Selskabet går konkurs, da investorkapitalen er tabt.
IBM Danmark får ny topchef. Ny administrerende direktør bliver den 49-årige Lars Mikkelgaard-Jensen, der kommer fra en stilling som chef for IBM's business partner-forretning i Norden.
To tidligere koncernchefer for Ericsson, Sven-Christer Nilsson og Kurt Hellström, beskyldes for at forhindre opklaringen af en skattesag, hvor 2,5 milliarder kroner forsvandt for pludselig at dukke op på bankkonti i Schweiz.
PET opruster mod cyberterrorisme. Politiets Efterretningstjeneste styrker sig med mere it-sikkerhedsekspertise for at imødegå, at terrorister får flere veluddannede ind i folden.
Mobilbutikken Aircom fra Ringsted bliver idømt en bøde på 400.000 kroner for at sende spam-reklamer til tusindvis af kunder. Bøden er den største herhjemme, og lægger niveauet for fremtidens spamdomme.
Flextronics-koncernen er på nippet til at trække sig ud af sin fabrik i Nordjylland, fordi mobiltelefoner kan produceres billigere andre steder i verden. Alle 1000 medarbejderes job er i fare.
TDC spenderer et millionbeløb på at lokke danskerne til at tage den digitale signatur til sig. Charmeoffensiven inkluderer blandt andet gratis computere. Alene i december aktiverede 25.000 danskere en signatur.
Telekæmpen Deutsche Telekom spytter 22 friske millioner kroner i det danske datterselskab T-Systems pengekasse. Pengene skal bruges til at modernisere det nordiske telenetværk.
Fondsbørsen tildeler Columbus IT Partner en næse for at forbryde sig mod oplysningspligten i forbindelse med en storordre til Georg Jensen-butikkerne.
Unix-selskabet SCO udlover en dusør på 1,5 millioner kroner for oplysninger, som fører til, at programmøren bag Mydoom-ormen bliver dømt. Ormen orkestrerer et angreb på SCO's websted.
Ementor trækker sin konkursbegæring af konkurrenten, det norske Navision-hus Hands, tilbage. Hands har fået 31 millioner kroner ekstra af investorerne, og Ementor regner derfor med, at konkurrenten kan betale sin gæld på 12 millioner kroner.
PLS Rambøll Management er med i to af de tre konsortier, der vinder rammekontrakter på de fællesoffentlige systemer til e-sagsbehandling, FESD. PLS spillede på flere heste og var oprindeligt med i fire af de otte prækvalificerede konsortier.
Medarbejdernes repræsentanter i TDC's pensionskasser varsler civilt søgsmål mod teleselskabet. Det sker, efter TDC har vundet en sag, der giver selskabet ret til at finansiere afskedigelser med pensionskassernes penge.
Nick Jensen (billedet), tidligere direktør for konkursramte I-data, vender tilbage til det danske it-marked. Han står i spidsen for den canadiske netværksleverandør Eicon, som i samarbejde med hollandske Ixware vil erobre det nordiske marked for integreret kommunikation.
Bill Gates kan kalde sig ridder, da den britiske dronning udnævner Microsoft-stifteren til "Knight Commander of the Most Excellent Order of the British Empire".
300 års dansk sproghistorie samles på internettet i én stor ordbog med støtte fra Kulturministeriet og Carlsbergfondet.
Novo Nordisk IT vil fordoble omsætningen uden for medicinal-koncernen. Som led i målsætningen skifter selskabet navn til NNIT for at fremstå mere klart som en rendyrket it-virksomhed udadtil.
TDC køber alle aktierne i discountselskabet Telmore og indsætter sin egen direktør i virksomheden. Den seneste handel koster TDC 300 millioner kroner, og stifter Frank Rasmussen forlader Telmore.
Staten kan over fire år spare op til 197 millioner kroner ved at centralisere driften af sine pc'er og standardisere softwaren, viser rapport.
Den danske elektronikvirksomhed KiSS kan næppe få produceret sine dvd-afspillere for flere hundrede millioner kroner om året i Danmark, hvis Flextronics i Pandrup lukker, melder selskabet.
Den finske EU-kommissær Erkki Liikanen (billedet) åbner et nyt center for mobilforskning i Aalborg. Centeret skal forske i 4G-mobilteknologi og støttes af EU-midler, staten og virksomhederne Samsung, RTX Telecom, Siemens, Sonofon og TDC.
Den tidligere højest placerede dansker hos Microsoft, Juha Christensen, skal fremover stå i spidsen for softwarefirmaet Macromedias mobil-forretning. Han skal sørge for, at selskabets Flash-afspiller bliver udbredt på mobiltelefoner.
Telias danske fastnetselskab har igen tømt pengekassen, og de svensk-finske ejere fylder den op med 100 millioner kroner. "Vi skal fortsat bruge penge til investeringer," siger direktøren.
A.P. Møller-Mærsks it-selskab etablerer ny dattervirksomhed i Sverige, som skal samle aktiviteter på den anden side af sundet. Mærsk Data satser på at vinde kunder blandt de mange mindre virksomheder i Sydsverige.
Videnskabsminister Helge Sander afviser blankt et forslag om at splitte TDC i to selskaber for at forbedre konkurrencen på det danske telemarked. Forslaget indeholder elementer af ekspropriation og vil næppe virke, fastslår han.
EDB Gruppen har succes med sit indslusningsprogram for nyuddannede akademikere. Virksomheden har ansat 36 akademikere i løbet af et år - fortrinsvis statskundskabere, ingeniører, merkonomer og økonomer
Nordens største medieselskab, svenske Bonnier, satser på at levere tv til de danskere, som kommer på de nye og superhurtige fiber-bredbåndsnet. Bonnier køber hovedparten af det kun et år gamle Fasttv.net, som udvikler bredbånd-tv.
Ormen Bagle spreder sig i lyn-tempo, der minder om Sobig, Bugbear og Swen. Ormen sender sig selv videre via e-mail og forsøger at installere en bagdør, der kan give uvedkommende kontrol over den inficerede pc.
Ormen Mydoom spreder sig lynhurtigt via e-mail til Windows-pc'er verden over. Den aktiveres, hvis man åbner vedhæftede filer. Så installerer den et bagdørsprogram, som blandt andet får computeren til at deltage i et oversvømmelsesangreb på Unix-virksomheden SCO.