Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. december 2004.
8. og 9. klasserne på Lindegårdsskolen i Lyngby bruger dataloggere, bærbare computere og databaser i undervisningen i naturfag. Det giver mere engagerede elever.
De gamle fysiklokalers ni-volt batterier og små glødelamper er yt. Det samme er lakmuspapir, for hvorfor kæmpe med at vurdere farven på et lille stykke papir, der har været dyppet i væske, når man nu kan få surhedsgraden angivet digitalt?
Skoleeleverne i 8. og 9. klasse på Lindegårdsskolen i Kongens Lyngby er ikke tvivl: Naturfag er sjovere med it. I et projekt, der betegnende går under navnet: Elevernes egne data i naturfagsunderviningen, bruger skoleleverne bærbare computere og dataloggere til at måle temperatur, lysstyrke, luftfugtighed og ph-værdi.
I stedet for den traditionelle tavleundervisning opsamler eleverne ved hjælp af de små, digitale måleapparater data fra deres omverden. De kan for eksempel finde på at tage dataloggeren med hjem og lægger sonden i familiens køleskab. På den måde opdager de, hvor meget energi, man egentlig bruger, når man glemmer at lukke køleskabet.
De data, der kommer ud af forsøgene, lægges på computeren, og eleverne kan derefter systematisere resultater og målinger, og fortolke dem. Det hele samles i en fællesdatabase, og er tilgængeligt via skolesitet netognatur.dk, så klasser over hele landet kan trække på hinandens oplysninger.
Datamaterialet er oplagt at bruge i matematikundervisningen. Men faget dansk kommer også ind i billedet, når der skal skrives rapporter - og det skal der.
- Eleverne er meget mere engagerede, når de får mulighed for at bruge teknologien og kan tage deres datalogger med og lave målinger derhjemme, siger Claus Herbert, projektvejleder og underviser i naturfag på Lindegårdsskolen. Han er også it-vejleder, og han er meget tilfreds med omsider at få it-brugen gjort håndgribelig i undervisningen.
- Jeg kunne allerede i min egen skoletid se, at jeg vidste mere om it end mine lærere. Mit udstyr derhjemme var bedre end skolens. Når eleverne møder op til naturfagsundervisningen, er de små forskere. Det synes de godt om, siger Claus Herbert, som også fandt på den pædagogiske finte at lade børnene gå i kitler.
- Det højner niveauet mentalt, siger han.
Kitlerne har han skaffet fra Novo Nordisk, så der har rent faktisk været rigtige forskerkroppe i dem tidligere.
- Der står til gengæld ‘kasseret' på dem alle sammen. Det står der også på min kittel, og det morer ungerne sig stadigvæk over, siger Claus Herbert.
Billedtekst:
rapport I den såkaldte PISA-undersøgelse, hvor skoleelever i hele Europa bliver testet, scorede de danske elever især dårligt i naturfag. Lindegårdsskolen i Lyngby trækker formentlig ikke ned i statistikken, for her er eleverne små forskere, når de har naturfag.
Boks:
Millioner til skole-it
Datalogger-projektet i Lyngby er en del af ITMF-projektet, IT og Medier og folkeskolen, et af i alt 105 projekter over hele landet, der skal støtte it-brugen i folkeskolen. Undervisningsministeriet har afsat en samlet pulje på 340 millioner kroner, og cirka 130 millioner er brugt på de 105 skoleprojekter. Der har været tilknyttet forskning til 91 af de 105 projekter med forskere fra fire af universiteterne i Danmark, herunder fra DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet. Rambøll Management står for evalueringen, som offentliggøres i slutningen af januar 2005.
En del af de 340 millioner er brugt på lærernes efteruddannelse, mens Danmarks Radio har fået 35 millioner til at digitalisere de dele af arkiverne, der er undervisningsrelevante.
