Bryggen med Linux og kultur

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. december 2004.


Da kulturhuset Nordatlantens Brygge stod for at etablere sit sekretariat, skulle der blandt meget andet vælges en it-arkitektur. Valget faldt på Linux til serverne og Windows på klienterne.

Før teknisk koordinator Kim Zahle startede på sit arbejde i det nystartede kulturhus Nordatlantens Brygge, havde han oparbejdet fem års erfaring med Microsofts server-software. Fem år som havde gjort ham fortrolig med Microsoft-miljøet og givet ham en stilling som ene-ansvarlig for 25 brugeres it-miljø.
Fem års erfaring blev udfordret, da Kim Zahle startede som en af de nyansatte i sekretariatet for Nordatlantens Brygge, der holder til i et gammelt pakhus på Christianshavn. En del af hans nye job bestod i at få etableret et fornuftigt og velfungerende it-miljø for sekretariatets ansatte. På trods af Kim Zahles Microsoft-baggrund fik Bjarke Alling fra Linux-distributøren Liga Lindist overbevist Kim Zahle om, at Nordatlantens Brygge skulle have installeret Linux på deres server.
- Jeg var dybt kritisk i starten, siger Kim Zahle, da han her ni måneder efter tænker tilbage på starten af implementeringen. Hele ideen om at skulle starte med et ukendt operativsystem gjorde ikke ideen tillokkende for Kim Zahle.
Den umiddelbare besparelse på software-licenser fik dog Kim Zahle til at droppe forbeholdene og gøre forsøget.
- Prisen var en afgørende faktor. Softwaren har nok kostet omkring 10.000 kr., mens en tilsvarende serverløsning fra Microsoft ville have kostet 25.000 kr., siger Kim Zahle, der dog ikke har lavet nogen detaljeret prissammenligning.
Tilsvarende har Kim Zahle heller ikke lavet nogen detaljeret sammenligning af de samlede omkostninger, men han mener ikke, at han har brugt flere penge på konsulenter, end hvad han ville have gjort med en Microsoft-løsning.
- Jeg var da bekymret, siger Kim Zahle og mindes tilbage til marts i år, hvor han besluttede sig for at vælge Linux på serveren:
- Jeg tænkte: Det kan godt være, jeg køber en masse billig software, men så skal jeg garanteret købe en masse dyre konsulenttimer for at holde det ved lige. Det har jeg ikke fået ret i.

Den rene idyl var de første par måneder dog ikke. Suse Linux Open Exchange på serveren kunne stort set det samme som Microsoft Exchange, men for Kim Zahle var der mange daglige irritationsmomenter.
- Det var nogle måneder med banden og svovlen. Der var en masse ting, som jeg var vant til at gøre, som jeg nu skulle have hjælp til at finde ud af, siger Kim Zahle, der blandt andet nævner, at opsætningen af kalenderdeling ikke var så nem. Da der kom en opdatering af Islox, der er en connector, der gør det muligt for Outlook Express-klienterne at forbinde sig til Open Exchange-serveren, begyndte tingene dog at gå nemmere, og Kim Zahle følte sig mere fortrolig med miljøet.
- Det fungerer nu, som det skal, siger Kim Zahle, der anvender ti procent af sin arbejdstid på it-mæssige gøremål for sekretariatets 12 ansatte. Resten af tiden går til bygningsdrift samt planlægning og afholdelse af arrangementer og konferencer.
Selvom der kunne være penge at spare ved at installere Linux på klienterne, ønsker Kim Zahle ikke at gøre den øvelse:
- Teknisk er det muligt, men folk er meget konservative. Det vil være en krig at få brugerne til at anvende noget nyt. Jeg er bange for at skulle bruge for meget tid på brugersupport, siger Kim Zahle fra kontoret i bygningen på Christianshavn.

Billedtekst:
UDFORDRING Fem års erfaring som blev udfordret, da Kim Zahle startede som en af de nyansatte i sekretariatet for Nordatlantens Brygge, der holder til i et gammelt pakhus på Christianshavn.

Boks:
Vi har talt med:
• Vicedirektør, Peter Trier Schleidt, Danske Bank
• Head of Policies and Standards, Paul Joynt, Nordea
• Direktør Bjarke Alling, Liga Lindist
• Bestyrelsesformand Sidsel Jensen, DKUUG
• Kommunikationschef David Noack, Novell
• Konsulent Jacob Emcken, Casalogic
• Revisor Steen Jensen, Ceteris Paribus
• Teknisk koordinator, Kim Zahle, Nordatlantens Brygge
• It-ansvarlig, Peter Sørensen, Uni-chains
• Projektleder Thomas Myrup Kristensen, Ministeriet for Viden-
skab, Teknologi og Udvikling.

Boks:
Nordatlantens Brygges sekretariat
På serveren er installeret Suse Linux Open Exchange. Der er koblet 12 arbejdsstationer op mod serveren. 11 kører Windows XP og den sidste er en Windows 98. Til fil- og printerdeling på serveren anvendes open source produktet Samba.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere