Kampen om Unix-markedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. december 2004.


Suns nye Solaris 10 skaber fornyet kamp om et unix-marked, der allerede er trængt af Linux' fremmarch og Windows' serverambitioner.

I dag er unix-markedet stort set delt mellem tre unix-varianter; Solaris fra Sun, AIX fra IBM og HP-UX fra HP.
Hertil kommer så den nye dreng i unix-klassen, Linux, der napper markedsandele fra de tre gamle. Endelig er der Microsoft, der meget gerne ser, at Windows bliver virksomhedernes foretrukne serveroperativsystem.

Med Solaris 10, som Sun offentliggjorde i november, blev kampen om unix-markedet intensiveret. I optakten til frigivelsen havde Sun ganske behændigt sørget for at så tvivl om, hvad de to væsentligste konkurrenter, IBM og HP, egentlig vil med deres unix-varianter.
Eksempelvis skrev Jonathan Schwartz, President og Chief Operating Officer for Sun, i sin blog den 16. august, at HP-UX er et dødt operativsystem. Han argumenterede blandt andet for HP-UX' død ved at pege på HP's opbakning til Linux.
Meldingen fra Suns øverste chef blev fulgt af yderligere udsagn på Suns website om, at HP havde opgivet HP-UX. Meldingerne udløste et skarpt brev fra HP, hvori Jonathan Schwartz' udsagn blev imødegået og kaldt grundløse spekulationer, der var til skade for HP's forretning. HP afsluttede sit brev med at bede Sun om at trække sine udtalelser tilbage og i fremtiden basere sine udtalelser på fakta.

Svaret fra Sun kom i form af et brev, der blev offentliggjort på forskellige websites.
Sun holdt fast i sin vurdering og underbyggede vurderingen med, at HP-UX i fremtiden vil basere sig på Itanium-processoren (se "Unix og processorerne" på denne side), som ikke har haft den store succes indtil nu.
Det var derfor formentlig med glæde, at Don Jenkins, Vice President for Marketing for HP Business Critical Systems i år kunne fortælle, at i "tredje kvartal steg HP's unix-forretning med otte procent. Vi forventer, at salget af unix-servere vil stige med en-to procent om året frem til 2008".
Som svar på påstanden om, at HP's fokus på Linux vil underminere HP-UX' eksistensberettigelse, tilføjede han, at "unix forsvinder ikke på grund af Linux".

Men det er ikke kun HP, der får sat spørgsmålstegn ved sin unix-strategi.
Wimbledon-turneringen skiftede i sommer sit AIX-baserede website ud med et Linux-baseret og er blot det seneste højt profilerede eksempel på en tendens blandt AIX-installationer. En tendens, der ikke kun ses blandt IBM's kunder, men også internt i den globale it-mastodont. Eksempelvis har IBM selv, ifølge tidsskriftet Datamation, for nylig overført interne udviklingsressourcer fra AIX til Linux.
For at berolige de eksisterende brugere af AIX måtte Vice President i IBM Karl Freund i oktober rykke ud med en erklæring om, at "AIX ikke vil blive erstattet af Linux. Vi har planer for AIX 5.4 i 2007 og AIX 5.5 i 2010".

Hvor Linux traditionelt har en stor markedsandel på webserver-markedet, venter analytikerne, at Linux fremover vil trænge sig ind på virksomhedernes centrale servere, hvor de afgørende systemer som ERP-systemerne ligger. Servere, som traditionelt har været et lukrativt område for unix-leverandørerne.
- Med version 2.6 af Linux forventer vi, at Linux går fra at være it-infrastruktur-server og web-applikations-server til at være enterprise it-server, siger Jean Bozman fra analysefirmaet IDC.
En undersøgelse fra Peerstone Research bekræfter IDC's forventninger. 400 virksomheder, der anvender et ERP-system fra SAP, Oracle eller PeopleSoft, er blevet spurgt om deres fremtidige planer. I dag udgør Linux to procent af den installerede ERP-base, men allerede om to år vil tallet være 15 procent, hvis man skal tro undersøgelsen fra Peerstone Research. Linux vil især tage markedsandelene fra de eksisterende unix-installationer.

Netop Linux' forventede vækst har blandt andet inspireret Sun i forbindelse med Solaris 10. Ved offentliggørelsen lagde Sun eksempelvis vægt på Project Janus, der gør det muligt at afvikle Linux-programmer på Solaris-platformen. Og i slutningen af januar 2005 vil det blive muligt at downloade den nye Solaris 10 ganske gratis. I stedet vil Sun tjene penge på service og support af Solaris.
En forretningsmodel, der kendes fra Linux-verdenen; softwaren er gratis, men service og support koster.

Boks:
De andres Unix
BSD: BSD-varianter som FreeBSD og NetBSD er open source unix, der alle stammer fra Berkeley Software Distribution-unix. BSD-unix eksisterede, inden Linux kom til.
Mac OS X : Operativsystem til Apples Mac. OS X er baseret på FreeBSD.
Silicon Graphics (SGI) Irix: Fokuserer på en niche som leverandør af supercomputere til militær, videnskab og visualiseringssoftware.
SCO Unix: SCO er nok mest kendt for deres mange retssager mod IBM, Novell, Daimler-Chrysler osv. SCO mener, at deres immaterialrettigheder er blevet krænket, da de mener at eje rettighederne til Unix.
Tru64 Unix: Compaqs unix. Tidligere kendt som Digital Unix.

Boks:
Unix og processorerne
HP-UX findes til HP PA-RISC og Intel Itanium processorer. HP står for omkring 90 procent af Itaniumsalget. Solaris findes til 32- og
64-bit Intel Xeon og AMD Opteron-processorer samt 64-bit Sparc. 64-bit Xeon og Opteron kan køre både 32- og 64-bit x86-kode.
AIX er udviklet til at køre på IBM's egenudviklede Power-processorer.

Boks:
Markedsandele for unix
IDC forudser, at med udgangen af 2004 vil unix have 39,6 procent af servermarkedet, mens Windows forventes at have 32,2 procent. IBM's mainframeoperativsystem, z/OS, forventes at have 10,6 procent, og Linux 8,4 procent.

I år 2008 forventer IDC, at Windows får en markedsandel på 38,4 procent, unix 31,9 procent og Linux 14,9 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere