It-chefer på sygehuse risikerer fyringer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. november 2004.


Nye it-projekter kræver, at der prioriteres anderledes i it-afdelingerne på de danske sygehuse. Der skal fokuseres på et bredt spektrum af kompetencer, og det kan komme til at koste hoveder.

epj
Det er ikke længere tilstrækkeligt, at it-afdelingerne på landets hospitaler er support-orienterede og primært tjener administrative formål. Nye it-projekter, som for eksempel EPJ, sætter i langt højere grad end tidligere krav til såvel den teknologiske forståelse og kompetence som til en dybdegående indsigt i de kliniske arbejdsgange.
- Der er ingen tvivl om, at udrulning af EPJ i det danske sygehusvæsen stiller nogle kompetencekrav, der er langt ud over det niveau, man har de fleste steder. Det er oplagt, at der er behov for opbygning af yderligere kompetence, og det vil stille meget store krav til it-cheferne, siger Søren Vingtoft, der er konsulent i Mediq, et firma der leverer konsulentydelser inden for sundhedsinformatik og har forestået projektledelsen af EPJ-observatoriet.
Som Computerworld skrev i sidste uge, har to it-chefer fratrådt deres stillinger på københavnske sygehuse. Det kunne ses som et udtryk for den nødvendige revurdering af it-afdelingerne.
- Jeg ser det som et udtryk for, at man vil opruste diverse it-funktioner, og at man vil øge kompetencen. Der bliver fokuseret på den implementeringsopgave, der skal foregå, og den udviklingsopgave organisationerne er en del af, siger Niels Larsen, der er EPJ-projektchef i Københavns Amt.

Hvem skal overtage
Der er ifølge flere kilder brug for er en bred palet af kompetencer. Det er ikke længere nok, at have en dygtig it-mand.
- Den meget intensive udviklingsfase, EPJ er inde i, sætter store krav til en dyb indsigt til den kliniske forretningsforståelse. Det, vi har brug for, er en mangfoldighed af kompetencer, der skal sættes i spil. Det er i højeste grad it-kompetencer, men også sundhedsinformatiske kompetencer altså personer med forståelse for de kliniske forretningsprocesser og den bagvedliggende it-teknologi, siger Søren Vingtoft.
Han tror ikke, det bliver nemt at finde de folk, der skal løfte opgaven.
- De nye it-chefer skal være indstillet på at kunne det hele. Jeg tror ikke de hænger på træerne, og hvis man finder dem, kommer de ikke til at gå for en overenskomstmæssig løn. Der vil blive brug for de bedste, og mindre kan ikke gøre det, siger han.

Taget i opløbet
Et af de sygehuse, der har været på forkant med problemerne ved udrulningen af et nyt stort it-projekt, er Amtssygehuset i Herlev. Her ansatte man for tre år siden en ny it-chef. Et af kravene var blandt andet, at vedkommende skulle være klædt på til udrulningen af nye store it-projekter som eksempelvis EPJ. Man valgte Arne Talbot, der har erfaring inden for sundheds-it fra sundhedsvæsenet i Frederiksborg Amt og fra H:S.
- Direktionen valgte hos os tidligt at satse på EPJ som et område, der skulle prioriteres. Der bliver da også gjort noget andre steder, men at vi var så tidligt ude, giver os en bedre mulighed for at opruste. Det kræver et godt samarbejde mellem alle afdelinger, siger Arne Talbot.
Også i Frederiksborg Amt arbejder man målrettet på at imødegå eventuelle problemer i forbindelse med implementeringen af eksempelvis EPJ. Det er i amtet endnu ikke besluttet, hvilken model man vil læne sig op af, men man forsøger at tage sine forholdsregler.
- Vi har nedsat de relevante forummer, hvor vi prøver at kortlægge hvilke kompetencer folk har brug for. Det er både sammen med den administrative og kliniske ledelse, og jeg mener godt, vi har kunnet forudse, at der vil opstå problemer, siger Martin Stald der er amtets it-chef, cand.scient. i datalogi og med en fortid som it-direktør i Krak.dk.

Billedtekst:
Der brug for en mangfoldighed af kompetencer på sygehusene. Det omfatter både teknologisk forståelse og kompetence og indsigt i kliniske arbejdsgange.
Modelfoto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere