Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. september 2004.
Tema om offshore-outsourcing: Ni ud af ti danske virksomheder har ikke tænkt sig at outsource it og service ud af landet - men specielt i USA og England er det en
stigende tendens. Indien er fortsat den absolut dominerende destination for outsourcing-opgaverne, men nu forsøger en række nye lande at positionere sig som tronarvinger.
De indiske udviklere stiger i pris. Derfor bliver Østeuropa hyppigt udnævnt som tronarvingen som globalt centrum for offshore-outsourcing - men der er mange barrierer på vejen.
Outsourcing
Rusland mod Baltikum. Ukraine mod Ungarn og alle mod Indien. I takt med at accepten af offshore-outsourcing stiger på globalt plan, har kampen om at blive de vestlige virksomheders fortrukne land for løsning af it-opgaver til lavpris aldrig været skarpere.
Specielt landene i Østeuropa, Baltikum og Rusland - sidstnævnte med en stærk matematisk og teknologisk historie i bagagen - forsøger at genskabe den succes, Indien har haft med at lokke udenlandske selskaber til at lægge it-opgaver i landet. En succes, der har betydet en omsætning i omegnen af 13 milliarder dollars i 2003 til de indiske leverandører af udvikling, callcenter-løsninger og andre BPO-tjenester (Business Process Outsourcing).
Men der er endnu lang vej for de østeuropæiske leverandører. Ifølge MetaGroup er den samlede omsætning for det østeuropæiske outsourcing-marked på 240 til 350 millioner dollars, eller cirka det samme som omsætningen hos den sjettestørste udbyder på det indiske marked. Og en række barrierer står solidt mellem dem og deres ønskede dominans inden for offshore-outsourcing.
Umodne nordboere
De nordiske lande er sammen med Tyskland, England og Benelux-landene udråbt til at være blandt dem, der skal udgøre kundefundamentet for den forventede østeuropæiske outsourcing industri. Europæisk kulturfællesskab og langt kortere afstande end til Asien bliver fremhævet som et incitament for at vælge "nearshore-outsourcing" frem for offshore-outsourcing.
Der er imidlertid noget, der tyder på, at kunderne ikke kommer foreløbig. I Danmark udviser virksomhederne meget begrænset interesse. En ny undersøgelse fra IDC viser, at 9 ud af 10 adspurgte virksomheder ikke var interesseret i offshore-outsourcing til lavtlønslande. For 14 dage siden viste Rambøll Managements undersøgelse "IT i Praksis 2004" ligeledes, at kun 12 procent af de private og ingen af de offentlige chefer forventede en markant vækst i offshore-outsourcing.
Den tendens bekræfter outsourcing-analytiker hos Meta Group, John Leigh.
- Specielt Skandinavien er først lige begyndt på outsourcing. Når de outsourcer, gør de det til lokale leverandører. Det vil tage lang tid, før offshore-outsourcing for alvor vinder frem her. På et tidspunkt vil de imidlertid begynde at presse deres leverandører for at få priser, der afspejler prisen rundt om i verden, hvorefter leverandøren vil flytte opgaverne ud i de centre, som de allerede har etableret, typisk i Indien - ikke Østeuropa, vurderer han.
Bangalore brager
Og selv hos de danske virksomheder, der går med tanker om offshore-outsourcing, ligger Indien stadig øverst på listen. I forbindelse med en endnu ikke publiceret rapport fra PA Consulting Group om dansk outsourcing, har konsulenthuset spurgt 113 danske it- og økonomichefer om, de forventede at outsource til andre lande end Danmark, og hvilke lande der var interessante.
Ud af de 44 procent, der svarede ja, pegede over en fjerdedel på Indien og Pakistan som destinationer, mens de østeuropæiske lande måtte nøjes med interesse fra 18,5 procent.
Ole Kjærgaard, partner hos PA Consulting Group, har hjulpet flere virksomheder med at outsource opgaver:
- Vi hører om mange, der taler om de østeuropæiske lande. De undersøger markedet, men trækker følehornene til sig. Det virker som om, at der stadig er tvivl hos kunderne om kvaliteten af arbejdet, og at der stadig er en række kulturelle barrierer, der skal overvindes, siger han.
Hos Meta Group peger man på, at tvivlen om kvalitet blandt andet kan skyldes manglende markedsføring. De fleste af Østeuropas leverandører kan ikke matche virksomheder som Infosys, Wipro og TCS i størrelse eller markedsføringsbudget. Og hvor Indien har organisationen NassCom, der har haft massiv succes med markedsføring af Indien som højteknologisk kraftcenter, i ryggen, mangler Østeuropa et stærkt samlet brancheinitiativ til markedsføring af de østeuropæiske højteknologiske kompetencer.
Hos professor Per Jenster fra Institut for International Økonomi og Ledelse på Handelshøjskolen i København vækker den manglende interesse undren.
- Der er en lang tradition for udmærkelse, specielt på det matematiske felt, i disse lande, og det er virkelig højtuddannede kompetente folk, man møder derover. Jeg mener, at vi undervurderer det potentiale, der er i østeuropæiske lande, siger han.
Sovjet spøger stadig
En anden massiv barriere for det østeuropæiske boom er kulturforskellene - ikke mindst de forestillede kulturforskelle.
- Der er en opfattelse af, at de østeuropæiske it-folk er udisciplinerede, og at arven fra Sovjet betyder, at man ikke er kvalitetsbevidst, mangler ansvarsfølelse for arbejdet, og at den enkelte medarbejder derfor ikke siger fra, hvis der er problemer, siger PA's Ole Kjærgaard.
Fordommene kender man til hos Developmate - et nystartet firma, som vil slå sig op på at bygge bro mellem danske selskaber og russiske udviklere fra Skt. Petersborg.
Selskabet startede i juni og har foreløbig otte kunder. Direktør hos Developmate, Jens Brinksteen, er tilfreds med antallet af kunder, men erkender, at det ikke er uden problemer at markedsføre de russiske udviklere i konkurrence med de indiske.
- Vi kæmper mod spøgelserne fra det gamle Sovjet. Når man siger Rusland, tænker folk ikke på de 200.000 højtuddannede it-folk, der kommer ud fra Skt. Petersborg om året, eller på landets lange tradition for at uddanne nogle af verdens bedste matematikere. I stedet tænker folk automatisk på mafia og korruption, siger han.
Racisme?
- Den indstilling grænser til det racistiske, og jeg mener absolut ikke, at den er rigtig. Mange sagde det samme om Indien i starten. At den hinduistiske kultur betød, at de ansatte ikke tog ansvar. Jeg troede ikke på det dengang, og jeg tror ikke på det nu. Vi taler om højt uddannede mennesker med universitetsgrader, de ligger i toppen af samfundet, og kvaliteten af deres arbejde taler mod de fordomme, siger han.
Henrik Nielsen er direktør for Net-Soft, endnu et nystartet selskab, der som Developmate vil være bindeled mellem Skt. Petersborgs it-ressourcer og danske selskaber. Han mener, at nogle af fordommene rent faktisk holder.
- Der er kulturelle barrierer, som man skal være opmærksom på, og hvor det hjælper at have støtte fra mellemmænd. De lider stadig under efterveerne fra kommunismen. De har utrolig billige og utrolig dygtige programmører, men befolkningen kæmper en daglig kamp mod eksempelvis den aldrende infrastruktur. Der bliver arbejdet hårdt for at rette op på situationen, men ting som ADSL-forbindelser er stadig et sjældent syn de fleste steder.
Kina kommer
Og mens de østeuropæiske lande kæmper med eget- og Indiens bedre image, stiger en anden stor konkurrent op i horisonten længere mod øst. Med Kinas næsten uudtømmelige kilde af billig veluddannet arbejdskraft, der sammen med regeringsstøtte til it-outsourcing leverandører og investering i 15 nye it-centre udgør landet en stærk udfordrer til både Indiens dominans og de østeuropæiske ambitioner.
- Det er muligt, at Kina kommer til at overhale de østeuropæiske lande indenom som det næste stor vækstcenter for offshore-outsourcing, siger Ole Kjærsgaard.
Vi har talt med:
• Mette Ahorlu, analytiker, IDC
• Jens Brinksteen, direktør, Developmate
• Per Jenster, professor, Institut for International Økonomi og Management, Handelshøjskolen i København
• Torben Falholt, direktør, IT-Practice
• Ole Kjærgaard, partner, PA Consulting Group
• Henrik Nielsen, direktør, Net-Soft
• Susanne Rode, direktør, IT Practice
• Mads Schjølin, direktør, Mazdesign
Bokse:
Signaturforklaring
Verdenspolitisk risiko:
Lav
Moderat
Høj
Engelskkundskaber:
Dårlige
Udmærkede
Gode
Gennemsnitlig programmørløn
(årsløn ved 2-3 års erfaring):
Under 25.000 kroner
25.000-75.000 kroner
Over 75.000 kroner
Tjekkiet (på vej op)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gennemsnitlig programmørløn
Fordele: Relativt lave priser. Solid infrastruktur. Stærkt uddannelsessystem.
Ulemper: På grund af et begrænset antal højt kvalificerede medarbejdere er lønningerne stigende.
Ungarn (på vej op)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gnsntl. programmørløn
Fordele: Solidt marked for it-services. God opbakning fra regeringen til it-sektoren.
Ulemper: Færre it-professionelle end i Polen.
Insider-tip: De økonomiske fordele vil formentlig mindskes de næste år i kraft af øgede leveomkostninger og EU-medlemsskabet.
Rumænien (nybegynder)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gnsntl. programmørløn
Fordele: Stor søgning til uddannelser - specielt videnskab, matematik og ingeniørfaget.
Ulemper: Begrænset antal højt kvalificerede medarbejdere. Stigende lønninger. Prisniveau lavt.
Insider-tip: Ikke stedet at sende store, koncernomspændende projekter hen!
Polen (på vej op)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gnsntl. programmørløn
Fordele: Lavere priser end i Tjekkiet. God infrastruktur.
Ulemper: Pirateri af ophavsretsbeskyttet materiale er et problem. Cirka 5.000 it-firmaer, men kun en håndfuld med over 250 ansatte.
Insider-tip: Regeringen har defineret Business Process Outsourcing som et nøgle-eksportområde.
Bulgarien (nybegynder)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gnsntl. programmørløn
Fordele: Udviklede brugergrænseflader til Sovjets rumprogram. Ca. 20.000 certificerede it-specialister.
Ulemper: Softwarepirateri er et alvorligt problem. Bureaukratiet i det offentlige kan være frustrerende.
Insider-tip: Et kommende EU-medlemsskab vil hæve omkostningsstrukturen, men priserne skulle forblive relativt lave.
Rusland (på vej op)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gennemsnitlig programmørløn
Fordele: Mange højt kvalificerede ingeniører og medarbejdere. Masser af forskning og udvikling. Skt. Petersborg er et programmeringscentrum med over 200 firmaer og godt 5.000 ansatte.
Ulemper: Ikke så gode engelskkundskaber som i Indien eller på Filippinerne, hvilket taler imod call-centre. Korruption i statsledelsen. Outsourcing-branchen fragmenteret. Mange firmaer har 20 eller færre ansatte, hvilket gør dem mindre attraktive for store virksomhedskunder.
Insider-tip: Landets ingeniører er dygtige til at løse komplekse og omfattende tekniske problemer.
Ukraine (nybegynder)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gennemsnitlig programmørløn
Fordele: Højtuddannede videnskabsfolk og ingeniører. Nummer fire i verden målt på antallet af certificerede it-specialister. It-eksporten ventes at stige til det dobbelte inden for få år.
Ulemper: Politisk ustabilt land.
Insider-tip: Stærke kvalifikationer inden for forskning/udvikling og kreativ programmering.
Indien (førende)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gennemsnitlig programmørløn
Fordele: To millioner engelsktalende it-studerende uddannes hvert år. Stærk tradition for softwareudvikling. Favorabel prisstruktur.
Ulemper: Efterspørgslen efter it-medarbejdere begynder at overgå udbuddet. Hyppige strømsvigt kan forsinke projekterne.
Insider-tip: Udbydere som Tata Consultancy Sercives og Satyam Computer Services er begyndt at rykke ud af Indien og etablere afdelinger i resten af verden.
Kina (på vej op)
Verdenspolitisk risiko
Engelskkundskaber
Gennemsnitlig programmørløn
Fordele: Mange uddannede it-arbejdere med en bred vifte af kundskaber. Regeringen støtter it-outsourcing-industrien og har etableret 15 nationale softwareindustri-områder. Stærke Linux-kundskaber.
Ulemper: Viden om vestlig arbejdskultur meget sporadisk.
Insider-tip: Amerikanske virksomheder er i gang med at etablere aktiviteter i Kina.
Kilder til klassificeringerne
"Førende"-, "På vej op"- og "Nybegynder"-prædikaterne er baseret på branchens modenhed, markedets størrelse, udbuddet af og lønniveauet for veluddannet arbejdskraft samt infrastruktur til støtte for et væsentligt it-servicemarked (såvel regeringernes opbakning som den egentlige teknologiske infrastruktur).
Vurderingen af verdenspolitisk risiko, herunder politisk, finansiel og økonomisk risiko, er baseret på data fra The PRS Group, som leverer erhvervsinformation.
Yderligere oplysninger er indhentet hos Eugene Kublanov, udviklingsdirektør i neoIT, Atul Vashista, administrerende direktør for neoIT, Meta Groups "Global Offshore Outsourcing Report 2003", A.T. Kearneys "2004 Offshore Location Attractiveness Index", Gartner samt webstederne for en række landes it-organisationer. De fleste karakterer for infrastruktur er baseret på Global Technology Index-rapporter fra Meta Group. Endvidere er der indhentet oplysninger hos Brooke Nicole Consultancy, Forrester Research, Gartner, Giga Information Group, Marty McCaffrey (Software Outsourcing Research) og Outsourcing-Russia.com.
