En dansk BI-succes

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. august 2004.


Den danske BI-konsulentvirksomhed Platon er på fem år vokset fra fem mand til over 60, og omsætningen er steget til over 60 millioner kroner.

Det er gået stærkt for det uafhængige business-intelligence-hus Platon. På blot fem år er omsætningen steget fra fem til 60 millioner, og antallet af medarbejdere er ligeledes steget fra fem til 60. Og trods den kraftige vækst har Platon aldrig oplevet røde tal på bundlinien.
Faktisk husker administrerende direktør Michael Borges, at der kun har været to måneder i selskabets levetid, hvor der ikke var plus i regnskabet.
- Det har altid været vigtigt for os at tjene penge, så vi kunne betale medarbejdernes løn, og så har vi været heldige at have kunder fra dag et, siger han.
Platon blev grundlagt i 1999 af fem medarbejdere, der kom fra data warehouse-specialisten Vision, men det blev hurtigt besluttet, at grundlaget for virksomheden ikke skulle være salg af data warehouse- eller business intelligence-løsninger, men uafhængig rådgivning om valg af løsning og at se på den forretningsmæssige værdi ved anvendelsen af business intelligence.
Skarpt fokus
- Vi kom på det rigtige tidspunkt med den rigtige idé. Vi startede i slutningen af 90'erne, og da havde business intelligence eksisteret i en række år, men markedet var meget klondykeagtig og præget af mange små spillere. Derfor ville vi gerne være en modvægt til de stærke softwareleverandører, der ellers satte agendaen, siger Michael Borges og fortsætter:
- Vores grundfilosofi er, at vi er uafhængige af software. Vi implementerer gerne løsninger på basis af software, men softwaren må kunderne købe fra vores partnere. Man kan ikke rådgive kunden, hvis man selv har en interesse i at sælge et bestemt stykke software.
Platon arbejder udelukkende med Business Intelligence og relaterede fagområder, og Michael Borges er ikke i tvivl om, at netop det skarpe fokus har bidraget til Platons succes.
- Hvis vi sammenligner os med andre konsulenthuse, vil de gerne være alt for alle, men det kan vi slet ikke overskue. Det er vi ikke intelligente nok til. Vi vil gerne være knaldende gode til business intelligence, og det er rigeligt svært at mestre, selv om man beskæftiger sig fuld tid med det i mange år. Det fokus har givet os kompetence og erfaring, som andre konsulenthuse ikke har haft mulighed for at opbygge, siger han.
Faglighed har fra starten været et nøglebegreb. Frem for at slå på at nye versioner af software havde nye og farverige features, har Platon hele tiden forsøgt at komme med den forretningsmæssige forståelse af business intelligence.
- Vi lægger stor vægt på, at vores konsulenter er fagligt stærke - ikke blot i et stykke konkret software. De skal forstå forretningsmæssige forhold og teorien omkring det, og de skal forstå business intelligence-problemstillinger og teorien omkring det, og det skal de være stærke i, for det er der, de kan give værdi til kunderne, siger Michael Borges.
Ens produkter
Selv om der er mange leverandører på markedet for BI-software, er det ifølge Michael Borges ikke det store problem for Platons konsulenter at tilegne sig den nødvendige kompetence i de forskellige værktøjer.
- Faktum er, at når det kommer til stykket, så er de her værktøjer trods alt i deres funktionsområde meget snævre, relativt ens opbygget og ens i deres grundlæggende karakteristika, siger han.
Udviklingen er gået stærkt for Platon, der har udvidet med kontorer i Århus og i Oslo, og Michael Borges forventer, at ikke bare væksten, men også ekspansionen vil fortsætte.
- Umiddelbart er der ikke noget, der siger, at vi ikke kan fortsætte med at vokse. Markedet og løsningerne er ved at modnes, og løsningerne kommer ud til langt flere mennesker. Indtil videre er vi stort set alene på det her marked, men der kan jo komme andre med de samme gode ideer, siger han.

Billedtekst: Platon arbejder udelukkende med Business Intelligence og relaterede fagområder, og administrerende direktør Michael Borges er ikke i tvivl om, at netop det skarpe fokus har bidraget til Platons succes. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere