Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. juni 2004.
sammendrag: SAMMENDRAG: De seneste syv år har Larry Weinbach stået i spidsen for Unisys, der med en omsætning på 36 milliarder kroner er blandt de amerikanske selskaber, der kæmper for at leve op til kravene i Sarbanes-Oxley.
Corporate governancebevægelsen, der er opstået i kølvandet på de store amerikanske
erhvervsskandaler, er som udgangspunkt
positiv. I USA er man dog gået for langt med Sarbanes-Oxley-loven, mener Unisys' topchef, Larry Weinbach.
Ledelse
Du har en fortid som chef hos Andersen Worldwide. Et selskab, der fik store problemer under Enron-skandalen. Hvordan har det påvirket din egen tilgang til corporate governance?
Spørgsmålet får smilet til at forsvinde hos Unisys' topchef, Larry Weinbach. Kropsproget er nu indstillet på ‘afvisende', og temperaturen ved interviewet er lige faldet fra behagelig til under frysepunktet.
- Jeg taler ikke om Andersen, lyder det korte svar.
Weinbachs reaktion er - på trods af at han forlod Andersen til fordel for Unisys i 1997, længe før skandalerne ramte - et klasseeksempel på, at Enron, Andersen, WorldCom og alle de andre erhvervsskandaler, stadig er blødende sår i amerikansk erhvervshistorie. Ubehagelige at tale om, og endnu værre, hvor end fjernt, at kunne blive associeret med.
Ikke desto mindre er erhvervslivets hotteste samtaleemne lige nu corporate governance - god virksomhedsledelse - skabt i skandalernes flammer. Det diskuteres sammen med en af nyere tids hårdeste reguleringer af specielt den finansielle side af virksomhedernes gøren og laden: Den amerikanske Sarbanes-Oxley lov, som skal give investorerne mulighed for at opdage og holde virksomhedsledelsen ansvarlig for kreativ bogføring.
Stærk ledelse
Selvom eventuelle erfaringer fra Andersen Worldwide i denne omgang forbliver hos Larry Weinbach, står det klart, at han betragter Unisys som proaktiv, når det gælder corporate governance.
Hvad er tilgangen til corporate governance hos Unisys?
- Da jeg kom til Unisys, og det var før Enron, satte vi som noget af det første en række forretningskritiske initiativer i gang med hensyn til corporate governance. Det betyder blandt andet, at bestyrelsesmedlemmerne nu skal være uafhængige, og at selskabets topchef hvert år skal evalueres skriftligt. De tiltag satte jeg i værk, fordi jeg personligt mener, at det er passende elementer i det at lede et børsnoteret selskab. Jeg tror på corporate governance og tror på, at ethvert børsnoteret selskab skal have stærke initiativer i den retning. Fra land til land kan man imidlertid se, at definitionen på stærkt initiativ varierer væsentligt, siger han.
Sarbanes-Oxley-kravene gælder amerikansknoterede selskaber, men emnet er i høj grad også relevant for europæiske virksomheder. EU-Kommissionen forventes at barsle med en række krav om skærpelse af selskabernes revisionspraksis. Hen over sommeren forventes samtidig en række skærpede anbefalinger til de europæiske selskabers corporate governance.
Du sidder som medlem af bestyrelsen i schweiziske UBS. Ser du en afgørende forskel i tilgangen til corporate governance i Europa og USA?
- Jeg synes rent faktisk, at man ser en begyndende konvergens, så tilgangene ligner hinanden mere. I UBS har vi for eksempel indført en årlig skriftlig evaluering af selskabets topchef, en bevægelse over mod den ‘amerikanske' model brugt i Unisys.
Jeg tror, at man i Europa havde en tendens til at synes, man havde bedre styr på corporate governance, fordi bestyrelsesformand og topchef sjældent er en og samme person. En model, der er typisk i USA. Efter min mening er den ene måde ikke mere rigtig end den anden. Det vigtige er, at de, som i sidste ende tager beslutningerne, er uafhængige og beskytter aktionærernes interesser.
Men som udgangspunkt varierer det fra land til land. Nogle steder går man aktivt ind på problemstillingerne, i andre lande holder man lav profil og håber på, at det hele går væk af sig selv. Jeg vil være politisk korrekt og ikke nævne nogen navne, men de sidstnævnte ligger geografisk ret tæt på Danmark.
Corporate governance og it
Hvordan har corporate governance indflydelse på den måde, virksomhederne køber it på?
- Bestyrelsen og direktionen er langt mere involverede, når der skal foretages store investeringer. De går langt dybere ind i hvilket problem, det er, man forsørger at løse, og ikke mindst hvad er cost-benefit forholdet.
Mener du, at ideen om corporate goverance vil få en markant indflydelse på arbejdet som it-chef fremover?
Det mener jeg allerede, at det har haft. I 90'erne levede vi i, hvad der nærmede sig et magisk trylleland for teknologivirksomheder. Nu er it-cheferne kommet under langt større pres for at tage de rigtige beslutninger. Ikke at de med vilje tager dårlige beslutninger, men der er flere, der kigger dem over skulderen, og det er en ændring, der er kommet for at blive, siger han.
For de amerikanske it-chefer i virksomheder, der falder under Sarbanes-Oxley er skulderkigning ikke det eneste problem. Selskabets topchef og økonomidirektør holdes ansvarlige for, at de data, der bruges i regnskaberne, er i orden, og skal på et hvert tidspunkt have dokumentation parat til selskabets eksterne revisorer. Derfor skal der skabes dokumentation og processer i virksomheden, som sørger for, at data er ‘rene' og tilgængelig. En opgave, der flere steder tilfalder it-chefen.
Hvad betyder behovet for dokumentation for virksomhederne og vil det at implementere den type processer på længere sigt være en naturlig del af at leve op til god corporate governance?
- Måske på længere sigt for de børsnoterede selskaber. De vil blive skubbet ind i det, og det vil ikke ske frivilligt. I USA ser vi betydningen for mindre selskaber. Nogle vil hellere gå tilbage til at være private end bruge de penge, det koster at leve op til Sarbanes-Oxley. Det er en omfattende, tidskrævende og meget dyr proces. Hos Unisys bruges der i dollars et tocifret millionbeløb på at leve op til kravene, fordi vi er repræsenteret i 50 forskellige lande, og for hvert land skal dokumentationen og processerne være i orden. Min personlige holdning er, at Sarbanes-Oxley er gået et skridt for langt. Der er brug for at gå tilbage, men fordi det er et valgår, er det meget tvivlsomt, om det sker.
Bokse: Sarbanes-Oxley
Sarbanes-Oxley-loven præsenterede 30. juli 2002 det amerikanske erhvervsliv for en række markante lovmæssige krav, primært til selskabernes finansielle praksis, men med elementer af corporate governance og retsligt ansvar. Loven skal beskytte investorer ved at forbedre pålideligheden af bl.a. de regnskabsmæssige informationer, som virksomheden offentliggør. Reglerne gælder for virksomheder, der er børsnoteret i USA og for selskabernes dattervirksomheder rundt om i verden. lø
Corporate
governance
Det gamle, økonomi-teoretiske begreb "corporate governance" har fået en renæssance og har antaget betydningen: God, gennemsigtig virksomhedsledelse.
Der er forskellige definitioner på corporate governance, men den typiske forklaring er, at det er systemet, som virksomheden ledes og kontrolleres efter. En virksomheds politik skal derfor bl.a. definere, hvordan rettigheder og ansvar fordeler sig mellem bestyrelsen, cheferne, aktionærerne og resten af virksomhedens interessentkreds, samt udspecificere regler og procedurer for at tage beslutninger i virksomheden. lø
Billedtekst: - Min personlige holdning er, at Sarbanes-Oxley er gået et skridt for langt. Der er brug for at gå tilbage, men eftersom det er et valgår, er det meget tvivlsomt, om det sker, mener Unisys' topchef, Larry Weinbach.
Foto: Hans Juhl
