Skjul serveren

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. maj 2004.


Fysisk sikkerhed: Sikring af servere er stadig mere relevant, for uvedkommende i maskinstuen kan medføre alt fra industrispionage til simpel vandalisme.
Kuren kan være låsesystemer, tågegeneratorer og diskotekseffekter.
Af J.O.S. Svendsen
j.svendsen@computerworld.dk
Det kan være ligegyldigt med firewalls og alverdens sikkerhedssoftware, hvis hvem som helst kan komme ind i serverrummet. Og en almindelig nøgle er ikke nok.
- Et låsesystem med sikkerhedskort er minimum. Med et sikkerhedskort kan man dokumentere, hvem der har været i maskinstuen på et givent tidspunkt, siger René Jørgensen, sikkerhedskonsulent i Falck Securitas.
Og systemerne kan stoppe adgang for en person øjeblikkeligt. En medarbejder, som fyres, får dermed ingen chance for at hævne sig i maskinstuen. Et nøglessystem kræver derimod en kompliceret og dyr omstilling.
Ifølge René Jørgensen har kortsystemerne også en pædagogisk virkning, idet en virksomhed tvinges til at tænke fysisk sikkerhed, når systemet installeres.

Integration med alarmsystem
Et kortsystem skal kobles til alarmsystemet, som aktiveres ved uberettiget indtrængning. En svaghed er dog, at der går en tid fra den uberettigede indtrængning, til der dukker vagtpersonale op.
Der kan desuden være forhold der gør, at man installerer udstyr uden for maskinstuen. Det kunne være i forbindelse med konferencer, testopstillinger og klargøring af udstyr.
- Første princip i forhindring af tyveri er naturligvis at gøre mulighederne for indbrud så små som overhovedet muligt. Derfor skal der gitre for alle vinduer, og der skal være en alarm, siger René Jørgensen.
Tågegeneratorer er det sidste nye middel til sikring af områder, hvor skader eller tyveri kan ske på minutter. Generatoren, der ligner en lille stereohøjttaler, afgiver en ugiftig, men total dækkende røg, og kan fylde et 20 kvadratmeter stort lokale med tåge på under to sekunder. Derved er det umuligt for den eller de indtrængende personer at beskadige eller stjæle noget. Suppleres tågegeneratoren med stroboskoblys og en sirene bliver det totalt umuligt at orientere sig i rummet.
- Vi har endnu ikke set nogen, der har været i stand til at stjæle eller ødelægge noget som helst efter den oplevelse, siger René Jørgensen.

billedtekster:
Fra nul til røgfyldt på tre sekunder
Vi testede det seneste påfund inden for sikring: En tågegenerator. Den blev fyret af i et 20 kvadratmeter stort lokale. Her er vores log over oplevelsen.

T: "Nu!" siger René Jørgensen og trykker på startknappen. Der skyder en to meter lang røgstråle ud af enheden med en høj hvæsende lyd.
T+1 sekund: Lokalet er fyldt med en sky, hvor der er en klar zone i nærheden af René Jørgensen.
T+2 sekunder: Hele lokalet er fyldt med en tæt hvid tåge, der lugter svagt af kølervæske, og det kriller ganske let i halsen.
T+3 sekunder: Tågen er total. Det er umuligt at se objekter længere væk end ti centimeter, og al bevægelse foregår ved at føle sig frem.
T+ 3,5 sekund: Maskinen slukkes, og vi famler ud for at starte udluftningen.

boks:
Mere end hver tredje virksomhed rammes af tyveri og indbrud
Ifølge Videnskabsministreriets rapport "Datasikkerhed i Danmark år 2002" blev 4,3 procent af de 304 virksomheder, som havde besvaret ministeriets spørgeskema, ramt af indbrud. I alt var der 51 tilfælde, hvilket er en stigning på 30 procent i forhold til året før. Det værst rapporterede driftsstop varede 150 timer.
De nyeste tal fra forsikringsbranchen (Forsikring & Pension 2003) oplyser, at forsikringsudbetalingerne for tyveri og hærværk til erhvervskunder i 2002 var 619,3 millioner kroner, hvor det i 2001 var 473,4 millioner.
For vandskader er mønstret tilsvarende. 14,8 procent af de adspurgte blev ramt af vandskade. Der var 137 tilfælde, hvilket er en stigning på 57 procent. Det længste driftsstop varede 240 timer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere