Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. maj 2004.
Virtuelle servere er det første skridt på vejen til den globale, virtuelle it-verden, hvor alt er atomiseret. Men inden vi kommer dertil, er opdelte servere det lavpraktiske bud på en virtuel serververden.
Hele ideen med virtuelle servere stammer fra IBM, der i deres tidlige mainframes kom på idéen med at opdele en server, så hver opdeling blev opfattet af styresystemet som en selvstændig server. Det var smart i den tidlige mainframetid, da flerbrugersystemer var en form for terminalbaseret bundtvis kørsel. Virtuelle hulkortkørsler om man vil. Dengang var hardware dyr, så en opdelt server kunne også bruges til testmiljøer eller til at have flere applikationsversioner kørende.
Sådan var det så i lang tid. Men sidst i 90'erne begyndte Intel-serverne at blive så kraftige, at processorerne nærmest kører på frihjul. Ifølge oplysninger fra HP og IBM kører en Intel-server med en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 10 til 15 procent.
På grund af kraftoverskuddet begyndte der at komme produkter på markedet, der kunne opdele en Intel-server, idet al serverhardware simuleres i opdelingsproduktet.
Det er i realiteten det samme som en opdelt server, men nu foregår opdelingen kun via software, hvor IBM bruger en blanding af software og hardware i deres serversystemer.
De to store virksomheder på det nye marked for virtuelle servere er VMware og Connectix. VMware blev købt af EMC i januar i år. Microsoft købte Connectix i februar 2003 for at tilbyde virtualiseringssoftware til Windows Server. Der er i øjeblikket en betaversion af Microsoft Virtual Server, og Microsoft har lovet, at der i år vil komme Windows server-software, der udnytter muligheden for at opbygge virtuelle servere på en Intel-server.
Business Technologist Steen Bendsen, Computer Associates, siger:
- Microsoft understøtter ikke Windows Server på VMware, hvilket betyder, at hardwareleverandører som HP, IBM og Fujitsu Siemens påtager sig hele supporten i VMware-miljøer. For os i CA, betyder det, at hvis vi mener, et problem relaterer sig til Microsoft-teknologi, kan vi være nødt til reproducere et problem på en virtuel server ved at gentage installationen på "rigtig" hardware.
Fejlsikkerhed
Selv om Microsoft komplicerer billedet en smule, er der alligevel flere fordele end ulemper ved at opdele en større Intel-baseret server.
En opdelt server kan enten køre flere uafhængige kopier af et styresystem i hver sin opdeling eller for eksempel Unix/Linux i nogle opdelinger og Windows Server i andre. Dør et styresystem i en af opdelingerne, mærker de andre det ikke.
Til hver opdeling er knyttet diske og netværkskomponenter, og styresystemet ser dens egen opdelingen som en helt separat maskine. Derved kan alle applikationer i en virksomhed konsolideres på en enkelt server.
Det betyder, at der opnås alle fordele ved kun at have en fysisk server-kasse i maskinstuen, samtidig med at applikationerne er isoleret fra hinanden, som de ville være på flere separate servere.
Da en virtuel server i praksis rummes i en diskfil, kan den naturligvis kopieres meget let. Det betyder stor frihed til at eksperimentere og teste. Går det ikke efter hensigten, kopierer man bare en frisk version af serveren over fra diskfilen
- Det er specielt i testmiljøer, vi ser teknologien anvendt. Nu er det muligt at teste applikationer i korrekte omgivelser, inden de sættes i drift. Noget, der tidligere ville kræve dubleret hard- og software. Samtidig er det en fordel at kunne isolere ældre serverapplikationer, der måske kræver et specielt softwaremiljø, siger Steen Bendsen.
Stor interesse
Både IBM og HP i Danmark melder om stor interesse for WMware-baserede systemer.
- Det er naturligvis en måde at få konsolideret en flok Intel-servere på. Men det er lige så meget en måde at gøre overgange til nye systemer gradvise, siger Kim Mortensen, eServer Territory Manager hos IBM.
- Indfører man for eksempel en Linux-baseret løsning, så kan man overflytte brugerne gradvist. Det er ikke en big-bang overgang, hvor alle brugerne fra den ene dag til den anden skifter system, siger han.
Ingen fejltolerance
Men virtuelle servere er ikke nødvendigvis fejltolerante, da de rummes inde i en stor fysisk server, der er underkastet den fysiske verdens problemer. En hardwarefejl kan dermed ramme en flok af virtuelle servere. Derfor skal den fysiske server neden under en flok virtuelle servere pansres ekstra grundigt. Virtuelle servere kan sættes i klyngeløsninger som alle andre servere, og dermed opnå en større grad af fejltolerance.
Der er den lille ekstra krølle på hele diskussionen om serverpålidelighed, at der naturligvis kan være fejl i selve den software, som opdeler serveren. Sådanne fejl kan være svære at fange. Dertil kommer, at opdelingssoftwaren kan blive et sikkerhedsmæssigt svagt punkt. Overtager en hacker kontrollen med denne centrale software, kan resultaterne blive mere end almindeligt kaotiske, fordi mange systemer rammes på en gang.
Alle leverandører af system management-løsninger er dog opmærksomme på problememerne. CA har i dag en løsning, som tjekker funktioner og ydeevne af opdelingssoftwaren og kan relatere den både til virtuelle servere og reel hardware. For det ville jo være fatalt, hvis det var den rigtige fysiske server, der fik besked om at genstarte, når det i virkeligheden var en virtuel server, der skulle have et tryk på en virtuel genstartsknap.
Fremtiden er virtuel
Analysvirksomheder som IDC og Gartner Group mener, at udviklingen mod virtuelle server fortsætter.
Der er dog flere skridt mod den fuldt virtuelle verden. Det første bliver en kombination af dagens teknologier nemlig 64-bit virtuel serversoftware med 64-bit Intel/AMD servere med deres rammuligheder på 16 gigabyte og mere. Det betyder mulighed for at køre endnu flere Linux- og Windows-servere på samme maskine.
IBM har endnu en gang været på hylderne i deres udviklingslaboratorier og fundet virtualiseringssoftware til deres Unix-servere, så op til ti virtuelle servere kan køre på en fysisk processor. Målet er at fabrikere en IBM virtuel bladeserver.
I første omgang bliver det verdens mest avancerede server, IBM iSeries, der får teknologien i de server-modeller, som kommer senere i år. På længere sigt skal alle IBM's servere have teknologien. Det betyder, at de virtuelle bladeservere vil kunne svømme frit rundt mellem flere serverteknolgier. IBM har som vision, at en kunde kan have en flok fysiske bladeservere, der kører et antal virtuelle bladeservere. Er der ikke hardware-kapacitet nok, genererer virtualiseringssystemet simpelthen ekstra virtuelle blade-servere på en central IBM-server, der kunne være en mainframe eller en pSeries Unix-server.
I en fjernere fremtid er der visioner om globale webservices og yderligere standardisering.
Boks:
25 usynlige servere
Inbodan har konsolideret deres ERP-installation ved hjælp af virtuel serverteknologi fra WMware. Det er en succes, der har givet yderligere lyst til at bruge servere, der ikke er der.
For et par år siden var Inbodan i den situation, at der var kapacitetsproblemer i forbindelse med virksomhedens it-drift. Samtidig var den serverflokken på omkring 15 servere ved at være gammel. Kuren blev en konsolidering af alle serverne på en stor Intelserver med fire cpu'er, der i dag har 6 gigabyte ram. Den kører i alt 25 virtuelle servere ved hjælp af WMware. Her køres ERP-systemet Axapta, Inbodans Linux-baserede e-post- og webservere samt en flok andre systemer
- I dag synes vi det er ultragenialt, men lige til at starte med var vi lidt betænkelige ved at erstatte alle vores servere med en enkelt stor server. Og det tog også lige lidt tid at sluge ideen med virtuelle servere. Men vi forstærkede den nye server ekstra og kan konstatere, at vi ikke har haft stabilitetsproblemer. Dog var det svært at genbruge den hardware, som vi allerede havde, da hardware-kompabiliteten ikke svarede til det, som vi fik oplyst, siger systemmanager Allan Hansen fra Inbodan.
Han fortæller, at hastigheden for ERP-applikationsafvikling svarer nogenlunde til det, man havde før, men virksomhedens batchopgaver er blevet to til tre gange hurtigere.
Disse opgaver kørte før på en flok pc'er, men kører nu under VMware og får dermed udnyttelse af hele serverens kapacitet, idet disse kørsler sker udenfor normal arbejdstid.
Allan Hansen nævner den øgede fleksibilitet som en positiv ting ved den virtuelle serverinstallation.
- Vi har tre Axapta-udviklere siddende. De kan nu snuppe et snapshot af vores produktionssystem og teste under ægte forhold. Det giver os bedre softwarekvalitet.
- Dertil er der andre fordele. Det er nemt at konfigurere og specielt omkonfigurere, hvis en opgave kræver ekstra kapacitet. Der er også nogle sekundære fordele, idet en enkelt server varmer mindre end en hel flok, og den bruger mindre strøm.
Allan Hansen siger, at Inbodan har planer om at øge anvendelsen af WMvare i fremtiden, hvor man vil virtualisere flere af Inbodans systemer. JOSS
Om Inbodan
IDEmøbler er en frivillig kæde med 40 butikker i Danmark. IDEmøbler administreres af Inbodan A/S som også administrerer den frivillige kæde Garant Gulve & Gardiner.
Billedtekst:
Systemmanager Allan Hansen, Inbodan, ved siden af den server, der rummer 25 virtuelle servere, som tilsammen repræsenterer en stor del af firmaets samlede it-systemer. Foto: Søren Holm/Chili
