Net-undervisning kræver tilvænning

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. maj 2004.


Det er ikke en naturlov, at studerende bare kan hoppe ud i netbaseret undervisning - især gruppearbejde kan volde vanskeligheder.

ONLINE-LÆRING
Der stilles helt specielle krav til en studerende, der vil gennemføre et studium på en net-portal. Først og fremmest skal den studerende lære at kommunikere med sine medstuderende og undervisere uden fysisk kontakt. Det skrevne ord er nemlig stærkt, og finder den studerende ikke den rigtige tone, opstår der misforståelser, og de andre i gruppen bliver vrede eller fortørnede. Og så skal der pludselig bruges meget energi og mange e-mails på at løse problemerne, og på "det jeg egentlig mente, var..."
- Når man skal skrive til hinanden, kan det både være svært at moderere sin udtryksform og fortolke andre uden misforståelser. Det skrevne ord kan lettere misforstås af modparten, end når man taler sammen. I dag ved vi, at man ikke kan forvente, at de nye studerende kan kommunikere i det netbaserede miljø. Det skal vi træne med dem i, siger Karin Levinsen, ph.d-studerende på Handelshøjskolen i København (CBS).
Hun har som forsker fulgt et første-semester på en Master-uddannelse i det uddannelsesudviklingsprojekt, som IT-Vest har haft siden 2001, hvor 12 it-relaterede uddannelser har kørt som delvis netbaseret undervisning i det såkaldte Flexnet-projekt.
Karin Levinsen undersøgte, hvordan lærernes forventninger til de studerende stemte med deres evne til at indgå i et netbaseret undervisningsforløb. Resultatet var overraskende.

Halvdelen dumpede
- Lærerne gik ud fra, at de studerende, hvoraf mange er voksne og har en tidligere uddannelse, ubesværet ville glide ind i et gruppesamarbejde i det samarbejdsorienterede undervisningsforløb. Da semesteret var ved at være slut, skulle de studerende skrive et mini-projekt. Halvdelen af dem bestod ikke. Det skete, fordi de dels ikke havde det forventede metodisk, videnskabelige niveau til at skrive opgaven, dels fordi de ikke havde prøvet gruppeorienteret projektarbejde fra deres tidligere uddannelser, siger Karin Levinsen.
Når en halv årgang ikke består, er der noget galt. De studerende, der var uddannet fra Aarhus Universitet, RUC og til dels CBS, var vant til den gruppeorienterede undervisning, mens dem med baggrund fra for eksempel Københavns Universitet havde det sværere.
- Man må ikke komme så langt hen i en uddannelse, før man opdager, at der er noget galt. Det er en af farerne ved netbaseret undervisning. Derfor skal der tages god imod de nye studerende og laves små samarbejdeøvelser på et tidligt tidspunkt. De nye studerende skal lære mediet at kende. Læreren skal hurtigt vurdere, om den studerende har de forudsætninger, der skal til for at gennemføre studiet. Vi gik faktisk ud fra, at de studerende magtede de studietekniske ting, og det overraskede os, at de ikke gjorde. Det problem har ikke været der før, siger hun.
Hun advarer mod at tro, at man bare kan lave en tjekliste og krydse den enkeltes studieegnethed af.
- Men læreren skal tage nogle pejlinger og stille uddybende spørgsmål, og i den konkrete situation beslutte, hvordan man skal følge eventuelle problemer op.

Fysisk kontakt nødvendig
I udlandet arbejder man nogle steder med ren net-undervisning, fortæller professor Kaj Grønbæk fra Aarhus Universitet.
Her foregår undervisning, opgaveaflevering og -retning automatisk, og så kommer der et certifikat ud i den anden ende.
- Det er henvendt til den mere færdighedsorienterede undervisning, og den form for netundervisning har ikke vundet udbredelse i Danmark, siger han.
Blended Learning - hvor kun dele af undervisningen foregår rent digitalt - er stadig den mest frugtbare samarbejdsform.
Det eksemplificerer Datalogisk Institut og Institut for Informations- og Medievidenskab i Århus ganske godt. De to institutter er for nylig flyttet sammen i lokaler i it-byen Katrinebjerg. Institutterne udvikler blandt andet de programmer, der bruges til netbaseret undervisning, så det lyder som et paradoks, at de skulle have brug for at flytte fysisk sammen. Men det har de, fortalte de til DR's udsendelse Harddisken i søndags.
- De har nemlig brug for at sidde face to face, for det er den bedste måde at etablere et samarbejde på. Det illustrerer glimrende, hvordan vi skal bruge netbaseret undervisning. Vi arbejder ikke med at erstatte traditionel undervisning og samarbejdsform, men med at supplere det eksisterende og fjerne begrænsninger i geografi, tid og rum, hvor det er relevant, siger Karin Levinsen, CBS.

Billedtekst: Du bestemmer selv tid og sted, når du er net-studerende. Erfaringerne viser, at du også skal passe på, hvordan du udtrykker dig skriftligt over for dine medstuderende. Modelfoto

Boks: Katrinebjergs kursusportal
It-byen Katrinebjerg i Århus har sin egen kursusportal-løsning under Flexnet-programmet. Her har 500 studerende adgang til integrerede værktøjer til net-støttet undervisning med KursusWeb.
Portalen understøtter deling af filer, artikler og kursusmateriale, og de studerende bruger kommunikationsværktøjet til at fremlægge og diskutere kursusmateriale, og til at aftale projektforløb.
KursusWeb er en åben ramme, som lærer og studerende på de forskellige uddannelser bruger, som de finder bedst. Underviserne i programmering har for eksempel lavet egne moduler til opgaveaflevering og -retning.
- Det er faktisk formålet med portalen, at de kan udvikle til den og passe den ind, som de helst vil have det. Systemet integrerer mange forskellige værktøjer i en genkendelig ramme, og alle kurser er tilgængelige på en ensartet måde, men i detaljen er faciliteterne for uddannelserne forskellige, siger Kaj Grønbæk, professor, Aarhus Universitet.

Boks: Fleksible Masters
Uddannelsesudviklingsprojektet Flexnet i IT-Vest har 12 it-relatede uddannelser - de fleste Master-uddannelser.
"Hvordan gør vi Master-uddannelserne mere fleksible", var baggrunden for projektet, der startede i 2001. Mange, der tager en Master, er nemlig i arbejde, og har ikke tid til at bruge typisk to gange tre timer hver uge i 15 uger.
Yderligere information på www.learningnet.dk




IT-JOB

Netcompany A/S

Managing Architect

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

UI-designer med flair for apps

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Serverdrift-specialist til Team Planning Tools
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere