Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 11. maj 2004.
Blev Peter Perregaard uskyldigt dømt, da Oracle gav ham sparket? Pressen siger ja, anført af Berlingske Tidende fulgte flere andre. Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin har således Perregaard på forsiden med teksten "Offer for Enron?"
Sagen handler om en forsinket postering af en mindre udgiftspost. Af Oracle blev den gjort synonym med sminkede regnskaber. Oh skræk, oh rædsel, oh Enron.
Men er Peter Perregaard vitterligt et Enron-offer? Eller er han måske offer for sig selv? Det spørgsmål er dukket op i et par sammenhænge.
Fyringen kom overraskende for mange af os. Perregaard er kendt som en dygtig og ambitiøs mand, men sagen fik også mine kilder til at snakke om "kunsten af fyre, uden det sviner for meget". De pointerede, at en lille økonomisk fodfejl kan blive en længe ønsket anledning til at handle på helt andre ting.
Den ene kilde nævnte, at hun selv åndede lettet op, da en udygtig medarbejder begik en økonomisk fodfejl, for så slap hun for at give den rigtige forklaring på fyringen. Snittet kan lægges klinisk rent midt i beløbet, og en uønsket leder kan fjernes.
En anden kilde talte om, at har en chef gennem sin karriere skabt sig for mange fjender i organisationen, så må denne være ekstra forsigtig. Selv en relativt banal økonomisk sag kan blive grebet med kyshånd og tys-tys informeret videre.
Egen paranoia
Snakken fik mig til at tænke over den paranoia, som jeg selv lider af. Antallet af firmarelaterede taxaer, frimærker og andre udgifter, jeg har taget på egen kappe, er ikke ubetydeligt. Hvis døden (læs: en fyring) skal have en årsag, så har jeg altid vidst, at pengesager ville være gefundenes fressen for dem, der ville af med mig, og dem har der været en del af. Jeg kalder alt for hurtigt en skovl for en skovl uden at tænke over, at chefen måske har særlige behov for at kalde det et værktøj til at flytte jord og måske hundelorte med.
Peter Perregaard har ikke nuppet af "frimærkekassen". Der var tilsyneladende tale om en forglemmelse et eller andet sted, som ikke gav ham nogen som helst personlig vinding. Og Perregaard har heldigvis både pengene og energien til at anlægge en erstatningssag mod Oracle for uberettiget fyring. Midt i katastrofen må det føles befriende.
Men sagen dokumenterer, hvor meget tiderne er skiftet. I gamle dage kunne "en Perregaard" i værste fald blot have fyret den økonomiansvarlige. Selv nu - efter Enron - var det løsningen, der blev forsøgt i en af tidens mest omtalte sager om regnskabsfusk i it-branchen. Hos Computer Associates måtte topchefen, Sanjay Kumar, alligevel til sidst bide i græsset efter at have været ude med leen længere nede i organisationen.
Umiddelbart synes jeg godt om, at den, der får den højeste løn for at bære det totale ansvar, også stilles til ansvar. Og mon ikke fyringerne har fået danske nakkehår til at rejse sig hist og pist. Det er jo trods alt ikke så få historier, man hører herhjemme i it-branchen om pyntede regnskaber i særlige situationer.
På den anden side kan det være en farlig vej at følge blindt. Lidt forud- eller efterfakturering kan måske betyde forskellen mellem liv og død for en arbejdsplads som følge af et midlertidigt problem. Vil direktøren hellere risikere arbejdspladsen end egen fyring?
Uff. Svære ting. Også når man ved, at Enron har givet ens fjender et stærkere våben i hænde.
