Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. maj 2004.
Internettet byder på megen hjælp til den, der skal flytte. Men da Computerworlds Dorte Toft og hendes mand Bertil skulle flytte, viste de praktiske erfaringer, at visse aktørers tilbud er varm luft i cyberspace.
Brugererfaring 1
Vi begyndte flytteprojektet ekstremt systematisk med Excel og internettet som vores allierede, men er alligevel endt i kaos. Udfordringen i at skulle flytte fra en lejlighed på 187 kvadratmeter plus et kæmpe pulterkammer til nøjagtig halvdelen af pladsen var større, end vi havde troet.
Uden de elektroniske hjælpemidler havde det stået endnu værre til, om end visse tjenester skuffede fælt. Det virker for eksempel noget urovækkende, når TDC tilbyder, at man via internettet kan bestille en flytning af fastnettelefonen, men når man 10 dage efter flyttebestillingen tjekker, viser det sig, at ens mail er endt i et sort hul i cyberspace. Broen mellem det moderne system og det gamle papirbårne bureaukrati er måske endnu under konstruktion.
Flytningen blev en test af elektroniske tjenester i en ganske anderledes form, end den type, der bringes i dagspressen. Her gjaldt det også samspillet med andre tjenester. Udbyderne spændte fra Kommunedata til forsikringsselskabet og juniorflyttefirmaet på hjørnet af Valby Langgade og Ved Søndermarken.
Gemalen, der er langt mere systematisk end jeg, gik vore syv værelser igennem og nedfældede alt i et regneark. Hvilke møbler, der skulle på genbrugsladsen, gives væk til familie, sælges eller flyttes, og hvilket rum i den nye lejlighed, de skulle flyttes til. Han lagde farvekoder på, for at gøre det endnu mere brugervenligt, og regnearket blev et godt udgangspunkt for diskussionerne.
Statistisk set skulle vi af med 50 procent af alt. Møbler, tøj, køkkengrej etc., og i den process behøver man hjælp. Det er ganske psykisk udmattende at skulle tage stilling til næsten enhver ting.
Uvurderlig netborger
Men vi skulle også have hjælp til selve papirbøvlet i forbindelse med flytningen, og der viste www.netborger.dk sig at være en stor gave. Webstedet, som er udviklet af KMD, tilbyder blandt andet en råskitse til en huskeseddel, der er meget let selv at tilføje nye poster på, suppleret med egne kommentarer.
En endnu større hjælp var, at man via webstedet også kunne foretage visse af ændringerne elektronisk, såsom at sende flyttemeddelelsen til Folkeregistret. I det sekund, den var sendt af sted, så man på huskelisten, at en række andre punkter blev krydset af pr. automatik. Flyttemeddelelsen slog blandt andet igennem hos ToldSkat, Danmarks Radio og Sygesikringen Danmark.
For at få den fulde funktionalitet af flyttehjælpen skal man dog først bestille en personlig pinkode, men den kommer pr. post i løbet af et par dage. Forsinkelsen er helt o.k., idet den står i relation til, at det er vigtige transaktioner, der skal ske.
På Netborger fik man også hjælp til at huske en masse andre ting. Emnet "kontokort" på huskelisten ledte for eksempel frem til en lang liste af kontokortudbydere, lige fra Eurocard til Statoil og Ikea. Og man gøres opmærksom på, at her foreligger ingen automatik i flyttemeddelelsen.
Forsikringsfuser
Emnet "forsikring" hos Netborger.dk ledte frem til en liste af forsikringselskaber, og "vores" Alm. Brand tilbød heldigvis adresseændring via nettet. Tilbuddet viste sig at være en fuser. Siden, som tilmeldingen skulle ind på, kunne ikke kaldes frem, selv om jeg prøvede over flere dage.
Man kunne også konstatere, at i den rige kommune Frederiksberg, som vi flyttede fra, kunne man ikke indberette måleraflæsninger via nettet, men det kunne man i Gentofte, hvor vi er flyttet til. Nesa sparer penge på den konto.
Banker og PBS er desværre ikke med i automatik-ordningen, ej heller Post Danmark, og det kan dog undre. Foreløbig er det jo fortsat statsligt ejet.
Flyttefirma på nettet
Netborger-huskelisten med de uddybende hjælpefunktioner sparede mig for mange tanker og hovsaløsninger. Men på ét punkt blev jeg dog skuffet. Emnet "Flyttefirma" gav forhåbninger, men siden rummer intet. Den er under opbygning.
Vi skulle have et professionelt flyttefirma på banen. Tiden, hvor vi selv med venners hjælp havde kræfter til at håndtere det, er for længst passe. Ud fra en nøje afsøgning af markedet valgte jeg.....
Nej, fakta er, at vi lufter hund i Søndermarken, hvor de må løbe løs, og bagved er der en god parkeringsplads. Her havde jeg gang på gang set flyttebiler fra Jonas & Co, der også havde en butik på hjørnet.
Jonas & Co havde en web-adresse på bilerne, så en dag ved 18-tiden mailede jeg en forespørgsel, og vupti: Et svar kom straks. Jonas kom personligt for at inspicere forud for tilbuddet, og stolt præsenterede vi ham for regnearket med, hvad der skulle flyttes hvorhen. Hvilken hjælp vi kunne tilbyde!
Men det ville han slet ikke se nærmere på. Han gik en tur fra værelse til værelse, udspurgte os lidt, og sagde til slut "100 flyttekasser".
100! Vi blegnede ved tanken om at skulle pakke så meget. Det kunne ikke passe. Men vi fik leveret 120 for ikke at løbe tør. I dag står der 75 uudpakkede flyttekasser i vores nye lejlighed, og jeg aner ikke, hvor min hårtørrer er, selv om vi møjsommeligt satte labels med en vis detaljeringsgrad på kasserne.
Eksternt lager
På et eksternt lager, som vi også tjekkede på internettet, Shurgard, står andre flyttekasser blandt andet med papirer, som skal opbevares et vist antal år, og så med ting, vi ikke nænnede blot at smide ud. Men www.shurgard.dk led af en stor mangel - nemlig et hurtigt overblik over priser.
Til slut et praktisk råd. Har du en kæmpelejlighed, så flyt aldrig fra den. Gør du det alligevel, så bestil en container til alt det, der skal smides ud. Glem alt om at sende bryllupsgaverne på loppemarked, du aldrig tog i brug. Og giv aldrig bryllupsgaver.
Sidehistorie: Rejsen til dotcom-landet
At have "is i maven" er en vigtig ingrediens, når man sælger via nettet.
Brugererfaring 2
Salget af flere arkitekttegnede møbler via nettet blev en rejse ind i et dotcom-lignende land, fyldt med lykkeriddere, der ville score på amatørernes uvidenhed om priser på de hotte, brugte møbler og sælge dyrt igen.
Vi havde ellers stor tiltro til salget på nettet. Allerede i 1999, hvor vi skulle forlade USA efter et halvt års ophold, solgte vi vores bil via nettet på en måde, der blev en win-win-situation for både sælger og køber.
At vi overhovedet havde disse møbler, kan jeg takke min mor for. Hun havde meget tidligt et godt øje for de designere, der igen er blevet topmoderne. For eksempel købte hun Poul Kjærholms PK22-stol, som blandt andet ses i Terminal 3 i Københavns lufthavn. Det er nærmest en skulptur i sig selv, men vi synes ikke, det er stolen man hygger sig i, så den skulle sælges.
Heldigvis fandt jeg via nettet frem til www.klassikeren.dk i Århus, der for 350 kroner også tilbød vurdering af møblerne. Fotos blev fremsendt, og udgiften blev mere end tjent hjem blot på PK22 stolen.
Salgsannoncer blev lagt ud på Klassikeren, der også har åbent for privatannoncer, og på Den Blå Avis, www.dba.dk. Men stilheden var larmende. Først, da jeg satte prisen ned, begyndte opringningerne at strømme ind, og da kun på PK22-stolen. Jeg havde klart sat prisen for lavt.
Og her et råd til amatører som mig. Når telefonen begynder at kime sekunder efter du har sat prisen ned i www.dba.dk, så gælder det om at have is i maven. Ikke noget med at ville give den første - den, der har sat en automatisk agent på - en førsteret. Han fik mig tilmed overbevist om, at en anden PK22, jeg havde - en havareret en - skulle med i prisen (den vurderede klassikeren til 1.000 kroner - som reservedelsstol). Men han ville lige sende en omkring og se på tingene.
Telefonen kimede, og nu begyndte folk at komme med tilbud om at købe ubeset, men jeg havde jo lovet...
Terapeutisk tilbud
Om morgenen, da lykkeridder nr. 1 bebudede, at nu kom hans mand, lød der også en slags løfte om at købe udbeset alligevel. Men da en anden lykkerider bød 1.000 kroner over, blev jeg blød i knæene og bad nummer 1 om at gå lidt med op i pris.
Mit udbytte blev en lektion i moral, etik etc. "Tænk på, hvordan du vil have det med din samvittighed, hvis du sælger til den anden, etc. etc.". Han var dreven, jeg gav efter, men blev forbandet. Så gav han mig det ejendommeligste tilbud, jeg nogensinde har fået.
"Jeg vil gerne ringe op til dig kl. 19 - to timer efter min mand har hentet tingene og høre, hvordan du har det!"
Du milde! En terapeut i ulveklæder. Et tidligere opkald til hans kone burde have forberedt mig. Manden havde som et af sine job at være rådgiver for familier.
Hans hjælper fik i øvrigt dollartegn i øjnene, da han så, at vi også have det bord, som arkitekten Poul Kjærholm havde designet til PK22 stolen. Hjælperen var tidligere ekspedient i en cykelbutik og solgte nu gardiner.
Hundehandlere
- Vil du ikke nok sælge det til mig, lød bønnen.
- Aldrig, sagde jeg. Sådan nogle hundehandlere, der oveni tilbød terapi.
Et ungt par købte et spisebord, designet af Piet Hein/Bruno Mattsson, alt, alt for billigt. Endnu en prisnedsættelse havde været nødvendig, men så begyndte telefonen at kime. Denne gang var jeg blevet klogere af skade, men ikke klog nok. For den unge kvinde tilbød i anden omgang at købe ubeset, og en time efter ville en tilbyde 900 kroner mere. Så træk salgsafgørelsen ud.
Var det unge par også lykkeriddere, der udgav sig for privatfolk? Måske, måske ikke. Kvinden fortalte, at hun ofte gik ind på www.lauritz.com, hvor private bortauktionerer arkitektdesignede møbler. Men hun syntes, at priserne på en eller anden måde altid endte på et relativt højt niveau. At vi ikke valgte at prøve den form skyldes tidsnød.
De salg, var ikke de eneste, vi gennemførte via nettet. Min gemal, der tidligere har været selvstændig med en masse it-udstyr i huset, ville af med det, og det blev en sørgelig forretning. It-udstyr synes at være i familie med dagblade, der som bekendt kun har værdi på købsdagen. Dagen efter duer de kun til at pakke fisk ind i, og det egner hverken Apple-computere eller andet udstyr sig til. Webstedet www.mediamac.dk gav dog bedre resultat end www.dba.dk.
I øvrigt. Er der nogen der vil købe et par lækre Harley Davidson-støvler til kvinder, str. 40? Eller et flot kæmpe palisanderskrivebord til 400 kroner?
