Sygehuse skal bruge industri-hardware

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. april 2004.


Kontor-it-produkter duer ikke til hospitalsbrug. Industriens hardware overtager markedet i løbet af få år, spår it-chef fra et sygehus.

Producenterne af hardware til industrien er ved at opdage sygehusene som marked for deres hårdføre pda'er og tablet-pc'er. Samtidig er sygehusene ved at få øjnene op for, at de ikke nødvendigvis behøver købe kontor-hardware.
- Om få år bruger hospitalerne industrielt hardware. Vi stiller store krav til rengøring, og her kan kontor-produkterne ikke være med. Sygehusene har været meget orienteret mod de traditionelle værktøjer. Industrielle produkter er dyrere, men dem skal vi til at kigge nærmere på, siger Jan Hansen, it-chef på Sankt Hans Hospital i Roskilde.
Når kontor-hardwaren ikke står distancen, forekommer en hospitalsdedikeret produktlinie ikke usandsynlig, mener han.
- Alle hospitaler arbejder på at indført elektroniske patientjournaler inden udgangen af 2006. Der rejser sig et stort marked for producenterne. De har ikke været opmærksomme på os tidligere - ligesom vi ikke har været opmærksomme på dem - men det kommer nu.

Kontor-pda er sårbar
Symbol Technologies, der leverer hårdfør hardware til industrien, forventer at sælge op til 5.000 enheder det næste år og omsætte for 15-20 millioner kroner alene på salg til hospitalerne. Symbol har desuden udviklet en Health Care-linie, der henvender sig direkte til hospitalsmiljøet.
- Det er rigtigt, at vores pda er dobbelt så dyr som for eksempel en iPaq. Men ser man på TCO, altså hvad det koster at bruge den, kan vi sagtens være med, siger Ole Mygind, senior account manager i Symbol.
Han peger på et kendt eksempel fra dagligdagen på et sygehus, hvor en sygeplejerske bruger en kontor-pda.
Sådan en pda kan forsynes med en stregkodelæser, der er monteret i enhedens slot. Første gang, man taber sådan en enhed, knækker stregkodelæseren af. Det industrielle modstykke har stregkodelæseren indbygget og kan holde til at blive tabt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere