Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. april 2004.
Kun myndigheder, der også ændrer på arbejdsgange, får frigjort ressourcer ved brug af it.
Statistik
Det offentlige kan i stigende grad frigøre ressourcer som følge af it-brug, men det går kun langsomt frem. Det fremgår af regeringens it- og telepolitiske redegørelse for 2004, der dog ikke rummer oplysninger om, hvorvidt man dermed sparer arbejdskraft eller blot udvider på andre områder.
- Det har vi ikke data for, siger fuldmægtig Bo Wiberg, Videnskabsministeriet.
38 procent af de offentlige myndigheder oplyser, at de har kunnet frigøre ressourcer i 2003 som følge af digitaliseringsprojekter mod 34 procent året før.
Bedst lykkes det for de myndigheder, der samtidig har omlagt arbejdsgange og/eller forenklet arbejdsgange, og det har godt totredjedele af myndighederne. Blandt disse fortæller 55 procent, at ressourcer kunne frigøres.
Hvor forkert det er blot at automatisere eksisterende processer, fremgår af resultaterne hos de andre. Blot én procent har kunnet frigøre ressourcer.
Ej færre ansatte
I Danmarks Statistik er tallene for beskæftigelsen i det offentlige i 2003 på trapperne, så det er ikke muligt at se, hvorvidt digitaliseringen har resulteret i færre ansatte.
Fra 2002 til 2003 havde den ikke. Der steg antallet af offentligt ansatte fra 840.500 til 850.100, og dette tal rummer ikke ansatte i de statsejede virksomheder som eksempelvis Post Danmark og DSB.
Den it- og telepolitiske redegørelse bygger på nye tal fra Danmarks Statistik, nemlig rapporten "Nøgletal om informationssamfundet Danmark 2004".
Ifølge redegørelsen har Danmark europa-rekorden i hurtig internetopkobling - der er 13 hurtige adgangsveje pr. 100 danskere. Men der dryppes malurt i bægeret. I rapporten skrives, at ADSL-forbindelser er for dyre i Danmark. Som eksempel nævnes, at mens en dansker skal betale 359 kr. om måneden for en 512 kbit/s ADSL-forbindelse, skal en canadier kun betale 205 kr. for en forbindelse, der tre gange hurtigere. Sammenligningen er sket i januar 2004.
Toppen af Europa
Både borgernes og erhvervslivets brug af internettet placerer Danmark i den høje ende af Europa, lige som flere andre målepunkter.
I rapporten nævnes, at andelen af statslige myndigheder, der primært foretager sagsbehandlingen elektronisk, er fordoblet.
Hos de, der bruger elektronisk sagsstyring, blev mindst hver anden sag i 2003 håndteret elektronisk. 34 procent af alle myndigheder har i dag en vis form for elektronisk sagsstyring.
Redegørelsen viser, at en af de store barrierer for digitaliseringen i det offentlige er mindsket. Det gælder manglen på fælles it-standarder og fælles løsninger. 10 procent færre end i 2002 peger på det problem som en barriere,
Videnskabsminister Helge Sander skriver i forordet til redegørelsen, at den positive status ikke må give anledning til "passitivitet og selvtilfredshed".
- På erhvervsområdet ved vi, at en effektiv og avanceret it-anvendelse er en forudsætning for at effektivisere produktions- og forretningsprocesser. Redegørelsen indikerer, at der er et stykke vej endnu - ikke mindst for de små og mellemstore virksomheder, skriver Helge Sander.
Men også for det offentlige kniber det. For eksempel foregår kun en ganske lille del af det offentliges indkøb elektronisk på trods af de store besparelser, der kan høstes derved. Den offentlige indkøbsportal, der drives af Gatetrade, omsatte kun for knap 24 mio. kr. i andet halvår 2003.
Graftekst: For erhvervslivet var fejl og mangler i modtaget software blandt de vigtigste barrierer for it-brugen i 2002. Danmarks Statistik har ikke tal for 2003. I det offentlige er den primære forhindring for
digital forvaltning, at det er svært at frigøre ressourcer til opgaven.
