Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. april 2004.
Sygehusene undlader at høste de økonomiske gevinster ved it, viser afhandling. Professor peger også på politikernes angst for uro på sygehusene.
EPJ
Sygehuslægerne nægter at sætte hænderne på tastaturet, og det er blandt hovedårsagerne til, at sygehuse ikke høster økonomiske gevinster af at gøre patientjournalerne elektroniske.
Men sygehusledelsen bør først og fremmest klandres, fordi de undlader at gøre digitaliseringen til et organisatorisk projekt, men blot ser det som et it-projekt. Ledelsen opstiller heller ikke klare mål.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en afhandling, der for nylig gjorde den 26-årige Søren Kryhlmand til cand.scient.pol fra Aarhus Universitet.
Af afhandlingen fremgår det, at indførelse af elektroniske patientjournaler (EPJ) på to sygehusafdelinger ikke resulterede i effektivitetsgevinster, og på en tredje afdeling blev der kun høstet gevinster i sparsomt omfang.
Alle medarbejdergrupper udviste usikkerhed, uvilje og frygt over for EPJ-systemerne, skriver Søren Kryhlmand, og tilføjer:
- I den forbindelse er det i øjnefaldende, at lægernes adfærd og holdninger til EPJ forhindrer realiseringen af effektivitetsgevinster.
For let spil
Lægerne har simpelthen for let spil, når de modsætter sig ændringer med henvisning til, at deres tid skal bruges til lægelige opgaver af hensyn til patienternes liv, og derfor fortsat kræver, at lægesekretærerne skal stå for al dataregistrering. Og ledelsen er bange for, at der skal opstå uro på arbejdspladsen, også fordi de er usikre på den politiske opbakning, skulle det indtræffe.
- Det er især lægerne, der sidder på magten på sygehusene, og ledelsen må få gjort det grundlæggende klart for dem, at i andre dele af samfundet er det ikke længere en selvfølge at have sekretærer. Jeg hører, at yngre læger skulle have lettere ved at acceptere, at visse registreringer hører arbejdet til, men jeg har ikke kunnet konstatere det, siger Søren Kryhlmand.
Mangler faglig viden
Han sætter dog spørgsmålstegn ved, om sygehusledelsen ved nok om det sundhedsfaglige til at blive en stærk nok modspiller i forandringsprocessen.
- I sundhedsvæsenet har personalet en meget stor specialviden Det er nok lettere for en djøf'er (jurist eller økonom, red.) at være i ledelsen for en styrelse end for et sygehus, siger Søren Kryhlmand.
Han henviser til en udtalelse fra en projektleder ved EPJ-
observatoriet, der med offentlig støtte bistår med undersøgelser og råd om EPJ på sygehusene. Projektleder Søren Vingtoft har udtalt, at det er tvivlsomt, om sygehusledelsen generelt har forudsætningerne for at skabe den nødvendige ledelsesmæssige forankring og styring af projekterne. Det sundhedsfaglige bør være mere centralt i ledelsens arbejde, mener Søren Vingtoft.
Søren Kryhlmand gennemførte sin analyse på ortopædisk afdeling ved Vejle Sygehus, på børneafdelingen ved Viborg Sygehus og på ortopædisk afdeling ved Aabenraa Sygehus. Ved sidstnævnte blev der opnået visse effektivitetsforbedringer på trods af mangel på rationel og målrettet styring af EPJ-projektet, skriver Søren Kryhlmand.
Men analysen rummer dog også lyse sider. Der er tegn på, at de elektroniske patientjournaler medvirker til, at kvaliteten af det sundhedsfaglige arbejde øges.
Billedtekst:
- Sygehusledelsen træffer ikke de beslutninger, der skal til for at høste gevinsterne. I det øjeblik det skete, ville personaleorganisationerne sige, at enten ramte det personalet eller patienterne. Og man kan have sin tvivl om, hvorvidt politikerne fra starten vil kræve en gevinst indrettet i budgetterne, fordi det kan blive starten på en
konflikt, siger Jørgen Grønnegård Christensen, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
Foto: Scanpix
Boks:
Professor: Læger og politikere svigter
- Lægerne tænker utroligt traditionelt og de er meget statusorienterede, og det kræver en stærk ledelse af få ændret på disse forhold, siger professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, Jørgen Grønnegård Christensen.
Professoren var vejleder for den statskundskabsstuderende Søren Kryhlmand, hvis afhandling om elektroniske patientjournaler (EPJ) påviser, at der sjældent - hvis overhovedet - høstes gevinster af at investere i EPJ.
Lægerne nægter for eksempel at foretage de registreringer i systemet, som ellers ville være et naturligt led i deres arbejde.
- Når man laver digitale forvaltningstiltag skal man indarbejde gevinsten i budgetterne. Så er det blåstemplet på politisk niveau, men man kan have sin tvivl om, hvorvidt politikerne vil gøre det, fordi det så fra starten rummer kimen til en konflikt, siger Jørgen Grønnegård Christensen.
Han mener dog at se en vis ændring i holdningen foranlediget af nødvendigheden i at få skabt effektivisering ud fra, at vi er på vej mod en tid med arbejdskraftmangel. toft
