Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. april 2004.
Internetteknologi vil betyde et farvel til dyre telefonregninger, dyr datakommunikation og et goddag til langt bedre it-sikkerhed for staten.
Staten kan høste trecifrede millionbesparelser på et nyt bredbåndsnet, der favner både datakommunikation og telefoni, erfarer Computerworld. Oveni kan lægges den mere ubestemmelige gevinst af en langt bedre sikring mod ondartet kode som virus og orm og mod hackerangreb.
Det er arbejdsgrupper i Finansministeriet og Videnskabsministeriet, der arbejder med planerne om det planlagte net, Statens IT-net. Men i begge ministerier er der lagt låg på alle informationer om økonomi og tidsplan. Det har været umuligt at få en kommentar.
Uanset tavsheden om de potentielle besparelser summer snakken om Statens IT-net på højtryk i statslige kredse, for det højteknologiske tigerspring, som er nødvendigt, skaber et brud med gamle revirer. I tigerspringets kølvand følger nemlig også centralisering.
Dropper lejede fastnetledninger
Besparelserne hentes imidlertid først og fremmest gennem at skrotte brugen af de dyre lejede fastnetledninger til datakommunikation og den dyre telefoni.
I stedet skal der satses på internet-teknologi, der sikres på forskellig vis.
Teknologien gør det muligt at indføre telefoni via internetteknologi, såkaldt IP-telefoni, der koster brøkdele af normal telefoni. Fordelene ses også af, at IP-telefoni vinder stærkt frem i erhvervslivet. Som det fremgår af dagens avis, vil 78 banker spare 40-60 procent på telefonien årligt ved at indføre IP-telefoni på datanettet, der drives af Bankernes EDB Central, BEC.
Central sikkerhed
Det nye bredsbåndsnet bliver også løftestangen for en centralisering af it-sikkerheden, hvilket i sig selv rummer store konkrete besparelser. It-sikkerhed koster dyrt i hardware, software og ikke mindst i mandskab, og hidtil har det været op til hver enkelt enhed i staten at få det nødvendige sikkerhedsniveau på plads. Men et af sidste års tæppebombardementeter med ondartet kode viste, at der findes svage led i kæden, og det koster dyrt at rydde op efter et virusangreb.
It-sikkerhed beslaglægger typisk 5-15 procent af it-driftsbudgettet, så der er store penge at spare på centralisering. Men når det gælder Statens IT-net vil der ved centralisering af it-sikkerheden også blive taget hensyn til, at behovene er forskellige. For eksempel skal både politi og forsvar sikres på allerhøjeste niveau.
En højtstående militærmand, der ønsker at være anonym, siger til dette, at rent personligt opfatter han centralisering af it-sikkerheden som den eneste vej frem. I sig selv er Danmark et lilleputstat, og det er galimatias, at hver statslig enhed i den lille stat selv slås med it-sikkerheden, lyder begrundelsen.
