Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. marts 2004.
Min syge moster har fået en fælle, nemlig it-problemer. For få uger siden fortalte en af landets største VVS-grossister, Brødrene Dahl, at indførelsen af et nyt it-system har kostet 100 millioner kroner i omsætning.
I sommer lød samme sang fra Randers Reb. Her blev en nedjustering for 2003 forklaret med it-problemer. Bestyrelsen begrundede tilmed fyringen af den administrerende direktør med "en utilfredsstillende implementering af nyt it-system". Vi lader billedet stå et øjeblik!
Det var dog Danmarks designdarling, B&O, der først "legaliserede" it som syndebukken. Det skete for en del år siden, hvor it-problemer offentligt blev udlagt som årsag til, at B&O havde mistet overblikket over 25 millioner kroner.
Holder undskyldningerne, eller er der blot tale om god PR? Hvorfor klandre ledelsen, når man ved, at journalister ukritisk lapper "it-problemer" i sig. It er en "skurk", og har altid været det.
I Brødrene Dahl-tilfældet kan en konkurrentsammenligning måske være en løftestang for tankerækken. Selskabets 2003-omsætning blev på 2,7 milliarder kroner - et svagt fald i forhold til året før. Resultatet på 115 millioner kroner repræsenterede et fald på godt syv millioner kroner.
It-glad lillebror
Lillebror A.O. Johansen bød derimod på kraftig vækst i 2003. Omsætningen steg fra 1,4 milliarder kroner til 1,5 milliarder, og overskuddet på 32 millioner kroner repræsenterede en stigning på 33 procent. Og her fremhæves it som noget positivt. Faktisk kan man midt på selskabets web-sted - på "forsiden" - læse om selskabets mangeårige satsning på it til støtte for både medarbejdere og kunder. På kundesiden nævnes, at det ikke kun gælder kontakten til A.O. Johansen, men også it-støtte til kundernes eget arbejde såsom planlægning og slutkundekontakt.
Mon ikke A.O. Johansen har været tidligt nok ude til at kunne tage skridt for skridt frem i stedet for det store, risikable kraftspring, som de langsomme til sidst må ty til for ikke at miste kunder?
Jeg har drøftet observationer som disse med flere, og én fra it-branchen fornemmede, at man flere steder også vælger, at skubbe andre "sygdomme" ind under it-paraplyen. Det er jo også så dejligt upersonligt.
Det offentlige er dog ikke så slem til at udnævne teknologien til prügelknabe for dårlige resultater. Her smider man i stedet leverandøren på porten, så snart der opstår den mindste smule frygt for, at det kan ende dårligt.
Amanda-paranoia
Amanda-sagen koster nemlig fortsat dyrt. De enorme budgetoverskridelser, der skete under udviklingen af arbejdsmarkedssystemet, kan blive peanuts i den store sammenhæng.
Som jeg ser det, har Amanda kostet den sidste rest af risikovillighed i et offentligt system, der i forvejen er karakteriseret af en nærmest sygelig angst for at begå fejl. Hellere smide leverandøren på porten, når det viser sig at man - sammen med leverandøren - har undervurderet opgaven. Hellere acceptere yderligere to-tre års forsinkelser på at få et senilt system erstattet end skulle stå skoleret for Rigsrevisionen og presse. Hellere svine it-leverandøren til på forhånd. Hellere vaske hænder, før de er blevet snavsede.
At indføre it udgør selvfølgelig en risiko. Det gør al forandring. Og forsømmer man at håndterer forandringen professionelt, så hedder det såmænd blot dårlig ledelse.
Men hermed er ikke sagt, at it-leverandørerne er fejlfrie. Langt fra. Jeg er dog er ikke i tvivl om, at kunderne klandrer dem langt mere end retfærdigt er, måske fordi det er risikofrit.
Leverandørerne siger blot: "Vi har levereret, hvad vi er blevet bedt om". De kalder ikke en spade for en spade eller en kunde for en krakiler eller det, der er værre. Såsom en amatør.
