Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. januar 2004.
Da Vinni Breuning blev administrerende direktør for Privathospitalet Hamlet, sejlede økonomien. I dag findes der næppe noget sygehus, som kender kostpriserne så præcist som Hamlet.
Privathospitalet Hamlet udgjorde sin egen værste fjende, da Vinni Breuning for halvandet år siden tiltrådte som administrerende direktør. Hospitalet havde blødt underskud i ti år, men ingen anede, hvilke af behandlingstyperne man tabte kassen på. Oven i det hele havde det lille hospital på Frederiksberg tilmed et ry for at være dyrt at blive behandlet på.
Hvor ilde det stod til med økonomistyringen, kom bag på Vinni Breuning.
- Jeg kunne ikke tro, det var sandt, at man ikke kendte de nøjagtige kostpriser pr. behandling på et privathospital som Hamlet, fortæller Vinni Breuning, der blandt andet har en HD i organisation og strategi samt en Master of Public Administration i ryggen.
Som en af sine første gerninger på posten måtte Vinni Breuning derfor orientere bestyrelsen om, at Hamlet famlede i blinde, hvad angik økonomien. Nok er patientbehandlinger så svære at få prissat, at de fleste sygehuse kun har et gæt på kostprisen, men uden kostpriser ingen økonomistyring.
I dag skønner Vinni Breuning, at Hamlet er det hospital i Danmark, der har det bedste overblik over de reelle kostpriser pr. behandling, hvad enten det gælder en ny hofte eller en brokoperation. Alle udgifter er fordelt pr. type behandling - lige fra skalpellen til bookingarbejderens minutter. Fra centralvarmen til lægens tid.
Kostprissystemet, som gør lønsomhedsanalyser mulige, er egenudviklet. Prisen for de internationale standardsystemer til sygehusene var prohibitivt høje.
- Selv om Hamlet udfører næsten 4.000 operationer om året og er landets største privathospital, udgør det i sygehussammenhæng en ganske lille virksomhed, så vi bruger et regneark, siger Vinni Breuning og tilføjer:
- Man kan også komme meget langt med Excel.
Det beviste hun allerede i midten af 90'erne. Vinni Breuning, der oprindelig er uddannet sygeplejerske, var da funktionschef på Rigshospitalet for en afdeling med 130 medarbejdere og et budget på 55 mio. kr. Området var levertransplantationer, og der kom patienter fra hele landet.
Hun fornemmede, at både læger og direktion troede, at der blev tjent penge på operationerne, men hun var ikke selv sikker.
- Rigshospitalet blev altid klandret for at være ineffektivt, og det var mig magtpåliggende at få dokumenteret, at vi var betydeligt mere effektive, end man troede, fortæller hun.
Sygeplejersker og læger hjalp med at få registreret alt ned i detaljer, lige fra kanyler og vat til udnyttelsen af operationsstuer og opvågningsafdeling. At få de faste omkostninger fordelt måtte dog opgives, men alene overblikket over de direkte omkostninger gav afdelingen mange fordele.
Tal udgør stærkt argument
Vinni Breuning nævner selv forhandlinger i forbindelse med oprettelsen af Hovedstadens Sygehusfællesskab. Visse opgaver skulle flyttes fra afdelinger på Bispebjerg og Hvidovre Hospital over til Rigshospitalet og dermed også budgetter dertil, men Vinni Breuning kunne straks se, at pengene forslog som en skrædder i helvede.
- Jeg måtte sige til dem, at "kære venner - det beløb rækker jo ingen steder med det antal operationer, I forventer, vi skal håndtere". Det kunne jeg vise dem sort på hvidt, fortæller Vinni Breuning og fortsætter:
- Tal udgør et stærkt argument, hvilket også gjorde, at jeg aldrig fik et nej, når jeg kæmpede for flere penge. Og sådan er det. Når man skal tale med økonomer, skal man tale deres sprog. Ellers lytter de ikke.
Hun var den eneste af funktionscheferne, der på daværende tidspunkt foretog disse beregninger.
- Min kolleger var alle overlæger, og de havde "de medicinske briller" på, mens jeg blandt andet på grund af min HD-baggrund også havde de økonomiske briller på, forklarer hun.
På Hamlet har vejen frem til de superdetaljerede abc-analyser (activity based costs) været tung, men hospitalet fik en hjælpende hånd udefra. I bestyrelsen sad en repræsentant for A.P. Møller-gruppen, og denne tilbød hjælp ved at stille en garvet økonom til rådighed for opgaven.
- Da jeg mødte økonomen første gang, troede vedkommende, at opgaven ville være løst på en måned. Da vi talte sammen efter ni måneder, var vi først ved at være færdige. Økonomen blev overrasket over, hvor stort et datagrundlag der skal til for bare komme i nærheden af den mest korrekte kostpris, fortæller Vinni Breuning.
Regnearket, der indgår som standard i en Microsoft Office-pakke, har en billig, lille database som underlag, og det er Microsofts Access-base.
Færre bypassoperationer
Overblikket, som kostpriser og dermed lønsomhedsanalyser giver, har afstedkommet mange ændringer. Man har overraskende nok kunnet nedsætte priserne for en lang række behandlinger. Markedsføringen kan ske langt mere målrettet med lønsomhed for øje, om end Breuning pointerer, at privathospitalet fortsat er helt åbent for enhver type ventelistepatienter fra de offentlige sygehuse.
Men overblikket fik også alvorlige konsekvenser. For få måneder siden lukkede Vinni Breuning Hamlets bredt kendte afdeling for hjertekirurgi.
- Prisen var helt fra starten af sat for lavt. At foretage bypassoperationer er en meget dyr behandling. Men oveni kommer, at antallet af bypassoperationer er faldende - også verden over. De fleste hjertepatienter klarer sig nemlig med en ballonudvidelse, og det offentlige har selv kapacitet nok til de resterende bypass-operationer, forklarer Vinni Breuning.
Savner integration
Vinni Breuning har en lang ønskeliste til, hvad hun kunne tænke sig på it-fronten. Booking-systemet (et standardsystem fra DSI) er ikke brugervenligt nok, og det er ikke integreret med økonomisystemet, der også kører på sidste vers.
Ideelt set bør en booking resultere i, at kostprisen til læge, sengedage med videre straks bogføres.
- Der er altid risiko for fejl, når noget skal overføres manuelt, og det tager tid, forklarer Vinni Breuning.
Et personalestyringssystem med integration til økonomisystemet står også på ønskelisten. Det skyldes ønsket om lettere at kunne honorere personalets ønsker om fleksibilitet i arbejdstiden. Væsentligt er imidlertid også, at systemet øjeblikkeligt skal kunne vise, hvad den økonomiske konsekvens er ved at ændre en tjenesteplan i en given situation, så man altid kan få valgt den mest økonomiske løsning.
Efterlyser benchmarking
Og så savner Vinni Breuning én ting, der i dag nødigt tales højt om i sygehuskredse.
- Jeg ville gerne have mulighed for at benchmarke Hamlet mod andre privathospitaler og mod visse af de offentlige for at få tjekket, om vi nu også er blevet så effektive, som vi tror, vi er, siger direktøren.
Værdien for et hospital i at kunne måle sig med andre har hun set flere steder i Holland, hvor hun arbejdede i en periode på fem år. Hun var da på it-leverandør-siden og solgte ledelsessystemer baseret på Cognos-software til sygehuse, men det var vel at mærke systemer, som også rummede nøgletal fra samtlige sygehuse.
- Ethvert hospital i Holland - offentligt som privat - kan benchmarke sig mod gennemsnitstal fra mindst tre andre hospitaler. Men Hollands syv universitetshospitaler kan sammenligne sig direkte med hinanden på detailplan, og disse sammenligninger flytter virkelig tanker og adfærd, siger hospitalsdirektøren.
At tallene findes skyldes blandt andet, at Hollands hospitaler er forpligtet til at levere informationerne til en nonprofit organisation, som beregner nøgletal. Forpligtelsen skyldes først og fremmest forsikringsmæssige hensyn, men den bevirker også, at der fra centralt hold er et godt overblik over, hvad en given behandling reelt koster.
For lave danske takster
Herhjemme findes der også takster for godt 500 ydelser - de såkaldte DRG-takster (Diagnostic Related Groups - systemet udspringer i USA). Vinni Breuning havde fokus på DRG-taksterne i sin Master-afhandling, og ifølge hende er tallene ikke tilstrækkeligt gode.
- Der er tale om en tilnærmet værdi, og taksten er baseret på ganske få pilotprojekter, siger hun.
Det offentlige betaler Sundhedsstyrelsens DRG-takster til de hospitaler - offentlige som private - som vinder amternes udbud om ventelistepatienter. Pengene kommer fra en øremærket pulje på næsten 1,5 mia. kr. afsat af indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen for at få mindsket ventelisterne.
- Flere takster er imidlertid for lavt sat i forhold til de reelle udgifter, siger Vinni Breuning, der efterlyser konkurrence på mere fair vilkår.
I DRG-taksterne synes der således ikke at være taget højde for, at private hospitaler i modsætning til de offentlige betaler moms, afgifter af lønsummen med mere.
- Men konjunkturerne har ikke været til gennemsigtighed i det offentlige sygehusvæsen, siger hun blandt andet med henvisning til den ideologiske modstand mod privathospitaler.
- Værktøjerne har desuden manglet, men jeg tror, der er en ændring på vej. Politikerne har jo længe efterlyst gennemsigtighed, siger hun.
Men hun advarer mod at sammenligne "æbler med pærer". Sygehuses egenart skal respekteres, og det samme skal lægespecialers.
Billedtekst:
- Det er svært at ændre på især lægers adfærd, før de har fuld tiltro til de data, de præsenteres for af ledelsen. Hos os har de selv været med til at skaffe informationer frem, siger Vinni Breuning, administrerende direktør for Privathospitalet Hamlet. Foto: Torben Klint
Billedtekst:
- Man kan diskutere ud i det uendelige, hvordan de faste omkostninger fordeles, men vi gør ligesom de fleste privatvirksomheder har gjort. Vi fordeler efter omsætningens størrelse. Rigshospitalet og Skejby fordeler faste omkostninger ud fra kvadratmeterforbrug, siger Hamlets administrerende direktør Vinni Breuning. Foto: Torben Klint
Boks:
Om Vinni Breuning:
2002 Administrerende direktør,
Privathospitalet Hamlet.
1997 Account manager, salg af ledelses- informationssystemer, Holland.
1995 Funktionschef for operations- og anæstesiafdeling, Rigshospitalet.
1991 Afdelingssygeplejerske.
Vinni Breuning er HD i organisation og strategi og MPA (Master of Public Administration)
Boks:
Om Privathospitalet Hamlet:
56 senge
10 fastansatte speciallæger
60 læger på konsulentbasis
75 fastansatte sygeplejersker
Hospitalet udfører op mod 4.000 operationer årligt - flest inden for ortopædkirurgi, rygkirurgi og organkirurgi. Hamlet foretager også helbredstjek.
