Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. januar 2004.
Meteorologisk Institut har over de sidste par år etableret en klynge af otte supercomputere til de vejrsimulationer, som vejrprognoserne bygger på.
Klynge-teknologi
Meteorologisk Institut har de sidste par år 15-doblet regnekraften, der laver prognoser ud fra simulationssystemer. Instituttet har siden marts 2003 rådet over en klynge af otte NEC SX 6/8 supercomputere med en samlet regnekraft på 480 Gflops og 320 Gbyte hukommelse.
- Vejrudsigtens præcision afhænger i høj grad af, hvor meget regnekraft man har til rådighed. Desuden skal disse beregninger kunne foretages hurtigt: Den vigtigste vejrudsigt er den, folk modtager om morgenen, og den bygger på observationer, der er foretaget klokken to om natten. Endelig skal vi have høj oppetid. Vi skal kunne levere udsigter nat og dag hver dag, siger forskningsleder Leif Laursen fra DMI.
Til sammenligning råder Meteorologisk Instituts system over rundt regnet en procent af kapaciteten i verdens p.t. største supercomputer - den såkaldte Earth Simulator i Japan, men efter danske forhold råder instituttet over imponerende computerkraft. Meteorologisk Institut har et behov af denne størrelse, fordi det på grund af rigsfællesskabet med Grønland og Færøerne er ansvarlig for vejrprognoserne for hele det nordatlantiske område.
Flere observationer
De store systemer er endvidere nødvendige, fordi der indgår en lang række observationer i at lave en vejrprognose: Vindhastigheder, temperaturer, tryk, skydække, fugtighed på en mængde positioner og i flere højder. Disse data hentes fra instrumenter på balloner, fly, skibe, satellitter samt naturligvis på jorden.
Når systemerne bliver større og dermed får mulighed for at behandle flere data, kan meteorologerne gøre vejrsimulationsmodellerne mere detaljerede. Kold- og varmefronter bevæger sig ikke i linier, som vi ser dem præsenteret i oversigterne på tv. Fronterne kan bevæge sig i kurver, og i praksis kan de øvre og nedre lag af en front befinde sig kilometer fra hinanden.
I dag arbejder Meteorologisk Institut med 45 observationspunkter op gennem de cirka 15 kilometer atmosfære, men instituttet har planer om at øge antallet af lag i modellen til 60. Man har ikke fysiske aflæsninger i alle disse højder, men benytter programmer, der er i stand til at beregne værdierne i de højder, hvor man ikke har aflæsninger.
Desuden gør den større kapacitet det muligt at gøre nettet af aflæsningspunkter mere finmasket. Det betyder, at de lokale vejrudsigter kan blive mere nøjagtige, specielt i et land som Danmark, hvor de mange øer skaber specielle lokale klimaforhold.
De nuværende modeller arbejder med 15 kilometer mellem aflæsningspunkterne for Grønland, Nordatlanten og Europa uden for Danmark, mens der er fem kilometer mellem aflæsningerne i det danske nærområde. Med den kapacitet, instituttet nu har fået til rådighed, arbejdes der på at udvide området, hvor der er fem kilometer mellem aflæsningerne ud i Vesterhavet og Østersøen med henblik på at gøre de lokale vejrudsigter til de søfarende og stormflodsvarslerne mere præcise.
Bedre styr på orkanen
Som eksempel på, hvad det betyder at arbejde med systemer, der bygger på flere målepunkter, har Meteorologisk Institut foretaget beregninger på dataene fra december-orkanen i 1999 med de nye modeller, der er blevet mulige efter udvidelsen af computerkapaciteten, og resultatet er mærkbart mere præcist.
- Vi er udmærket tilfredse med vores forudsigelser af orkanen i 1999, men de nye beregningsmuligheder giver en forudsigelse med en lidt nordligere bane, der er endnu tættere på det virkelige forløb og en mere præcis vindhastighed, siger Leif Laursen.
Billedtekst:
De store systemer er nødvendige, fordi der indgår en lang række observationer i at lave en vejrprognose: Vindhastigheder, temperaturer, tryk, skydække, fugtighed på en mængde positioner og i flere højder.
