TOPNYHED:Visma gør klar til at overtage børsnoterede Penneo - aktien stiger over 100 procent

Ny åbenhed om mobilmaster

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. december 2003.


En lovændring, der skal oplyse offentligheden om, hvor mobilantennerne sidder, blev bebudet på KL-konference, hvor teleindustrien lagde op til dialog med kommunerne.

Mobilmaster
I disse dage er et forslag til ændring af masteloven i høring. Forslaget vil give offentligheden adgang til oplysningerne i IT- og Telestyrelsens database over placeringer af mobilmaster og -antenner. Databasen indeholder dels oplysninger om alle eksisterende antenner, men også data om antenner, der påtænkes opsat de næste to år. Ifølge direktør Ib Tolstrup fra Telekommunikationsindustrien diskuteres det stadig, hvorvidt offentligheden bør have oplysninger om planlagte antenner.
- Planer ændres, og vi ønsker ikke at skabe en forventning om dækning i områder, hvor vi måske senere kommer til at udskyde udbygningen, siger han.
Det færdige ændringsforslag ventes ifølge Videnskabsministeriet fremlagt i Folketinget til februar og vedtaget i april. Dermed vil der været taget hul på at fjerne den første af en række uenigheder, der har ført teleselskaberne og en række af landets kommuner på kollisionskurs, når det gælder opsætning af mobilantenner.
Debatten om eventuelle sundhedsfarer ved mobilantennerne har fået flere kommuner til at indføre midlertidige stop for opsætning af nye antenner, og et af klagepunkterne mod teleselskaberne har været deres lukkethed om placeringen af eksisterende og kommende antenner.
Lovændringen blev annonceret på en konference, som Kommunernes Landsforening afholdt onsdag om mobilantenner. Her nærmest bønfaldt teleselskaberne de fremmødte repræsentanter fra kommunerne om at gå i dialog om antennerne.
- Vi skal samarbejde, og telebranchen stiller gerne de oplysninger til rådighed, kommunerne måtte have behov for, sagde Ib Tolstrup.

Magtfordrejning
Inden da havde professor dr. jur. Peter Pagh fra Københavns Universitet gjort klart, at kommunale antenne- og mastestop er ulovlige. I byer kræver opsættelse af en antenne en byggetilladelse, og en sådan skal gives, med mindre bygningen ikke kan bære, eller der for eksempel er æstetiske grunde, der taler imod. Byggeloven giver ikke plads til sundhedsmæssige hensyn, og radiosignaler er holdt uden for miljøbeskyttelseslovens forureningsbegreb. I det hele taget er varetagelse af borgernes sundhed ikke en kommunal opgave, men en statslig.
- Det er magtfordrejning, hvis kommunerne benytter æstetik som begrundelse for at forbyde antenner, når den reelle årsag er mulige sundhedsrisici, sagde Peter Pagh.
Derimod kan kommunerne naturligvis sige nej til opsættelse af antenner på bygninger, som kommunen har ejendomsret til. Her kan IT- og Telestyrelsen så ekspropriere ifølge masteloven.
Selv om juraprofessoren ikke levnede kommunerne mange muligheder for at få et antennestop til at holde juridisk, forudså han en række sager inden for naboretten. Her har Højesteret tilkendt erstatning til grundejere, der fik ført højspændingsledninger ind over deres jord.
Der er godt nok ikke dokumenteret nogen skadevirkninger, men retten fandt, at den offentlige debat har skabt en usikkerhed, der gør, at der forekommer en forringelse af grundværdien. Det, mener Peter Pagh, vil føre til erstatningskrav i forbindelse med opsættelse af mobilantenner.

Fastholder forbud
Selv om kommunernes antennestop bygger på usikkert juridisk grundlag, skal man ikke vente en pludselig kursændring, viste et indlæg på KL's konference.
Byrådet i Helsingør vedtog sidste mandag enstemmigt at godkende det antennestop som Ejendoms- og Miljøudvalget havde besluttet, fortalte formanden for udvalget, Ejner Rost (DF).
Kan I fastholde forbuddet, efter at det er gjort klart, at varetagelse af borgernes sundhed ikke er en kommunal opgave, og at radiosignaler er undtaget fra de miljøforhold, kommunerne skal tage stilling til?
- Jeg forstår ikke, at vi ikke skal tage hensyn til borgernes sundhed, når det gælder den mulige risiko fra radiosignaler, når vi i øvrigt skal varetage borgernes sundhed bredt, siger Ejner Rost.
Ikke for at være uhøflig, men hvilken betydning har det, om du kan forstå det, når loven er sådan?
- Vi har et enigt byråd bag vores beslutning, og så må vi provokere Folketinget til at se, at det ikke duer, siger han.

Billedtekst:
- Det er magtfordrejning, hvis kommunerne benytter æstetiske årsager som begrundelse for et antennestop, som i virkeligheden skyldes usikkerhed over for eventuelle sundheds risici,
siger juraprofessor Peter Pagh. Foto: Thorkild Amdi, Scanpix




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere