Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.
It-landskabet er ændret, efter det står klart, at alle, der leverer trådløse løsninger, må kunne dokumentere deres produkters uskadelighed.
For fremtiden står det klart, at alle, der arbejder med radioteknologi, skal være klar til at gå i dialog med brugerne for at dokumentere, at deres produkter ikke er farlige.
Det betyder ifølge de hidtidige prognoser stort set alle i it- og elektronikbrancherne: Chipproducenterne arbejder på at udstyre alle chip med radiofunktion, og de store forventninger til allestedsnærværende brug af computerkraft - også kaldet pervasive computing - bygger på, at radioteknologier som Bluetooth, WiFi, 3G med flere etablerer trådløs kommunikation mellem stort set hvad som helst.
Men i det forløbne år er der sket en udvikling, der tyder på, at radioteknologi udgør en undtagelse fra den måde, befolkningen normalt tager teknologi til sig på.
Hidtil er tilegnelsen af nye teknologier sket i ret ensartede forløb, hvor første fase har været latterliggørelsen; "ingen vil få brug for en edb-maskine i deres hjem", efterfulgt af en fase, hvor den nye teknologi fremkalder angst; "computerspil hjernevasker børn", hvorefter der følger en overbegejstret fase, hvor den nye teknologi opfattes som løsningen på alle problemer; "internet vil gøre verden mere demokratisk", for endelig at munde ud i en fase, hvor teknologien bliver noget selvfølgeligt; "hvad, er der ikke mobildækning midt i Sahara?"
Den uforståelige teknologi
Dette forløb gælder tilsyneladende ikke mobiltelefoni. Her vækker en velkendt teknologi frygt, blot fordi den skifter ham.
Overgangen fra GSM til 3G har skabt en bølge af angst for signalernes mulige skadevirkninger. Det beroliger ikke de utrygge, at Sundhedsstyrelsen melder ud, at der ikke er tegn på skadevirkninger, eller at 3G-systemerne sender på frekvenser, der ligger tæt op ad dem, der benyttes i de hidtidige systemer, og at der sendes med mindre effekt.
Det ser ud til, at selve det faktum, at det er ukendt for de fleste, hvordan radiokommunikation foregår, rummer et potentiale for at fremkalde frygt.
Og det ser ikke ud til at være et fænomen, der er begrænset til 3G. Senest har lektor i medicinsk biokemi Sianette Kwee fra Aarhus Universitet, som er hovedkilden herhjemme til advarslerne mod radiosignaler, meldt ud, at trådløse netværk giver stråling, der er lige så slem som den fra mobilantennerne. Den logiske konsekvens er, at alle former for radiokommunikation er under mistanke.
Da fremtiden som nævnt ventes at bringe et væld af trådløse løsninger, betyder det, at it-landskabet vil være ændret for altid. Producenter og brancher må påtage sig en folkeoplysningsopgave, hvor de forklarer, hvad radio er og dokumenterer, at der ikke er noget, der tyder på, at deres produkter er farlige.
Boks:
Hvor sender 3G-antennerne
Både 3G- og GSM-antennerne er retningsbestemte. De sender signaler i den retning, antennen peger. I lejligheden under antennen på taget vil målingerne typisk ligge markant under grænseværdien på 10 Watt/m2. 3G-selskabet 3 opgiver, at det uafhængige Bureau Veritas, der foretager selskabets målinger, ikke har målt højere signaler end 0,0023 Watt/m2 i en lejlighed over for en antenne. Der er en tre meters sikkerhedsafstand foran antennernes senderetning, men i de fleste tilfælde vil man skulle hejses op i en wire for at komme inden for sikkerhedsafstanden.
Boks:
3G-frekvenser
De nye 3G-net sender på frekvenserne omkring 2100 MHz (2,1 GHz), mens GSM sender på 1.800 MHz (1,8 GHz) eller på 900 MHz (0,9 GHz). Den almindelige opfattelse er, at man skal op til frekvenserne fra 300 GHz til 3.000 THz, hvor de infrarøde og ultraviolette bølger befinder sig, for at finde frekvenser, der er skadelige i sig selv. Højere oppe ligger røntgen og radioaktive bølger, der kan ødelægge gener og DNA. Bemærk at nedenstående fremstilling af, hvor frekvenserne befinder sig i forhold til hinanden, er eksponentiel.
Boks:
Effekten af 3G
3G-nettene overfører op til 20 gange så mange data som GSM, men det betyder ikke, at signalet er tilsvarende kraftigere. Den nye teknologi overfører mere, fordi den benytter en bredere del af frekvensspektret, men 3G-antennerne sender 5 til 20 Watt, hvor GSM-antennerne sender op til 40 Watt. Medvirkende hertil er, at telefonernes antenner er blevet forbedret: Der kan sendes mindre kraftige signaler, fordi mobilerne på de ti år, siden introduktionen af GSM, er blevet bedre til at opfange dem.
