TOPNYHED:Visma gør klar til at overtage børsnoterede Penneo - aktien stiger over 100 procent

Farvel til mælketænderne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 12. december 2003.


I det forløbne år blev den kortrækkende radioteknologi Bluetooth mere moden, først og fremmest fordi en række initiativer, der skal gøre det enklere for enhederne at kommunikere, begyndte at bære frugt.

Den kortrækkende radioteknologi smed i overført betydning dens mælketænder i år, i og med at Bluetooth nåede en ny grad af modenhed. Det sås af, at flere store producenter, som hidtil havde forholdt sig tøvende, nu tog teknologien til sig. Det gælder verdens største mobilproducent Nokia, som godt nok har haft Bluetooth-telefoner længe, men som fra i år benytter teknologien i mange andre af dens produkter. Også en række andre it- og teleproducenter har gjort teknologien til en standarddel af deres produkter.
- Bluetooth har nået en milepæl i teknologiens udvikling, hvor interoperabilitet ikke længere er noget særligt problem, og hvor antallet af Bluetooth-enheder nu tælles i millioner, siger Carles Ferreiro fra analysebureauet Frost & Sullivan.
Analysebureauet anslår, at der i år vil blive leveret 70 millioner Bluetooth-chipsæt, hvilket er en fordobling i forhold til året før.

Enklere opsætning
De største landvindinger er sket inden for interoperabilitetsområdet. Med lanceringen af Microsofts Pocket PC 2003 introducerede softwaregiganten en mere enkel Bluetoooth-konfiguration end hidtil set. Her finder brugeren med det samme ud af, om der er andre Bluetooth-enheder inden for rækkevidde, og om man har de profiler, der skal til for at kommunikere med disse enheder. I forlængelse heraf har såvel HP som tilbehørsproducenten Logitech introduceret en slags "positivlister" over produkter, som deres enheder kan komme i kontakt med. Disse initiativer skal hjælpe brugerne over de ofte ret komplicerede opsætningsprocedurer, der tidligere var nødvendige for at få Bluetooth-kommunikation i stand.

Fremmer interoperabilitet
Samtidig har organisationen bag Bluetooth-standarderne, den såkaldte Bluetooth SIG (Special Interest Group), taget en række initiativer, der ligeledes skal fremme interoperabiliteten. Gruppen er ved at udarbejde en række implementationsguider, der skal sørge for, at producenterne fortolker profilerne på samme måde i deres enheder. Herudover kommer Bluetooth med en ordbog over Bluetooth-begreber på en lang række sprog. Den skal hjælpe producenterne til at præsentere Bluetooth-faciliteterne for brugerne med de samme begreber.
Den nærmeste landvinding for teknologien bliver den nye Bluetooth-profil for audio/video. Denne profil vil gøre det muligt at overføre trådløse stereosignaler til øretelefoner og hovedsæt fra for eksempel mobiltelefoner med musikafspiller eller radiofunktion.

Billedtekst:
Tidligere opfattede mange Bluetooth og WiFi som konkurrenter, nu mener mange, at teknologierne vil supplere hinanden, således at enheder vil benytte det forholdsvis mindre
strømforbrugende Bluetooth til at få fat i enheder, der benytter det mere strømforbrugende WiFi. Danske Amitech har for nylig lanceret denne PDA Mio 558 med såvel Bluetooth som trådløse lokalnet-funktioner, som kan fungere som formidler af denne type kommunikation.

Boks:
Vejen til moden Bluetooth
Fra lanceringen i 1998 var der en del forvirring om, hvad Bluetooth egentlig skulle være. Teknologien var udviklet til at erstatte alle former for datakabler, men marketingsfolk kunne ikke dy sig for at lancere Bluetooth som en teknologi, der også kunne bruges til trådløse netværk.
Det viste sig dog hurtigt, at visionen om, at Bluetooth skulle sætte hvilken som helst enhed i stand til at kommunikere med enhver anden, krævede et betydeligt udviklingsarbejde. Typisk skulle man gennem tre-fire valg for at sætte hver enhed op til indbyrdes kommunikation. Først her cirka seks år efter lanceringen synes interoperabiliteten at være inden for rækkevidde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere