Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. november 2003.
3G-telefoni: Det første danske 3G-net er gået i luften, med muligheden for at føre trådløse videosamtaler, se videoklip fra sportskampe og meget mere. Teknologien fungerer, mens økonomien synes usikker.
••• I øjeblikket tæppebomber det nye mobilselskab 3 forbrugerne med tv-spots, annoncer og standerreklamer for næste generation af mobiltelefoni, 3G, som selskabet markedsfører under navnet "det mobile bredbånd".
Før vi ser på hvilke typer kunder, der med fordel kan tage denne nye teknologi til sig i første fase, er det nok på sin plads at udrede, hvad 3G skal bibringe brugerne.
Den nye generation af mobiltelefoni er udviklet med to mål: Der skulle etableres et verdensomspændende system, og båndbredden på mobilnettene skulle op.
Før 3G-brugerne kan tage til udlandet og bruge andre selskabers 3G-net, skal der imidlertid indgås såkaldte roaming-aftaler om betingelserne mellem selskaberne. Denne type aftaler findes der endnu ikke ret mange af, selv om 3's kunder kan benytte søsterselskabernes net. Det kommer nok til at tage et år eller to, før der kan tales om verdensomspændende 3G-service.
Så er spørgsmålet, hvad man får med 3G, som man ikke kan få på de eksisterende GSM-net, der ofte kaldes 2,5G, hvor den halve generation kom til med indførelsen af pakkekoblet data via GPRS-teknologien og forøgelsen af hastigheden fra de tidligere 9,6 eller 14,4 kilobit i sekundet til omkring 40 kilobit i sekundet.
Hastighed er alt
Spørger man i 3's hovedkvarter tæt ved Langelinie i København, lyder svaret, at vi får højere hastighed, og at det gør en afgørende forskel.
- Forskellen svarer til overgangen fra et 56K-modem til ADSL på pc'en, og vi kommer til at se lignende ændringer i forbruget med overgangen til 3G på mobilnettene, som vi har set med udrulningen af ADSL, siger direktør Christian Jørgensen fra 3.
Forskellen er først og fremmest videotelefoni. Med 3G er det muligt at føre en samtale med en anden 3G-bruger, hvor parterne kan se live billeder af hinanden i rimelig kvalitet.
Det er også muligt at få streamet videoklip af for eksempel mål i fodboldkampe. Men her er vi allerede nået til tjenester, hvor noget lignende kan gøres på de eksisterende net med telefoner, der for længst er ude hos brugerne. Det er nemlig muligt at hente videoklip ned på en GPRS-telefon. Der bliver blot en beskeden forsinkelse, fordi klippet først skal downloades på telefon, før det kan vises.
3G-telefoni gør det langt mere realistisk at hente e-mail med vedhæftede filer ned på telefonen. Den højere hastighed betyder simpelthen, at det kan gøres inden for et rimeligt tidsrum.
Så kommer der en del informations- og underholdningstjenester til 3G, hvoraf der godt nok findes lignende tilbud allerede i dag, men igen betyder den høje hastighed, at brugerfladerne kan gøres mere grafiske og farverige. Skiftet kommer til at minde lidt om overgangen til den grafisk baserede brugerflade i Windows.
3G i drift
Det grundlæggende spørgsmål er, om 3G-teknologien er moden - især i betragtning af, at 3G er blevet mødt med betydelig skepsis.
Først og fremmest: 3G-net er i gang i en række lande. Japanske NTT DoCoMo var første mobilselskab, der gik i luften med 3G for så meget som to år siden. Starten var sløv, men nu er selskabet oppe på at få 120.000 nye 3G-kunder om måneden, hvilket er pænt - men heller ikke mere - efter japanske forhold. Herhjemme satte det nye mobilselskab 3 dets 3G-net i drift den 13. oktober i år, mens telefonerne først begyndte at komme kunderne i hænde fjorten dage senere.
De 3G-net, som er etableret, fungerer. Der er ingen rapporter om, at brugerne falder af nettet eller ikke kan få forbindelse. I Sverige har 3's søsterselskab, som kom lidt tidligere i gang, demonstreret overførselshastigheder i omegnen af 380 kilobit i sekundet.
Men der er begrænsninger. Først og fremmest vil 3G-selskaberne i de første par år fortrinsvis have dækning i de tætbebyggede områder. De har så lavet aftaler, der giver deres kunder mulighed for at benytte de eksisterende 2,5G-net uden for disse områder. 3G-kunder kan altså ringe overalt, men udelukkende benytte 3G-funktionerne i by-områderne.
Desuden er teknologien stadig i sin tidlige fase. Det betyder, at der er en række forhold omkring interoperabilitet mellem forskellige selskaber, der endnu ikke er på plads. 3 er i øjeblikket eneste danske selskab, og vi har endnu ikke set for eksempel video-opkald fra kunder i et 3G-selskab til kunder i et andet dansk eller udenlandsk 3G-selskab.
Tilsvarende har vi stadig til gode at se de nye net i drift med mange brugere. Det er en ting at give en enkelt bruger en hastighed på 380 kilobit i sekundet på et net, han er mere eller mindre alene om at bruge, og noget helt andet at levere disse hastigheder på et net med 500.000 samtidige brugere. Derfor ses der også med betydelig spænding frem til, hvilke hastigheder 3G reelt kommer til at give, når det kommer rigtigt i gang.
Finansiel skepsis
Den skepsis, der har været over for 3G, er ikke så meget begrundet i mistillid til teknologien som i tvivl om, hvorvidt 3G-selskaberne kan få det til at løbe rundt økonomisk. Denne tvivl gælder i særlig grad selskaber som 3, der udelukkende har 3G-kunder og ikke kan supplere med indtægter fra etablerede og i vidt omfang betalte GSM-net.
Problemet blev for nyligt opsummeret af direktør Mats Engelmark fra Invest in Sweden, der er en slags parallel til det danske eksportråd.
- For 30 år siden udgjorde udgifterne til kommunikation 0,5 procent af en gennemsnitsfamilies samlede forbrug. I dag udgør andelen 3,5 procent. For at de investeringer, der i øjeblikket gøres i 3G kan tjene sig hjem, skal forbruget stige yderlige tre procent i løbet af de næste fem år, eller lige så meget, som det voksede de foregående 30 år, sagde han.
Udtalelsen bygger på svenske tal, men forholdene er sammenlignelige i Danmark.
Skepsisen over for 3G-selskaberne skyldes, at de på det økonomiske område står over for en opgave, der ser uoverkommelig ud. Men det behøver ikke få brugerne til at holde sig væk. Stort set alle analytikere mener, at der vil ske en konsolidering i branchen. Det er et fint ord for, at de store fisk vil æde de mindre fisk. Der anses ikke at være plads til fem mobilselskaber i Danmark, derfor ventes et eller flere opkøb, der kan skabe selskaber af en størrelse, så de kan tjene på deres aktiviteter. Det er dog nærmest utænkeligt, at konsolideringen vil føre til, at kunder står med abonnementer eller telefoner, der er ubrugelige. Sker der opkøb, vil brugernes kundeforhold fortsætte i en anden form, så af den grund skal man ikke holde sig tilbage.
Anbefalingen
Skal man gå over til 3G allerede nu i den første fase?
3G er i drift og fungerer, så hvis man er en person, der godt kan lide at kunne tage det sidste nye op af lommen og at blive midtpunkt i et selskab ved at fortælle om, hvad 3G-telefonen kan, så skal man springe på nu.
Er man mere den, der hellere spiller på det sikre, bør man vente lidt. Al erfaring viser, at både de første telefoner og det nye net i begyndelsen kan være udsat for børnesygdomme, som bliver luget ud i løbet af de første måneder.
Boks:
Tre pletskud
Motorola A920
Den første 3G-telefon i Danmark er Motorolas bud på en enhed, der på en gang er handy nok til at være en velfungerende mobiltelefon og alligevel nærme sig lommecomputeren, når det gælder data-funktionerne. 3G-telefonen, der har betegnelsen A920, har således et farvedisplay, der kan vise 20 tekstlinier, og dens berøringsfølsomme skærm kan benyttes med en pen. Den har indbygget video- og digitalkamera, MP3-afspiller og mulighed for at benytte det satellit-baserede positioneringssystem GPS. Ud over de otte megabyte intern hukommelse kan der suppleres med et hukommelseskort med op til 256 megabyte.
Fra kr. 1.999,-
3
www.3.dk
tlf. 70 31 33 13
Sony Ericsson Z1010
Sony Ericssons første 3G-telefon hedder Z1010, og det er en klaptelefon, der kan foldes sammen, når den ikke bruges. Der er blevet plads til to kameraer, hvoraf det ene er et videokamera, samt to displays, hvor det største display kan vise 65.000 farver, mens et gråskala-display på ydersiden af telefonen fortæller om status for batteri, opkaldsinformationer og meget andet. Z1010 understøtter Java-applikationer og Bluetooth, og den kan forsynes med Memory Stick hukommelseskort, som kan fyldes med MP3-filer til afspilning på telefonen.
Vi forventer at se Z1010 i butikkerne i løbet af foråret.
Pris endnu ukendt
Sony Ericsson
www.sonyericsson.com/z1010
Tlf. 33 31 28 28
Nokia 7600
En mobiltelefon behøver ikke at være en stor, aflang sag - den kan lige så godt være firkantet som denne Nokia 7600, der ikke ligner ikke nogen andre telefoner på markedet. 3G-telefonen har indbygget kamera, der kan tage billeder i VGA-opløsning såvel som videoklip med lyd med en varighed på op til 2,5 minutter. Nokia 7600 har farveskærm, MP3/AAC-afspiller, Bluetooth, infrarød port og understøttelse af Java-programmer. Den måler 87¥78¥19 millimeter og vejer 123 gram. Telefonen kommer i butikkerne sidst på året.
Kr. 4.200,-
Nokia
www.nokia.dk/phones/7600
Tlf. 33 29 20 00
Boks:
3G
3G er forkortelsen for tredje generation af mobiltelefoni, der efterfølger det tidligere analoge NMT (Nordic Mobile Telephony) og det nuværende digitale GSM. 3G kaldes også UMTS (Universal Mobile Telephone System) og begreberne dækker over en teknologi, der er udviklet med to mål: Der skal etableres et fælles system over hele kloden - i modsætning til situationen i dag, hvor der findes et konkurrerende system i Asien og USA og et tredje i Japan - og der skal overføres data betydeligt hurtigere end i dag. I første fase forventes 3G-nettene at levere maksimalt 384 kilobit pr. sekund, men senere skal den maksimale hastighed hæves til 2 megabit i sekundet. I Danmark har Orange, TDC og Telia samt det nye mobilselskab 3, hvis hovedejer er Hong kong-selskabet Hutchison Whampoa, fået licenser, der byder dem at etablere 3G-net inden udgangen af næste år. 3 åbnede sit 3G-net for kunder 13. oktober i år.
