Stabilitet vigtigere end kapacitet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. oktober 2003.


Canadiske Hyperchip har overført sin teknologi, der blev udviklet med henblik på petabit-routere, til fremstilling af mere robust og økonomisk backbone-udstyr.

Noget af det interessante ved den fireårlige messe ITU Telecom er muligheden for at se, hvordan det går med firmaer, der har været stille om et stykke tid. For fire år siden satte det canadiske selskab Hyberchip sig for at fremstille en chip, der omfatter 32 separate 32-bit processorer ud fra principperne om parallel databehandling. Målet var at fremstille petabit-routere, der dels skulle være i stand til at tage imod de store mængder data, man på det tidspunkt ventede snart ville flyde gennem de fiberoptiske net og i backbonet hos de store teleselskaber og hos e-handelsfirmaer som Amazom og eBay.
Hyperchip fik IBM til at fremstille den chip, de havde udviklet, og selskabet kunne præsentere sin arkitektur til petabit-routere på Supercomm-messen i Atlanta i juni 2000. Men samtidig vendte klimaet i it-sektoren, og trafikmængderne steg ikke i den ventede grad, og markedet for petabit-routere har været begrænset.
I stedet har Hyperchip overført sine principper om parallel databehandling til en "mindre" router med betegnelsen PBR-1280, der understøtter 160 Gbit/s eller 80 Gbit/s i fuld duplex. Nu benyttes teknologien ikke så meget til at opnå rekord-kapacitet, men mere for at opnå mere robuste og redundante overførsler. Princippet kaldes her logisk routing og går ud på at kombinere router- og kommunikationskort-aktiviten i særlige router-enheder, der typisk involverer otte processorer.
Stabile forbindelser
- Vi arbejder med det samme design-princip, som da vi skabte vores petabit-routere: Vi udvikler nogle enkle enheder, som vi lærer at arbejde sammen, hvorefter vi replikerer disse enheder, til de giver os den kapacitet, vi har behov for.
I PBR-1280-systemet medfører det, at brugerne sparer interconnect-porte og kommunikationskort og får mere stabile forbindelser, siger Richard Norman, der er administrerende direktør og medstifter af Hyperchip.
Selv om Hyperchip har sænket kapaciteten på de router-systemer, selskabet levererer, er det stadig de store teleselskaber og de internationale leverandører af data-forbindelser, der udgør målgruppen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere